studmed.dk

Bøger Anatomi Histologi - på molekylærbiologisk grundlag

Histologi - på molekylærbiologisk grundlag http://studmed.dk/media/reviews/photos/thumbnail/300x300s/e7/44/0a/_8762801376-1333970938.jpg Populær

09. April 2012    
 
0.0
 
4.6 (4)
5189   1   0  
Add Media
Write Review

Bog oplysninger

Forfatter(e)
ISBN
9788762801370
Udgave
1
Sidetal
823
Forlaget skriver
Bogen præsenterer læseren for en enestående, letforståelig og meget grundig fremstilling af både cellebiologi og den almene og specielle histologi. Stoffet gennemgås med korrelation af struktur og funktion samt relatering heraf til sygdomsprocesser og klinik. I overensstemmelse med den enorme udvikling inden for genteknologi og immunteknikker er den nyeste molekylærbiologiske viden om cellen inkluderet i alle kapitler, således at bogen er pensumdækkende ved lægestudiet på alle tre universiteter i Danmark. Teksten understøttes af pædagogiske stregtegninger og fremragende mikrofotos, begge dele i farver. Hvert kapitel indeholder bokse med klinik, testspørgsmål, uddybende viden og forslag til yderligere læsning. []Histology Explorer cd-rom[] Af Jens Dørup, Michael Schacht Hansen og Finn Geneser, 1999. Histology Explorer cd-rom, der købes sammen med bogen, giver i høj teknisk kvalitet mulighed for at studere mere end 400 mikrofotos af de forskellige vævs- og celletyper i kroppen. Cd-rommen fungerer som et ''computermikroskop'', hvor man på sin computer kan ”mikroskopiere” ved forskellig forstørrelse, panorere samt teste sig selv via en quiz, hvor der stilles relevante spørgsmål til det enkelte billede. Cd-rommen giver mulighed for at arbejde på dansk eller engelsk.

Bog oplysninger

Gamle anmeldelser
Susanne skriver
En umiddelbart meget lækker bog - og så er den endda på dansk!!
Den er dog i mine øjne for omfattende og en masse især biokemiske afsnit hører vel ikke hjemme i en histologibog - man skal i hvert fald læse en masse sider uden måske altid at vide om det man læser er fuldstændig relevant.
Ellen Holms kompendier er udmærkede som supplement til dette store værk når man ikke føler man kommer nogen vegne i den 800 sider store bog...men man kan ikke komme uden om Genesers histologibog (og så skal det lige siges, at kilder påstår, at Geneser som eksaminator til en eksamen på KU indrømmede måske at have overdrevet en smule ved at proppe en selvstændig bog om øjets histologi ind i et selvstændigt kapitel i den pågældende bog).
Men alt i alt - en udmærket bog med gode illustrationer og farvelægninger.

lrep skriver
Genesers bog er godt skrevet, dansk bog. Den kan dog i nogle kapitler (øjet og øret) blive meget omfattende og langt overskride pensum. Dette gør det svært at sortere eksamensrelevent fra baggrundsviden. Generelt er bogen dog systematisk opbygget, teksten er let læseligt og suppleret med flotte billeder (one-in-a-million shots).

gundestrup skriver
Jeg har også selv brugt Geneser til cellebiologi eksamen ny studieordning 2sem.

En ting er sikkert ved bogen, Geneser elsker fremmedord.
Han har en tendens til at bruge mange ord om samme ting, dette kan gøre bogen svær at gå til.
Specielt så har geneser en tendens til at tage biokemiske emner med som ikke er specielt godt forklaret, iforhold til The Cell.
Mange ting virker ekstremt indskudt, og til tider meget forstyrende.

Der er tvivl om at Genesers billeder er flotte, og bogen er godt illustreret, men måske skulle man huske fokus-Histologi, og ikke alle de tangenter som Geneser kommer til at løbe ud af.

lars folkestad skriver
jeg har Genesers bog, den er rigtig god. mange gode illustrationer og billeder. dog er bogen meget grundig og nogen gange så specifik at jeg er overbevist om at det overskrider pensum MEGET. jeg læste til 1. årsprøven i odense efter ellen holms meget gode kompendier, med tilhørende cdrom'er, hvilket var mere end nok for mig.

det er vel et spørgsmål om hvor meget man vil legge i det, og hvor meget tid man har. jeg er glad for geneser, det er sikkert, og håper jeg kommer til at bruge den meget mere nu på 2. del.

jeg vil opfordre alle til at købe den, men også købe ellen holms bøger.

Mathias Munk skriver
Finn Genesers Histologi-bibel er et fremragende værk, som på en overskuelig måde indfører læseren i Histologiens, men også Biokemiens verden.

Bogen er på knap 800 sider og med et lille tillæg får man en Cd-rom med histologi-billeder med i købet. Jeg har haft stor glæde af bogen -ikke blot i forbindelse med histologiundervisningen, men også i Biokemi og patologi.

Det er en bog, der fremstår logisk opbygget med 25 hovedkapitler, der beskriver kroppens enkelte dele. De enkelte kapitler består af regulær tekst, tegninger og mange farvebilleder. Derudover er der indsat "grønne bokse", der tilbyder læseren en del biokemi, der er udover pensum i Histologi. Efter hvert kapitel er der desuden opstillet testspørgsmål, som sikrer, at man fået fat i det vigtige i kapitlet.

Der er ikke meget, man kan sætte fingrene på i denne bog. Det eneste, jeg synes er ærgeligt, er bogens indbinding. Det er en hardback, men den er ikke i høj nok kvalitet til at kunne rumme 800 sider. Den går simpelthen i stykker, hvis man bruger den flittigt. Jeg spurgte engang Finn Geneser, hvorfor han havde valgt at udgive bogen i ét bind. Man kunne let forestille sig bogen delt op i Almen- og Speciel Histologi. Han svarede, at det var for besværligt, at skulle bladre imellem to bøger. Det kan han have ret i, men så burde forlaget have valgt et bedre materiale at indbinde bogen i. Med en pris på 800-900 kroner er det det mindste man kan forlange.

Alle ved, at det ikke er det ydre der tæller, og en dårlig indbinding kan ikke ødelægge oplevelsen. Konklusionen bliver, at Finn Geneser´s Histologi bog fuldt ud opfylder læserens behov. Det er en bog som jeg stadig hiver ned fra hylden, så jeg giver den 5 ud af 5 stjerner.

Sobriquet skriver
Finn Genesers bog er fremragende. Ingen tvivl om det. Den er helt på højde med udenlandske kuriositeter som Bloom & Fawcett og lægger sig da også ret tæt op ad denne. Både hvad angår opbygning, tekst og billedmateriale.

Har man en lille "histolog" i maven, eller vil man bare have et virkeligt velunderbygget og stabilt fundament for resten af den naturvidenskabelige og teoretiske del af den medicinske uddannelse, er en opslagsbog som Finn Geneser eller Bloom & Fawcett uundværlig.

Er man en realistisk gennemsnitsstuderende vil mindre ambitiøse bøger være at foretrække. Der findes en lang række af udenlandske (desværre ingen danske) bøger, der rammer niveauet mellem Finn Geneser og Ellen Holm Nielsen. De er velillustrerede og oftest meget pædagogiske og tilmed forholdsvis billige.

Thp skriver
Geneser´s histologi-værk er ganske givet DET danske standardværk. Desværre egner bogen sig kun dårligt til førstegangslæsning; er det så et problem for de fleste studerende? Mit bud er nej. Langt de fleste får alligevel læst de målbeskrivelses-dækkende kapitler mindst to gange, og ved anden gennemlæsning er det altså en virkelig god bog.
Sandt nok er det imidlertid at den kære Finn har lidt svært ved at holde tungen lige i munden og holde sig til det allermest relevante. Det kan irritere, men med lidt øvelse forstår de fleste at læse med et halvt øje når han svinger ud af histologiens snirklede sidegader.

Er det så den bedste bog at bruge til sit kursus i cellebiologi på 2. semester Jeg synes det, men det er jo ikke ensbetydende med at det er sandt

Hejmadi skriver
Bogen er langt over niveau i forhold til pensum ved de tre universiteter. Læs den for interessen eller for et 11-13-tal. Er 10 nok til dig - Så brug Ellen Holm eller en af de fremragende amerikanske bøger, så kan du lære det essentielle på den ½ tid!

Diemer skriver
"HISTOLOGI - på molekylærbiologisk grundlag" er en af de bedste danske bøger jeg har stødt på indtil nu (4.sem KU).
Dens meget høje detaljegrad gør naturligvis at den dækker alt man kunne ønske at vide - mange mener det er et minus fordi det tager længere tid at læse, men jeg mener (på trods af jeg læser ret langsomt) at det er en klar fordel, da det giver en god forståelse - og det er min erfaring at forståelse er bedre end udenadslære når eksamensdagen kommer.
Dog har nogle af anatomerne på MAI/KU dog nævnt at visse af de detaljer der er nævnt i bogen er lidt overdrevne - f.x. retinas 10 lag m.m.

Den medfølgende CD-ROM "Histology explorer" var en god hjemmeøvelse til spotprøven i almen histologi.

Trine Mejnert skriver
En virkelig god, men også meget omfattende bog. Dette er dog ikke noget problem, hvis man forstår at sortere i den information den giver. Desuden gør omfanget af bogen at den er vældig god at slå op i, idet den ofte kan give en forklaring på dansk på noget som måske kan være vanskeligt at læse på engelsk. Det at den kan bruges senere i uddannelsen gør også at prisen bliver mindre væsentlig. Jeg ville i hvert fald ikke gerne have undværet denne bog.

Jensemand skriver
Finn Genesers bog var een af mine yndlings bøger på 1. - 2. semester i Århus

Jeg er ikke helt enig i de folk der siger at Finn Genesers bog er langt over pensum, på AU er hans bogen "lærebogen", og hele bogen skal mere eller mindre pensum (inklusiv øje og øre), når der er ting der er uden for pensum er det mere enkelte linier og passager end egentlige kapitler og emner, hvis man lyster kan uddybes en masse ting desuden i små grønne bokse som dog ej heller er pensum

Bogens billeder er rigtig flotte, generelt, dog er der mange af de makroskopiske forsøgte tegninger som er mere eller mindre kikset, synes også der til tider er lidt for mange EM-billeder

Må give tidligere anmeldere ret i at indbindingen er elendig, selvom jeg fra starten pakkede bogen ind i beskyttende bogbind, ligner den idag noget der er løgn, ryggen kan slet ikke holde til den store bog selvom den er hardback

Det er korrekt at Finn G bruger mange fremmedord i bogen og til tider underlige eksempler men jeg kan nu godt lide hans måde at skrive på, og mere eller mindre alle begreber introduceres på et eller andet tidspunkt i bogen, så hvis man ellers læse bogen grundigt fra starten af, burde det ikke være et kritikpunkt, bogen er dog helt klart bedst ved anden (og tredje) gennemlæsning, der falder en masse ting på plads som var uklart ved første læsning, men sådan er det jo med de fleste lærebøger.

Man kan kritisere bogen for den ikke giver et hurtigt overblik i histologien, og det gør den måske heller ikke, men når man begynder at forstå den giver den til gengæld et meget grundigt indblik, og det indblik er tror jeg er mere eller mindre nødvendigt for at klare eksamen i histologi på AU, ved ikke hvordan det forholder sig på de andre universiteter, men kan roligt sige at man skal være ualmindelig heldig for at kunne klare sig med Ellen Holm til en eksamen på AU. Desuden sviner mange af underviserne hendes bog ved lejlighed (både mht til terminologi og forældelse)

Alt i alt har jeg været rigtig glad for bogen, nogle gange kan det godt føles som lidt for mange informationer når man læser den første gang, men ved andengangslæsningen er den meget bedre, og face it, alle kommer vel til at læse een lærebog mindst 2 gange

Fire ud af 5 stjerner herfra

AstridK skriver
Jeg synes, Geneser er alt, alt for lang og detaljeret. Der er alt for meget tekst og for få billeder til et i den grad visuelt fag. Histologi drejer sig alt andet lige om at kunne genkende væv og cellestrukturer i et snit, og det er svært, hvis man primært er blevet præsenteret for lange beskrivelser og så "1 in a million" fotos, som man i hvert fald på KU aldrig er så heldig at møde til eksamen.

