Fysiologi på AU

Hej,
jeg skal efter sommerferie starte på 4. semester på AU og har hørt mange rygter om faget fysiologi. Jeg har aldrig været den skarpeste kniv i skuffen til fysik og vil derfor høre fra jer, der har gennemført 4. semester, om der er nogle som ved, hvilke specifikke felter i fysik, som man helst skal have styr på?

Har nemlig overvejet at repetere i sommerferien eller mener I at det er spildt af tid?

På forhånd tak. :slight_smile:

Fysik er stort set underordnet, og vil ikke hjælpe besynderligt med faget. Der er noget mere arbejde end i biokemi, men de fleste holdundervisere og endda forelæsere er meget gode! Alting gennemgås et system af gangen og det handler om at fokusere på hvert af disse og forstå dem før du går videre.

Du lærer fysiologi ved at studere fysiologi. Hvis du vil have et forspring så læs lidt i pensum i forvejen.

Jeg er ganske enig med TreOmNatten!

Det er utroligt vigtigt at man stiller sig kritisk over for forståelsen af hvert enkelt emne, og jeg vil sige især forståelsen af hvordan de enkelte formler man lærer, faktisk fungerer - det er en faldgruppe for mange, at man lærer at plotte tal ind i en formel, men at man ikke ved hvordan formlen virker, og hvad delelementerne heri faktisk fortæller omkring den ønskede beregning.

Tricket ved fysiologien er at forstå hvordan kroppen vil opføre sig ved en given påvirkning, og det er især dét, som formlerne er super gode til at beskrive - de fleste formler er også udleveret til eksamen - så jo hurtigere man forstår at bruge formlerne som et redskab, og ikke bare en “regnemetode”, des hurtigere og lettere vil man også have ved at forstå hvordan og hvorfor en given ændring kan påvirke kroppen, svarende til det givne spørgsmål :slight_smile:

Som der også er nævnt, så skal du nok lære det så snart i går igang, men hvis jeg lige umiddelbart skulle pege på noget bestemt, som du med fordel kunne sætte dig ind i; skulle det nok være en hurtig repetition af Ohms lov; Spænding, Ampere og Modstand.

  • Jeg håber at det hjalp :wink:

Tusind tak for alle de brugbare :slight_smile: :slight_smile: :slight_smile: