Hvorfor sælger I jeres bøger? - en blogger researcher

Hej medicinere,

Jeg skriver på en blogindlæg til Ugeskriftets blogsite om det store brandudsalg af bøger, der især på facebook er meget eksplicit for tiden. Jeg forstår at mange ønsker at sælge de bøger fra bacheloren som de ikke længere læser eller måske ligefrem fordi de stopper på studiet. Men hvorfor egentlig sælge ud af sine bøger? Selv sælger jeg også ud af og til, men beholder mange bøger.

Jeg spørger til almen debat og af personlig nysgerrighed: Hvorfor sælger I jeres bøger - særligt jer, hvor det ligefrem er i bunker til første, bedste bud? Er det en smule respektløst over for ens fremtidige fag at forvente man aldrig vil få brug for fx sine store fysiologibøger igen? Er det for at finansiere nye bøger eller fordi der stadig er penge at hente, før en ny udgave udkommer?

Lad mig høre jeres tanker om det litterære brandudsalg… Er der virkelig intet mere at lære fra bøgerne efter eksamen?

Jens

Jeg har indtil videre ikke solgt nogle af mine bøger, men har erhvervet næsten 90% af bøger brugte, ofte til en spotpris (Bevægeapparatet til 100 kr. f.eks.)

Jeg har dog i sinde at sætte nogle af bøgerne til salg (både af egen mindre interesse og betydning) og det er mest fordi jeg skal finansiere indkøb af nye bøger og fordi nogle af bøgerne har jeg elektronisk adgang til, så jeg føler ikke at jeg ‘mister’ dem.

Jeg oplever ofte at folk jeg køber bøger fra siger at de ikke har plads til alle bøgerne og at de vil finansiere købet af nye bøger ved salg af de gamle. Og så er der også dem der ret og slet er trætte af nogle fag og vil udviske enhver påmindelse om faget.

Mvh
Mignon

Jeg er typen som gerne vil beholde alle mine bøger også selvom de sjældent bliver åbnet længere… Jeg har dog solgt omkring fem af mine bøger, da jeg som relativt mange andre på studiet fik en kæreste, som også var medicinstuderende. Så da vi flyttede sammen virkede det tåbeligt at have to kopier af den samme bog, som ingen af os havde åbnet i flere år.

Jeg har solgt ud af de fleste af mine bøger. Startede med at gemme ALT de første 3 år, herefter opdagede jeg hvor stor en bunke bøger jeg var end op med og hvor mange penge der lå for i den bunke. Derfor valgte jeg at sælge ud.
Problemet blev jo så, at mange af bøgerne er blevet forældet, hvorfor jeg har lært af mine fejl og nu er begyndt at sælge ud af dem umiddelbart efter semestret.

Og nej, selvfølgelig sælger jeg ikke de store opslagsværker, men en formelsamling, samt bøger om opbygningen af det danske sundhedsvæsen etc. er ret ligegyldigt for mit fremtidige virke.

Lige pt. kører det nogenlunde rundt med salg af gamle og køb af nye, så en glad og tilfreds SU-modtager :slight_smile:

Jeg har solgt næsten alle mine bøger siden jeg startede (skal på 6. semester nu), af følgende årsager;

  1. Min erfaring er, at man ikke åbner dem igen. Selv som opslagsværker er de ikke meget værd, hvilket også hænger sammen med den måde bacheloren er skruet sammen på. De fleste stud. med’er vil nok være enige med mig i, at emnerne (såsom genetik og cellebiologi) ikke er de mest centrale for vores lægelige interesse.

  2. Næsten alle bøger bliver uddaterede efter ikke ret længe, så skal man bruge det faglige konkret, kan det bedre svare sig at se i nyere bøger. Kun emner som anatomi og lign. forbliver nogenlunde det samme.

  3. På trods af mit ønske om at eje et stort medicinsk bibliotek - Er der pladsmangel i lejligheden…

  4. Økonomien. Når jeg skal ud og investere op til 5000kr på bøger (og ja, jeg køber også brugt) - Er det rart lige at få et tilskud fra det forgangne semester.

Katrine :stuck_out_tongue: