Ikke mere SU - hvad nu?

Hej hej…
Jeg tænker, at jeg ikke kan være den eneste på medicinstudiet, der lige pludselig løber tør for SU. Så måske der er nogle der ved mere om alternative muligheder end jeg gør :slight_smile:

Jeg er uddannet sygeplejerske først inden jeg startede på medicin. Jeg er nu næsten færdig med mit 4.semester på medicinstudiet, og det betyder også at jeg om få måneder ikke har mere SU tilbage… :unsure:

Panik!! Jeg kan selvfølgelig godt se ideen i at der er et loft på antal SU-klip osv, det er slet slet ikke det. Men altså. Jeg er enlig mor, så jeg har ikke mulighed for at høvle en masse FADL-vagter igennem og bo på et billigt kollegieværelse, jeg har mange udgifter. Og hvis jeg skal op og tjene det, som jeg får i SU nu, så skal jeg arbejde minimum 37t i ugen. Og så er der hverken tid til søn eller medicinstudie…:frowning:

Kan det virkelig passe, at der ikke er nogen muligheder for én som så gerne vil færdiggøre sit drømmestudie?

Jeg er også løbet tør for SU og har desvære ingen rige arve-tanter.

Der er nok ikke rigtigt nogen mulighed for anden offentlig forsørgelse, end den SU du snart ikke har mere tilbage af.
Da du jo har gennemført en uddannelse der vil kunne skaffe dig føden (Sygeplejerske) og som der, formoder jeg, ikke er nogen grund til at du ikke kan arbejde med, er chancen for en revalideringsydelse nok meget lille.
Jeg kender dog en Sygeplejerske der, af helbredsmæssige årsager, har fået revalidering til Lægestudiet.
Men det kræver jo så at du “fejler noget” der gør det umuligt for dig at virke som Sygeplejerske.

Der findes muligvis legater for studerende i din situation, men det er jo ikke noget der sikrer huslejen på en tilfredsstillende måde.

Så der er nok ikke så mange andre udveje end at blive selvforsørgende.
Hvis du kan få det til at løbe rundt for det du får i SU, så kan mindre end 37 timers arbejde om ugen godt gøre det, alt efter hvor du lægger timerne.

Jeg arbejder i øjeblikket fast hver tredie uge Fre, Lør og Søn i 12-timers vagter som Vt’er og det får jeg omkring 8000,-,- for brutto.
Regnet ud på årsbasis giver det 13 timer om ugen, svarende til en månedlig indtægt på ca 13000, hvilket jo er noget mere end SU’en.

Da du jo er uddannet Sygeplejerske vil dine muligheder for at finde noget tilsvarende være bedre, end hvis du “bare” var Fadl-vagt.

Tak for svar :slight_smile:

Du skal tænke på at jeg er enlig forsørger, så jeg får en del mere end 8000 brutto. Jeg har pt. 13.300 udbetalt. Hvis jeg skal op og tjene det, så skal jeg arbejde mere end 37 timer, så meget fik jeg ikke som uddannet sygeplejerske, dengang jeg arbejdede. Og da noget af det er lån nu, så vil jeg miste en stor del af min boligstøtte, pasning til junior osv. (hvilket selvfølgelig er fair nok) Men det gør, at der skal en hel del arbejde til, desværre. Jeg har været ved at regne på det, så mine fakta og tal er ikke helt ved siden af :slight_smile:

Hvis jeg ikke havde haft barn - eller for den sags skyld været alene med ham, så havde der ikke været nogen ko på isen, så havde jeg bare arbejdet :slight_smile:

Mulighederne som sygeplejerske - tjah. Det er ikke nemt at finde vikararbejde, desværre. Afdelingerne skal spare…:frowning:

Hvis 13300,- netto er det mindste du kan få det til at løbe rundt med, så kan jeg godt se at det ikke bliver nemt.
Du skriver at du får boligstøtte, så du har nok ikke en lejlighed du kan låne penge i, ellers havde det måske været en mulighed.

Jeg håber det lykkes for dig at finde løsninger (det ser ud som om det er flere der skal til :frowning: )på det, det ville da være trist hvis du måtte stoppe på studiet pga økonomien.

Gå ned på kommunen og spørg ad. Det kan ikke være rigtigt at du ikke kan få understøttelse.

Jeg håber det lykkes for dig at finde en løsning, men hvis ikke du har mulighed for at arbejde, er løbet kørt.

Jeg har selv været i klemme på samme måde pga tidligere udddannelse og manglende SU.

