Er lægelønnen virkelig så elendig?

Kære Stud. med’er og Cand. med’er

Jeg er nu efterhånden halvvejs på mit studie og er begyndt med at tænke i hvilken specialeretning jeg burde gå. I forbindelse med det tænker jeg også på løn, da det i nogle specialer tager længere tid at få en hoveduddannelse til end andre. Og nogle specialer giver rig mulighed for arbejde i det private med en respektabel løn.

Sagen er den at jeg er uforstående over for, hvordan en Cand. Med. efter 6 års uddannelse står til at få en ringe løn af 31.500 kr /md? Mange andre uddannelser, som Cand. Polit (Økonom) Master of Science (civil ingeniør), og Cand. Jur (Jura), står til en væsentlig højere startløn af over 40.000 kr/md, hvorfor skal vi så have så meget mindre, når vores uddannelse endda er et år længere end deres og bestemt ikke nemmere?

Det rigtig nok, at vi stiger i løntrin når vi bliver speciallæger en dag, men det tager sin tid. Jeg stor interesse for kardiologien og arbejder hen imod det, selvom jeg efterhånden overvejer at droppe det grundet den store konkurrence. Eksempelvis skal man have en pHD (3år med ringe løn) og man skal have lavet masser af forskning ud over sit daglige arbejde, blot for at kunne tages i betragtning til en hoveduddannelsestilling. Dvs. at der kan gå 6-7 år fra man er færdig læge til at man starter i sin hoveduddannelse som kardiolog, hvilket også tager 5 år. Med andre ord, tager det næsten 12 år plus 6 års lægestudie og i de 12 år står man til en løn af lidt over 30.000?
Yderligere skal vi også lige huske på at forskningen finder sted efter vores almindelig ugentlig arbejde, så det kan potentielt gå hen og blive over 50 timers arbejde om ugen for lidt over 30.000kr/md.
En tømre tjener i gennemsnit mere end det.

Ovenpå alt det overstående, hører man om speciallæger der bliver ansat som 1. reservelæge, hvilket er helt grotesk. Skal speciallæger nu også få en løn af lidt over 30.000? Yderligere har man lavet den nye 5 års regel, hvor man minimum skal have arbejdet 5 år som speciallæge før man kan blive overlæge. Begrundelsen: Der er for mange overlæger, men i virkeligheden lyder det mere som en nedskæring i lægers løn.

Har jeg misforstået noget? Jeg har valgt studiet efter interesse for at være læge, men penge betyder også noget for mig og jeg vil bestemt gerne belønnes for det arbejde jeg skal udføre, andet vil ikke være fair. Derfor er jeg efterhånden villig til at gå på kompromis med min drøm om at være læge og muligvis kardiolog, hvis jeg står til en så ringe løn. Hvorfor, jeg også har stærkt overvejet at se hvordan mulighederne er i det private som cand. med og ellers bare sige farvel og flytte væk fra Danmark, hvis det virkelig er så slemt. Det sidste har jeg dog svært ved da jeg er så glad for Danmark men ret skal være ret…

I forhold til andre offentligt ansatte er lægelønnen bestemt i toppen.
Men du har ret i, at mange kan i det private, med langt kortere uddannelser, tjene det samme eller mere (særligt i kbh).
Noget andet er så speciallægelønnen og antallet af speciallæger. Der uddannes i disse år massive mængder læger (nok også alt for mange). Regionerne er næppe klar til at betale alle de læger overlægeløn! Så fremtiden bliver nok at de fleste speciallæger arbejder som afd.læger og antallet af overlæger fastfryses på ca. nuværende niveau. Jeg har ihvertfald svært ved at se hvor alle de lønkroner skal komme fra, hvis alle de nuværende stud.meder skal have overlægeløn om 10.år.

Problemet er jo at der pt. er mangel på speciallæger og speciallægerne derfor meget hurtigt er blevet overlæger, hvilket nok ikke vil fortsætte.

Der er lige to forhold du skal huske at inddrage når du tænker på løn for læger.
For det første er der tale om en grundløn. dvs at du også kan se frem til ulempetillæg for arbejde i vagttiderne og andre forhold. Jeg arbejder som lægevikar i en 12-timers stilling og ulempetillægene kan nemt udgøre 30-50% af den samlede nettoløn.
For det andet hedder den ikke 31500 fra KBU til afdelingslæge (afsluttet hoveduddannelse). Der er op til flere løntrin. F.eks. stiger du næsten 3500 i grundløn bare ved at afslutte KBU. Der er så vidt jeg kan se også en mindre stigning efter 1 års ansættelse i intro/hoveduddannelse. Dertil kommer et helt nyt løntrin for 1. reservelæge, som du også opnår igennem din hoveduddannelse.
Du skal huske på at du som KBU læge kan en masse teori, men ikke ret meget i praksis. alt skal læres, og en stor del af dit arbejde vil være superviseret (både på sygehus og i praksis), så der er hele tiden en ældre læge der skal holde øje med hvad du render og laver. Hvis du vil tjene boxen skal du som du selv nævner være speciallæge og ud i privaten.

Løn er altid svær at sammenligne.

Men som læge har du jobsikkerhed og et job fra første dag.

Du skal ikke selv betale din frokostpause - endnu. Omvendt kan du ikke være sikker på at få din frokostpause :wink:

Du bliver overarbejdsbetalt eller skal afspadsere fra 1 time (dog regnes inden for normperioder)

Som jurist eller økonomi skal du nok forvente mere end de 37.5 time i snit uden at få ekstra derfor.

Du stiger i løn som læge alene ved at at møde på arbejde. Din løn afspejler således ikke dine kvalifikationer.