Jeg kan desuden selv bedst lide relativt kortfattede bøger, som holder sig til det, de skal bruges til - i dette tilfælde histologi.

Og der synes jeg bogen breder sig alt for langt ind i biokemi og biofysik. Det er irriterende, når forklaringerne tilmed er forældede og til tider direkte forkerte. Man slipper ikke udenom lærebøger i biofysik (desværre!) og biokemi uanset hvor grundigt man læser Geneser.

På 2. semester syntes jeg det var enormt svært at sortere i teksten og vide, hvad der faktisk var pensum, og hvad der var histologi-nørderi. Derfor skiftede jeg meget hurtigt til Stevens & Lowe, som er meget kortfattet og har rigtig mange billeder. Mere en bog efter mit hoved.

Men hvis man har en histolog i maven, vil man sikkert elske Geneser og de laaaaange beskrivelser. :wallb:

mgybel skriver
Drop den!!! Genesers histologibog er milevidt over det niveau der er nødvendigt for at bestå eksaminerne på basisdelen... den indeholder alt for meget information til at man kan nå at tilegne sig en brøkdel.

Når det så er sagt, så er det en lækker bog - et værk, nærmest. Rent faktisk velskrevet og velillustreret, med små citater som indledning til hvert kapitel. Men til mikroskopisk anatomi på KU er den alt for voldsom.

Bertram skriver
Jeg syntes også bogen var alt for omfattende - på 2. sem. Og specielt er detaljeringsniveauet er de mange "sidespring" er MEGET irriterende... I starten. Detaljeringsniveauet og de mage sider + fremmedord gør den bestemt svær at tygge, og jeg tror jeg brugte mange forgæves timer!!
Sidespringene er derimod en god måde at få repeteret biokemi og biofys på 2. sem på... MEN, det er ikke nødvendigt!
Så hvis man elsker hitologi, eller vil have 13 på 2. sem, så vælg denne bog... Men hvis du kan nøjes med mindre, så læs den amerikanske, det havde jeg gjort hvis jeg skulle gå 2. sem om!!

THH skriver
'De bedste værker er de fuldførte'...heldigvis er indholdet af kapitlerne væsentlig mere relevant, end de til tider malplacerede citater, der formentlig er tiltænkt at vække læserens apetit for histologiens glæder. Dette er moderen til alle histologi bøger. Det er nok histologi nørder der vil finde størst glæde ved dette værk, men Histologi er bestemt en bog for alle medicinstuderende, også de som ikke finder det livsnødvendigt at vide, at plasma cellen kan genkendes på dens karrakteristiske urskive kromatin! De mange mikrofotos er sublime, men hvis man vil klare sig godt til spotten er tiden nok bedre brugt på mikroskopisk studiesal, end på at bladre febrilsk i en bog...med mindre man har anskaffet sig et decideret histologik atlas.

Jeg synes også lige at det skal pointeres, at der på Ny Studieordning KU ikke længere er spot i speciel histologi, hvilket unægteligt mindsker det 'visuelle' element i faget. Når 2. sem er overstået løber man kun ind i et mikroskop til eksamen, hvis man er så uheldig at trække øjet eller øret på tredje. Derefter står den på skriftlig eksamen, hvor systematisk beskrivelse at strukturer vægtes højere end evnen til at genkende en polykromatofil erythroblast! Her vinder Geneser ved nærmere bekendtskab, da den er på dansk og relativt systematik.

Køb den, læs den, elsk den!

