Jeg er efterhånden begyndt at frygte at jeg har det med medicinstudiet, som jeg har det med det med piger.
Når jeg ikke kan score dem, gør jeg alt hvad jeg kan for at få dem, og tænker ikke på andet, og føler mig super forelsket. Men når jeg ved at de er inden for min rækkevidde, er jeg træt af dem, og kan ikke lide dem.
Siden december har jeg bare været fast besluttet på at jeg vil læse medicin, og følt mig meget stærkt motiveret, men jeg følte også, at det på samme tid ville være næsten umuligt for mig at komme ind, men jeg greb alligevel chancen, og søgte ind på kvote 2 på alle universiteterne. Efter over al forventning, at have været til MMI i Odense for et stykke tid siden, ved jeg nu at jeg gjorde en fantastisk præstation til denne test, og jeg er nu modig nok til at stille mig op imod den elskede jantelov, og sige, at jeg ved at jeg vil blive tilbudt en studieplads her. Jeg begyndte derfor at researche meget omkring studieordningen, og hvordan det er, at læse medicin, og har snakket med studerende for at forberede mig. Og det føles bare som om at det eneste jeg kan finde frem til er, at det er utrolig hårdt at læse medicin, og at man kan forvente 10-12 timers arbejdsdage næsten 5 dage om igen, og ikke tid til noget socialt uden for de andre medicin studerende.
Da jeg har kæreste og mange andre gode venner ved siden af studiet, vil det betyde meget for mig at vedligeholde mine forhold med disse, samt min familie, og samtidig have tid til hobbyer og lidt afslapning.
Ja, det betyder meget for mig at læse medicin, og jeg har haft meget erfaring og studie, som giver mig den motivation, som jeg ved det kræver. Men jeg er på et punkt i mit liv, hvor jeg ikke gider at være en selvfikseret, isoleret og egoistisk medicinstuderende, som ikke har tid til den familie som jeg regner med at stifte inden for et par år, samt mine gode venner og de ting som jeg holder af. Og jeg har lidt det indtryk, at sådan kommer det næsten uundgåeligt til at se ud, de næste 6 år for mig. Så mit spørgsmål går ikke rigtigt på, om JEG kan klare at læse medicin, for det ved jeg, at jeg kan, men kan mit LIV, min familie, hobbyer osv. holde til det?
Jeg håber at der er nogle studerende der kan give mig klart svar på dette spørgsmål, istedet for at “disse” mig for at have lidt selvtillid, og gå imod janteloven
Tak