For at være berettiget til kontanthjælp eller understøttelse skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gør man ikke som studerende. Og der er - efter min erfaring - ingen mulighed for at bøje reglerne.

Revalidering er ekstremt svært at opnå. Især til en uddannelse du er gået i gang med. Netop det at du er gået i gang med uddannelse som medicin demonstrerer jo at du er en ressourcerig person og jeg er ærlig talt sikker på at du ikke vil kunne finde nogen argumenter der både godtgør at du skal fortsætte som medicinstuderende og at du ikke kan arbejde som sygeplejerske.

Når det er sagt så er hverken undertøttelse, kontanthjælp eller revalidering skabt til disse formål. Det er sikkerhedsnet når ting går galt for folk.
Du må ligesom jeg have vidst at du ville komme til at mangle SU på et tidspunkt, og jeg går ikke ud fra at du har kastet dig hovedkulds ud i studiet uden at have tænkt igennem hvordan du skulle løse det økonomisk.
Ja, det bliver en sur tid med meget lidt tid til dit barn og en ekstrem stram økonomi, men jeg kender flere fra mit eget hold (sygeplejersker uden SU m børn og ikke +/- far/ægtefælle) der klarede skærene så mon ikke også du kan det :slight_smile:

Du har mulighed for at søge om slutlån. Du er berettiget til slutlån når du kun mangler 1 år af din uddannelse. Da medicinstudiet jo er opdelt i en bachelor- og kandidatdel kan du altså søge om slutlån når du kun mangler 1 år af enten bachelordelen eller kandiatdelen.
Du har 12 slutlånsklip i alt. Du kan vælge at bruge dem allesammen nu eller gemme f.eks. 6 klip til det sidste år af kandidaten.

En anden mulighed er at søge om ekstra SU grundet usædvanelige forhold. Ved dog ikke rigtigt om det kan bruges i dit tilfælde da det mere er ment til folk der er blevet forsinket i deres studie/ikke har kunnet gennemføre deres førte studie pga. sygdom eller lign.

Håber du finder en løsning!

Jeg er i samme situation som dig.
Du bliver nødt til at arbejde. Der er mange vikarbureauer, hvor du kan få sygeplejerske vagter. I sommerferien kan du arbejde fuld tid og spare op.
Husk på kandidaten kan du få et års SU mere, fordi medicinstudiet tager et år længere end alle andre universitetsuddannelser. Så du skal i første omgang " bare" klare et år.
På kandidaten må du begynde at tage lægevagter efter det første år.
Det er ikke let, men det kan lade sig gøre.
Mvh. og held og lykke.

Jo, det kan det desværre godt :frowning:
Jeg spurgte kommunen om de kunne give mig noget svarende til min SU(noget a la kontanthjælp)… Det ville de ikke. Men hvis jeg droppede ud af studiet, ja så ville de gerne give mig en kontanthjælp :slight_smile: Hmm :slight_smile:

Men tak for jeres svar. Jeg har løst problemet det næste års tid, så langt så godt :slight_smile:

Så må vi tage den derefter, hvordan det så kommer til at gå i fremtiden :slight_smile:

Kan godt se dit problem, men er desværre ikke inde i hvordan bureaukratiet håndteres bedst muligt, men hvis det er nogen trøst, så får du en skønne dag, som reglerne er idag ihvertfald, kbu-nr 0 som enlig (aleneboende) forsørger, og må altså vælge ALLERFØRST.

Dejligt du har fundet en midlertidig løsning, men jeg tillader mig at svare alligevel.

Søg legater. Der er en del der er skræddersyet netop til dig.

Har du overvejet job som handicaphjælper? Under dit uddannelsesniveau, men der finder stillinger med 24 timersvagter hvor du burde kunne sikre dig en ok månedlig indtægt. Jeg har haft fuldtids nat ved siden af studiet. Det kræver så at du har nogen det kan sove ved dit barn.

Hvorfor sparede du ikke op? Nå, det kan du ikke leve af nu. :wink:

Og jo, du kan også leve på en etværelses med dit barn hvis det er dét der får dig igennem studiet. Eller flytte hjem til dine forældre?

Hvor er barnets far? Helt væk? Eller kan han tage ham fx et par uger om sommeren, så du ville kunne tage til Norge og tjene kassen? Eller er barnet gammelt nok til at du har andre muligheder for pasning? Hvad kan dit netværk?

Banklån? Du kommer til at tjene ok som læge, så mon ikke banken gider satse et lån på dig?
Under alle omstændigheder er du nok nødt til at skære ned og arbejde med din holdning i forhold til om det er muligt at leve for færre penge og mere “sølle”. Det er for en kort tid. Det kan lade sig gøre, også med barn. :slight_smile:

På kandidaten må du tage flere semestre samtidigt, må du ikke? Det kunne måske også hjælpe at tage nogle fag henover sommerferien.

Jeg håber det lykkedes dig. Eller, det gør det! Men at det er på en måde så du ikke er i gæld resten af dit liv :slight_smile:

Hej frk Halkjær…

Jeg er overordnetlig nysgerrig… Hvis du har lyst kunne du så ikke tænke dig at dele den løsning du fandt frem til med os andre?

Jeg kommer selv til at mangle SU efter bachelordelen og leder efter gode alternative indtægtsmuligheder.

Mvh Martin Ruager

Hej Martin…

Jeg tænkte at jeg vil melde ind med mine erfaringer mht. manglende SU. Jeg kommer til at stå i samme situation efter bacheloren.
Jeg har spurgt til råds hos studenterrådgivningen, hvor de har kompetente folk til at svare på den slags spørgsmål. Jeg nåede frem til følgende

  1. Man har som medicinstuderende SU klip til 6 år + 1 år = 7. Har man modtaget SU ved en anden uddannelse, så trækker man klippene fra de 7 år.
  2. Man kan ikke få flere SU klip, med mindre at særlige forhold har gjort sig gældende og indflueret på dit liv, således at du er blevet forsinket. Fx. hvis du er blevet syg i en længere periode eller dødsfald i den nærmeste familie som har gjort at du ikke kunne bestå/følge et semester. Der skal selvfølgelig være dokumentation for sådanne forhold i din ansøgning.
    Regn med 1-2 mdr. sagsbehandling.
  3. Søg legater. Der findes en del legater for økonomisk trængte studerende. Disse legater adminstreres af SU-kontoret på Københavns Universitet og kan findes på www.su.ku.dk. Der er også en del andre legater som kan findes via www.so.dk.
  4. Når dn SU engang udløber, så er det lidt vigtigt at du gemmer fx 1-2 klip til din kandidatdel. Du skal helt sikkert på klinikophold som kræver offentlig transport. For at være berettiget til et uddannelseskort, så skal man enten modtage SU, slutlån eller være berettiget SU, men har valgt den fra. Dog kan der søges om forlængelse om ret til transportrabat i op til 12 mdr. efter at din SU klip er opbrugt, på betingelse af at du ikke kan få tildelt slutlån (dvs at du ikke er nået til dit sidste af din kandidat).

Kommunen kan ikke hjælpe. De vil kun hjælpe hvis man holder orlov fra studiet eller beslutter sig for at droppe ud. De er ligesom ens sidste redning hvis alt går galt.

Det kan godt være at det hele virker dystert, så kan jeg trøste dig med at det er det ikke! Der er hulens masse tid på kandidatdelen hvor du kan arbejde. Derudover så har du jo et større beløb du må tjene pga. SU ikke længere æder dit frikort. Du vil få langt flere penge udbetalt end nu. Koden til at få succes må være fadl, fadl, fadl.
Alt det her med økonomi må endelig ikke få dig til at se dystert på tingene. Hvis vi drejer hovedet mod udlandet, ja så betaler folk store penge for selve uddannelsen og ingen SU. Hvis de kan klare det, hvorfor kan du og jeg ikke :slight_smile:

Hej frkhalkjær,

Jeg kan se at du ca. 1 siden bekymrede dig om dine manglende su klip. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvordan det et er gået med dig sidenhen. Fandt du en løsning som var brugbar? Jeg kommer ud for en lignende situation om 4 mdr, og ved virkelig ikke om der er muligheder derude (jeg tænker legater, ekstra su klip el. lign). Har du nogen erfaringer som du vil dele? I så fald vil jeg blive overordentlig glad

En gammel tråd men tænkte at jeg vil dele ud af relavante legat-erfaringer evt. for nye interesserede, da medicin-studiet er et af de førende områder for legater.

Der findes rigtig mange legater med typisk bevillinger på mellem 10.000 og 50.000 kr. Så vidt jeg kan høre fra din situation er du økonomisk trængende, hvilket vil øge dine chancer for at modtage legater.

Du kan bruge denne vejledning omkring hvordan man søger legater og anvende legatopslagsbøger til at finde legater øremærket medicin-studerende bl.a.

Thomas B. Thriges Fond
Rejselegat til fordel for læger
Prosektor Axel Søeborg Ohlsen og ægtefælle Else Søeborg Ohlsens Mindelegat
Politimester jpn colind og hustrus legat

og mange flere - held og lykke!