Kim skriver
Generelt:
Histologi af Finn Geneser en en god og velskrevet bog (eller rettere - et VÆRK) med masser af gode illustrationer og fotos. Bogen er logisk opbygget i 25 kapitler, der hver behandler et histologisk stofområde - tillige er den nem at navigere i.

Finn Geneser er meget entusiastisk, når han skriver - og han har gjort meget for at gøre bogen ekstra spiselig..Mmm.... Af eksempler nævnes små indledende citater til hvert kapitel, forskellige digte om cellens organeller og egne små huskeregler (der nogle gange er lidt langt ude).

Selvom bogen er en HISTOLOGI bog, så vil Finn have det hele med, dvs. han kommer pludselig ind på proteinsyntesen (biokemi) eller nervecellers aktionspotentialer (biofysik). Dette forhold er både godt og skidt. Det gode er, at man får repeteret de andre fags pensum undervejs og ofte i en mindre detaljegrad ifht. The Cell (som man bruger i biokemi), dvs. den kan faktisk give et godt overblik - især hvis man bruger den på cellebiologikurset, 2sem., KU. Det dårlige er, at hvis man KUN skal bruge den til histologi, og ikke har biofysik/biokemi samme semester, så er det nok lidt irriterende.

Jeg, og mange andre fra mit hold, lærte dog hurtigt lige at springe 4-5 sider over, hvis han bevægede sig ud på et sidespor, og væk fra histologien. Man kommer jo til at sortere i stoffet i mange bøger før eller siden i studiet, så man kan ligeså godt lægge det for vane, så hurtigt som muligt.

Det kræver lidt tilvænning at læse bogen, og man læser i den, når man har tid. Sætningerne kan nogle steder være lidt lange og indskudte, hvilket givetvis vil irritere nogle studerende - jeg selv var dog ligeglad!

Bogen er OMFATTENDE, og kan bruges på de integrerede organkurser på 3.-4. og 5. semester på KU. Og ja, Geneser har sneget en hel bog om øjets og ørets histologi ind bagerst, men det er jo ligemeget - det fremgår tydeligt af læselisterne, at man ikke skal kunne dette på 2. semester.

Opsummering:

FORDELE:
-God, flot, velskrevet bog (VÆRK) med mange gode fotos/illustrationer.
-Nem at finde rundt i.
-Den er dansk.
-Er velegnet til Cellebiologi på 2. sem., KU, da den repeterere biokemiske og biofysiske stofområder.
-Kan ligeledes bruges på de næste 3 semestre på KU, idet den behandler den specelle histologi også.

ULEMPER:
-Meget omfattende (dog er holdunderviserne gode til at lægge det niveau, man skal kunnne til eksamen).
-Skriver ikke kun om HISTOLOGI, men også om biofysik og biokemi.
-Prisen - værket koster 900 kr. EFTER studierabatten er fratrukket.
-Kan være lidt svær i starten pga. mange indskudte sætninger.
- Nok lidt for omfattende til eksamenslæsning - her kan man med fordel bruge Ellen Holms kompendier i Almen Histologi til at danne sig et gyldent overblik ligefør eksamen. De kan fås for 40-50 kroner brugt mange steder - på Panum, nettet, pensum.dk etc.

Jeg er dog stadigvæk en varm anbefaler af denne bog. og jeg vil give den 4,5 ud af 5 stjerner.

Andreas B skriver

Jeg synes også bogen er rigtig god. Jeg kan kun snakke om AU, men jeg vil, som jenseman, også mene at den er nødvendig for at dække pensum.... selvfølgelig er der meget biokemi/biofysik som ikke er relevant, men den pensumafgrænsning man får udleveret fungerer fint. Det virker jo som om at de ikke kommer igennem helt så meget histlogi i KU og det kan man jo undre sig over, men der kan jo være stor forskel i prioriteringen på de forskellige fakulteter.

alt i alt får bogen 4/5 stjerner

Kommentarer og anbefalinger

Gennemsnitskarakter fra: 4 bruger(e)

Gennemsnitskarakter 
 
4.6
Indhold 
 
4.5  (4)
Formidling 
 
4.1  (4)
Dækkende 
 
5.0  (4)
Already have an account? or Create an account
Anbefaling (5 er bedst)
  • Indhold
    Faglighed, objektivitet, anvendelighed
  • Formidling
    Sprog, illustrationer, overskuelighed, flowcharts/tabeller
  • Dækkende
    Hvor dækkende bogen er for fagområdet eller pensum
Pros & Cons
Kommentarer
Du skal indtaste antispamkoden som den står på skærmen.
Geneser er en bog man lærer at elske efter eksamener er overståede. På mit første semester har jeg desværre ikke læst det meste af cellebiologi-pensum fra Geneser af den simple grund: jeg synes at bogens indhold af biokemi gik over mit niveau af forståelse. Det blev også en rigtig dum omprioritering, hvorfor jeg senere fik indhentet de begyndende afsnit, hvilket var meget nemmere efter et stykke tid.
Histologidelen er jeg en stor fan af, den har i hvert fald ikke efterladt mig med andet end fornemmelsen af at jeg får rigeligt på informationskontoen. Sproget er nem og fortællende. Det eneste jeg blev ved med at irriteres over var de mange henvisninger til indhold i andre kapitler. Det store overblik efter en gennemlæsning efterlader mig alligevel med en positiv minde om bogen.
Som så mange andre bøger, har jeg købt Geneser brugt, men giver den ikke foreløbigt fra mig :)
Gennemsnitskarakter 
 
4.7
Indhold 
 
4.5
Formidling 
 
4.5
Dækkende 
 
5.0

En bog man lærer at elske... når eksamen er overstået :)

Geneser er en bog man lærer at elske efter eksamener er overståede. På mit første semester har jeg desværre ikke læst det meste af cellebiologi-pensum fra Geneser af den simple grund: jeg synes at bogens indhold af biokemi gik over mit niveau af forståelse. Det blev også en rigtig dum omprioritering, hvorfor jeg senere fik indhentet de begyndende afsnit, hvilket var meget nemmere efter et stykke tid.
Histologidelen er jeg en stor fan af, den har i hvert fald ikke efterladt mig med andet end fornemmelsen af at jeg får rigeligt på informationskontoen. Sproget er nem og fortællende. Det eneste jeg blev ved med at irriteres over var de mange henvisninger til indhold i andre kapitler. Det store overblik efter en gennemlæsning efterlader mig alligevel med en positiv minde om bogen.
Som så mange andre bøger, har jeg købt Geneser brugt, men giver den ikke foreløbigt fra mig :)

Pros & Cons

Pros
rigeligt med detaljer - for den flittige
Cons
overfyldt med detaljer - for den mindre flittige
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående? 
Rigtig god bog med en masse gode billeder! Den beskriver de fleste afsnit rigtig godt.
Ulempen ved bogen er at den ikke er blevet opdateret i mange år (selv den nye udgave som udkommer her inden for det næste år skulle ikke være fuldt opdateret, da den angiveligt skulle have været lang tid om at blive redigeret og rettet).
Ser man bort fra den manglende opdatering (Det skulle vist hovedsageligt være på det molekylære niveau manglen er), så er det en rigtig god bog! Den dækker alle områder på en god måde, således at ivrige og flittige studerende kan få lidt ekstra med. Billederne i bogen af de forskellige præparater er fantastiske og er vist svære at finde i lige så god kvalitet andre steder!
Gennemsnitskarakter 
 
4.7
Indhold 
 
4.5
Formidling 
 
4.5
Dækkende 
 
5.0

God bog!

Rigtig god bog med en masse gode billeder! Den beskriver de fleste afsnit rigtig godt.
Ulempen ved bogen er at den ikke er blevet opdateret i mange år (selv den nye udgave som udkommer her inden for det næste år skulle ikke være fuldt opdateret, da den angiveligt skulle have været lang tid om at blive redigeret og rettet).
Ser man bort fra den manglende opdatering (Det skulle vist hovedsageligt være på det molekylære niveau manglen er), så er det en rigtig god bog! Den dækker alle områder på en god måde, således at ivrige og flittige studerende kan få lidt ekstra med. Billederne i bogen af de forskellige præparater er fantastiske og er vist svære at finde i lige så god kvalitet andre steder!

Synes du denne kommentar fortjener at blive stående? 
Fantastisk velskrevet bog, der er en fornøjelse at læse. Sproget er letforståeligt.
Kapitlerne starter med en god, sommetider næsten makroskopisk introduktion til organerne, hvorefter histologien gennemgås i minutiøse detaljer. Bogen giver en god forståelse for histologien, og sommetider gives også biokemiske detaljer der er med til at give en god helhedsforståelse.

Detaljerigdommen i bogen er både en styrke og en svaghed og kræver at man er god til at skrive noter og ekstrahere det mest relevante, men efter få kapitler begynder man at få forståelse for hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt.

Personligt glæder jeg mig altid til at trække Geneser frem, og det er klart en af mine yndlingsbøger og et godt afbræk fra de meget tørre og deskriptive makroskopiske anatomibøger.
Gennemsnitskarakter 
 
4.7
Indhold 
 
5.0
Formidling 
 
4.0
Dækkende 
 
5.0
Anmeldt af Chicken 18. Juni 2012

Bedste bog på studiet

Fantastisk velskrevet bog, der er en fornøjelse at læse. Sproget er letforståeligt.
Kapitlerne starter med en god, sommetider næsten makroskopisk introduktion til organerne, hvorefter histologien gennemgås i minutiøse detaljer. Bogen giver en god forståelse for histologien, og sommetider gives også biokemiske detaljer der er med til at give en god helhedsforståelse.

Detaljerigdommen i bogen er både en styrke og en svaghed og kræver at man er god til at skrive noter og ekstrahere det mest relevante, men efter få kapitler begynder man at få forståelse for hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt.

Personligt glæder jeg mig altid til at trække Geneser frem, og det er klart en af mine yndlingsbøger og et godt afbræk fra de meget tørre og deskriptive makroskopiske anatomibøger.

Pros & Cons

Pros
Meget pædagogisk, danske betegnelser
Cons
Meget omfattende, meget detaljeret
Synes du denne kommentar fortjener at blive stående? 
En lækker, og meget omfattende, lærebog! Med 1000 siders histologi kræver det, at man holder tungen lige i munden under læsningen - og kan selektere i stoffet. Fx er alle 60 sider om øjets histologiske opbygning næppe eksamensrelevante :-)

Bogen er fornuftigt opbygget og gennemgår først den almene histologi efterfulgt af histologien i de forskellige organer. Der bliver desuden beskrevet en del biokemi og fysiologi, hvilket i nogle situationer hjælper med indlæringen - og i andre forvirrer mere, end det gavner. Der er for mange fremmedord og af og til ALT for mange detaljer. Kvaliteten af bogen kan diskuteres, og efter anvendelse on/off i et års tid, måtte jeg være flittig med tapen.
Gennemsnitskarakter 
 
4.2
Indhold 
 
4.0
Formidling 
 
3.5
Dækkende 
 
5.0

Omfattende lærebog

En lækker, og meget omfattende, lærebog! Med 1000 siders histologi kræver det, at man holder tungen lige i munden under læsningen - og kan selektere i stoffet. Fx er alle 60 sider om øjets histologiske opbygning næppe eksamensrelevante :-)

Bogen er fornuftigt opbygget og gennemgår først den almene histologi efterfulgt af histologien i de forskellige organer. Der bliver desuden beskrevet en del biokemi og fysiologi, hvilket i nogle situationer hjælper med indlæringen - og i andre forvirrer mere, end det gavner. Der er for mange fremmedord og af og til ALT for mange detaljer. Kvaliteten af bogen kan diskuteres, og efter anvendelse on/off i et års tid, måtte jeg være flittig med tapen.

Synes du denne kommentar fortjener at blive stående? 
 
Powered by JReviews