Hej.
Jeg er igang med min obigatoriske selvvalgte opgave (OSO) i tiendeklasse, og jeg har valgt læge som mit emne. (Vi skulle vælge vores uddannelsesplaner)
Så det jeg tænke var om nogen af jer kunne tænke sig at svare på nogle af mine spørgsmål.
Læger må jo være de bedste man kan spørge til sådan en opgave
Det jeg har valgt at undersøge er bla. hvad for nogle slags læger der er, hvad det indebærer at være læge, hvordan en arbejdsuge kan se ud for en læge osv.
Men det jeg nok vil vide allermest om er Intern Medicin som jeg har valgt som den slags læge jeg vil fokusere mest på. Hvad det er helt præcist og hvordan det er anderledes fra andre lægeretninger.
Det der undrer mig mest er at jeg ikke kan se om intern medicin er et slags overemne som man kan uddanne sig til som ligessom dækker det hele, eller om man skal vælge en et område indenfor intern medicin som man vil uddanne sig i.
Jeg har googlet lidt på det, men har ikke fundet specielt meget på dansk, og jeg er bange for, at de undenlanske læge/hospitals systemer er for meget anderledes end de danske.
Jeg håber I har lyst til at svare på mine spørgsmål
Tusind tak på forhånd!
mvh. Viktor
Men det jeg ville vide mest om speciale er omkring Intern Medicin.
Er det muligt at kunne vælge Intern Medicin, bare sådan generelt. Eller SKAL man vælge en specialretning inden for det?
Får forskellige svar alt efter hvor jeg kigger
Grenspecialet intern medicin blev afskaffet for mere end 10 år siden, så du slipper ikke for at indsnævre dit område, hvilket kun kan være en fordel.
Måske du skulle kigge på ‘almen medicin’ (praktiserende læge), hvilket er et ret bredt speciale, om end der ikke er så meget hospitalsliv i det.
Virkelig? Jeg ville tro det var mere spændende at komme ud for forskellige sygdomme og sådan istedet for at fokusere på et specielt Eller er der noget jeg har misforstået?
Systemet er lavet sådan for at optimere behandlingen. I de store specialer bliver der publiceret flere
artikler på verdensplan om dagen, end man nogensinde kan nå at læse… (har hørt op til 800). Det er altså umuligt at være ekspert i det hele og kræver arbejde at blive ekspert i bare noget af det.
Dertil kommer, at mange specialer alligevel dækker lidt af hvert - tag lungemedicin f.eks.: sygdomme, der kan ramme lungerne, dækker både hjertesygdom, cancer, autoimmune sygdomme, infektioner, rygerlunger, forgiftninger, medfødte enzymmangler m.m., så et grenspeciale kan godt være bredt. Dog er mange speciallæger sub-sub-specialiserede i en bestemt del.
Det skal i øvrigt tilføjes, at man for at komme i betragtning til speciallægeuddannelsen skal have lidt erfaring først via en såkaldt introstilling (1 år). Alle internmedicinske intro’er giver adgang til alle uddannelsesstillinger i intern medicin.
Forvirringen omkr. hvad man kan blive er måske opstået, fordi forskellen på medicin og kirurgi er meget mere tydelig end mellem de medicinske specialer internt. Derfor stilles “de store retninger” nogen gange op som intern medicin, ortopædkirurgi og organkirurgi, men første og sidste er “hjemmelavede” paraplybetegnelser.
Endelig er der mellemting mellem medicin og kirurgi: særligt øre-næse-hals-læger. Desuden er der snak om, at der måske skal oprettes et speciale i akutmedicin, som nok bliver relativt bredt, men udelukkende med fokus på akut sygdom (læs: “akut” er i lægesprog ikke nødvendigvis livstruende - kun et spørgsmål om varigheden af en tilstand = ikke-kronisk).
