En SDU-studerende som jeg kan følge?

Hej alle
Jeg er en pige på 20 år, som læser veterinærmedicin, men stærkt overvejer at skifte studie til medicin - muligvis på SDU. Jeg kan forstå på studievejledningen, at universitetet kun kører “studerende for en dag” 4 uger om året. Da jeg meget gerne vil prøve at følge nogle forelæsninger og få et indblik i studiemiljøet, men ikke kender nogle SDU-studerende, ville jeg høre, om jeg en dag i januar må følge dig, hvis du studerer medicin på SDU? Det er underordnet, hvilket semester du læser på, og jeg kvitterer gerne med en øl :slight_smile:

Jeg ville også blive super glad for at få tilsendt et skema over forelæsningstider og lokaler i januar, så jeg selv kan gå ind og følge en forelæsning, hvis du ikke lige kan/vil følge mig rundt. Tak på forhånd!

Hejsa, du kan følge mig en dag i det nye år. Januar byder på blodsygdomme og februar kører jeg dobbelt blok med mave tarm, og psykiatri.
Tror ikke blodsygdomme er vildt interessante, hvis du ikke har haft immunologi osv.
Men du kan få lov at opleve de kliniske forelæsninger, opfulgt af case undervisning, som undervisningen typisk er opbygget her på sdu.
Kan sende et billede af mit skema, i de uger som du har mulighed for at komme forbi Odense.

Du skal også være velkommen til at følge mig. Jeg går på fjerde semester, og har pt. om genetik.
Min eksamen ligger 16. januar, så det skal være før da :slight_smile:

Venlig hilsen

Hej. Jeg har skrevet en pb angående dit råd om modul 2.
Mvh

Hej begge!

Tusinde tak for tilbuddet! :slight_smile: Jeg skal følge min venindes veninde en dag i første uge i januar, men afhængigt af hvornår i har timer, kan jeg måske også nå at følge en af jeres forelæsninger. Vil i sende mig en privat besked med jeres skema for uge 1?
Og jeg har haft immunologi, som var et af mine yndlingsfag, så forelæsninger om blodsygdomme lyder fint :slight_smile: