Jeg har altid haft en overbevisning, at man på medicinstudiet læste/gik på klinik sammenlagt 6 år. Så fandt man ud af hvad man vil (f.eks. ortopædkirurg), og derefter fik man arbejde som reservelæge på et eller andet hospital. Man arbejde og årene går og man kommer op gennem hierakiet. Forvagt, mellemvagt osv osv. På et eller andet tidspunkt er man hvad man max kan blive og hip hip hurra.
MEN! Her på studiet (KU), hører jeg alle mulige studmed der snakker om at man skal have forsket, man skal have ph.D. man skal have dit og dat. At forskning er godt fordi man skal have publiceret to artikler. Alt dette her har jeg aldrig “hørt” om, og aldrig set dette som værende et element i medicinstudiet. Er der nogle af de ældre semestre, måske færdiguddannede, der kan fortælle eller sætte lys på dette :)?
Der er ingen der kender fremtiden, men antag at konkurrencen stiger og at den er hårdest omkring universitetsbyerne. Skal man være læge på et universitetshospital er man med til at produktudvikle og lave nye behandlinger - skal det være evidensbaseret så er en forskningsuddannelse (ph.d.) meget meriterende. Der er dog læger som ikke har ph.d. på de store sygehuse, så det er ikke et absolut krav.
I yderområderne kan der være en mulighed - men jeg kender ikke facts der, for der har jeg ikke rigtig været.
Nej, desværre ikke… Jeg fik avisen med posten sidste uge… Artiklen hedder KBU-Guide: Her er de unges favoritspecialer… Prøv at tjekke deres hjemmeside, kunne ikke selv lige finde den derinde, men den må være der
Det vil være et plus at have en ph.d uanset dit speciale valg.
Du kan læse hvad de forskellige specialer vægter af kompetencer og erfaring i forbindelse med udvælgelse af læger til speciallægeuddannelsen på laegeuddannelsen.dk . Inde under “Faglige Profiler”. Stort set alle vægter Akademisk ekspertise højt.
En interessant statistik fra Videreuddannelsen Nord (Århus+Aalborg):
MEN! Her på studiet (KU), hører jeg alle mulige studmed der snakker om at man skal have forsket, man skal have ph.D. man skal have dit og dat. At forskning er godt fordi man skal have publiceret to artikler. Alt dette her har jeg aldrig “hørt” om, og aldrig set dette som værende et element i medicinstudiet. Er der nogle af de ældre semestre, måske færdiguddannede, der kan fortælle eller sætte lys på dette :)?
Antag at jeg er på 5.sem og vil være ort. kir.[/quote]
En generel regel er vel: Hvis du ikke vil noget særligt skal du ikke foretage dig noget særligt. Med det kommer naturligvis, at du - såfremt du har ambitioner om et højt prioriteret speciale - vil have gavn af at forberede dig lidt. Du har fuldstændig ret i, at der ikke er nogen der har sagt til os, at eks. forskning er et element i uddannelsen. Imidlertid er én af konsekvenserne af 4-års reglen den øgede tendens til prægraduat opkvalificering som du nu oplever med egne øjne. Men nu har du opdaget det, og det er godt - for så kan du tage dine ambitioner op til overvejelse og så afstemme dit aktivitetsniveau herefter. Det er imponerende og misundelsesværdigt, at du allerede på 5. sem. ved at du vil være ort. kir., for så kan du jo alt andet lige målrette dine bestræbelse herefter. Jeg er på 9. sem. og aner ikke hvad jeg vil endnu, og så er man jo tvunget over i spredehaglene.