Men ja, startlønnen er ikke høj. Men, som flere andre tråde på siden her også har fat i, så er det interessante livslønnen. Der ligger læger i gennemsnit top 2-3.

Hej Frold. Hvordan vil du mene at livsindkomsten er for en almen praktiserende læge sammenlignet med en hospitalsansat læge?

Uha - der er jo mange variable.

Praktiserende lægers årsindtægt er jo meget forskellig specielt også fordi mange i praksis vælger ikke at arbejde fuld tid i praksis men løfte andre opgaver også: kvalitetsarbejde, forskning, konsulentvirksomhed eller andet.

Jeg tror den gennemsnitlige årsløn for praktiserende læger er ca 1mio / år. Så er der nok et spænd hen over dette.

Hospitalsansatteslægers løn er jo overenskomst bestemt - nogle specialer har dog nok mere overarbejde end andre. Nogle er deltid i en praksis ved siden af etc.

Samlet set er en praktiserende læges løn nok ca 100.000 kr mere pr / end en overlæge. Men den praktiserende læge har også virksomhedsansvar: personale ansættelse, drift, indkøb etc.

Lad ikke lønnen være faktor for karrierer valg.

1 Synes om

Frold (og andre):

Pensionen er også ret god som læge, ikke? Nogle, der kan specificere tallene :)?

Pensionen er jo som offentligansat overenskomst bestemt.

Du betaler 1/3 arbejdergiver 2/3. Den udgøre en procentsats af lønnen, som er aftalt og forskellig alt efter hvilken søjle i lægeforeningen du er medlem af.

Som nyuddannet læge er du i Yngre Læger og af en grundløn på 31362.42 er der oveni en pension på 5171.66.

Tak, Frold.

Ved du hvilken pensionskasse læger har?

Den overenskomst aftalte pension håndteres af Lægernes Pensions Bank: Pension & Forsikring - Lægernes Pension & Bank

Derud over er det jo en frit for at lave en ratepension eller hvad ved jeg i en givet pensionsbank.

Jeg er snart færdig med lægestudiet, og når jeg sammenligner med mine gymnasievenner, skal du huske på at, når du sammenligner din livsløn med f.eks. økonomer/polit, advokater, aktuarer m.m., så kan de have enorme mængder arbejde udover det på kontoret. Dvs. projekter med skrappe deadlines.

Mit indtryk er at der også ses overarbejde, nattevagter m.m. blandt reservelæger, men ikke i samme grad som blandt privatansatte DJØF’ër(arbejdsuger på mellem 60-80 timer pr. uge).

Nu må man huske på at (De fleste læger) har arbejde udover 37,4 timer. Læsning af litteratur, forskning osv. Om man vil kalde det arbejde, interessetimer eller noget helt andet er jo op til en selv. Jeg har selv brugt mange uger/måneder på “arbejde” hvor jeg egentligt havde afspadsering.

Sådan går jeg udfra det er for de fleste?

Vh Christian

Mon ikke det er sådan i alle akademiske brancher? Det er vel ikke læger specielt?

Startlønnen som læger er ikke høj, det er vi enige om. Men slutlønnen må siges at være i den pæne ende.

Personlig er der flere ting ved lægefaget der bekymre mig mere end lønnen…

Hvad bekymrer dig ved lægefaget?
Ps. hvorfor hoppede du fra psykiatri? Det virkede du meget begejstret for.

Når vi er over topskat, hvad betyder det så om man tjener 850.000 eller 920.000 pr år. Ikke for mig i hvert fald.

Det der betyder noget er arbejdsglæde og patientkontakt. Desværre ser jeg disse elementer presset i dagens Danmark.

Vi ser større og større press i den administrative offentlige sektor - og DJØFerne sidder på skødet af hinanden i at overbyde hinanden i kontrol og kontrol - i et helt misforstået fokus på at ved øget kontrol får vi et mere patientsikkert sygehusvæsen. Min påstand er det aldrig har været mere sikkert at være patient end det er i dag - og gevinsten ved det fremadstormende kontrolhysteri er tab af arbjedsglæde (og nedsat produktivitet), men ikke et mere patientsikkert sundsvæsen. Men så har DJØFerne da fået skaffet nogle job til dem selv og deres regnsark, dybt suk

Vi ser det med Sundshedsplatformen, vi ser det med #dekuhaværetmig - kampagnen. Vi ser det med defensiv medicin, vi ser det med en voksende Styrelse for Patientsikkerhed etc.

I min optik skal man i det offentlige tilbage til en tillidsbaseret ledelse og medarbejderpleje - jeg tror man kunne hente meget produktivtet, arbejdsglæde og andre sekundære gevinster ved en sådan paradigmeskift. Men de sidste 20 har stået i statsadministrationens tegn. Måske vender det?

Tjo, det handlede lidt i forlængelse af ovenstående: Jeg vil ikke være bundet til at arbejde i en offentlig sektor, hvor ovenstående er fremhærskende. Jeg elsker stadigvæk psykiatrien og de svage patienter inden for denne. Her kan man gøre noget som læge, men også her er man presset, så tidligere tiders lange indlæggelser nu presser folk på gaden før end de er klar til dette. Der er også meget psykiatri, dog psykiatria minor i almen praksis.

Jo, mere nysgerrig man er på sine patienter, jo mere tillid dig får til dig. Jo flere psykiske udfordringer dukker op.

Men jeg havde da ikke noget i mod at få lidt mere tung psykiatri i hænderne igen… :wink:

1 Synes om

Måske meget apropos
http://ugeskriftet.dk/debat/laeger-soeger-mod-alternative-karrieveje