Ansøgning, sidste brik på plads

Jeg står og skal sende den egentlig ansøgning, men er nu løbet ind i et (muligvis) luksusproblem.

Jeg søger ind på SDU, KU, AU og AAU - alt på kvote 2. Jeg vil selv klart foretrække at læse på SDU, men tænker nu alligevel, at det ville give KU (hvilket i virkeligheden er det mest realistiske - trods de få pladser og kampen om dem) et førstehåndindtryk, hvis min 1. prioritet var hos dem.

Hos SDU som jeg i virkeligheden helst vil ind på, kan jeg vel stadig opstille som 2. prioritet, og skulle det “umulige” ske, at jeg går igennem begge steder, vil jeg så frit kunne vælge SDU frem for KU?

Jeg skriver jo bl.a. i min ansøgning hvorfor jeg vælger KU, og er derfor blevet i tvivl om det ville give et forkert indtryk ikke at have dem som 1. prioritet, men måske endnu vigtigere, om jeg frit vil kunne vælge og vrage, uanset prioritet?

Håber nogen har et konkret svar! :slight_smile:

Hej.

Jeg er næsten fuldstændigt overbevist om (vil ikke love noget med 100 % garanti, så du kan ende med at bebrejde mig hvis det går galt… Men MEGET MEGET sikker på) at dem der vurderer din ansøgning ikke kender til din prioritering… og selv HVIS de har mulighed for at kryds checke, så tror jeg aldrig nogen ville gøre det.

Men jeg tror til gengæld ikke at det tæller noget som helst, at skrive at du evt. søger dem som første prioritet. Var jeg dig, så ville jeg lade være med at skrive det. Mest af alt, da det virker lidt forkert at direkte lyve i en ansøgning. Det er ikke en fordømmelse af dig som person eller noget (jeg forestiller mig at du bare gerne virkeligt vil ind), men… det er mest af princip… plus hvis jeg skulle vurdere ansøgninger til noget som helst og jeg kunne se at nogen direkte havde løjet på skrift, så ville jeg personligt bare smide ansøgningen i skraldespande. Igen, dette er blot min personlige holdning og ikke nogen bebrejdelse af hverken dig eller dine overvejelser.

Du får kun tilbudt en studieplads på din 1. prioritet (eller 7.). Så hvis du helst vil læse på SDU, så sæt SDU på som nummer et. Du kan IKKE skifte prioritet eller vælge og vrage efterfølgende, når du først modtager (forhåbentligt) et optagelsesbrev.
I brevet vil der bare stå fx. vil du gerne læse medicin på SDU: “ja” eller “nej”… vælger du så at svare nej, så starter du bare ikke på nogen uddannelse i år.

Jeg håber det hjalp lidt.
Mvh. Jakob

Tak for svaret Jakob.

Jeg har ikke skrevet de er min første prioritet, men derimod blot fortalt hvorfor jeg fx har valgt at søge på KU.

Jeg beholder SDU som min første prioritet, og søger KU som anden.

Okay. Det kan være at jeg læste dit indlæg forkert… Man må jo selvfølgeligt gerne smøre lidt tykt på og fx til KU skrive “…og SAU-timerne vil bare passe super godt til mig, da jeg lærer bedst ved at involverer mig aktivt i undervisningen osv.” selvom man sidder nede bagerst, aldrig siger noget og besvarer mails på telefonen.

Igen, held og lykke

Er der evt. en som lige i sidste øjeblik vil læse den igennem? Sender den i eftermiddag når jeg kommer hjem, så al konstruktiv kritik er velkommen!

Send mig enten en PM eller skriv her i tråden.