Kollegie SDU

Hej, jeg håber I kan komme med anbefalinger vedrørende kollegier, som nogenlunde passer til mine behov. Jeg regner med at starte på SDU til september, men har ikke søgt kollegie endnu, da der er rigtig mange. Jeg kunne godt tænke mig et kollegieværelse med eget toilet og køkken. Det må gerne være studielejlighedsagtigt - dog stadig med eget toilet. Det skal være et sikkert sted, hvor der ikke er så meget bylarm, så jeg kan få ro til studiet. Desuden skal det være tæt på universitetet og i retning af universitetshospitalet og banegården.

Hvis du vil være sikker på at få bolig i Odense inden studiestart skal du søge bolig med boliggaranti gennem studiebolig-odense.dk

Reglerne for hvordan du gør står derinde.

Det betyder også at du søger alt hvad der er af kollegieværelser og ungdomsboliger, hvilket både er godt og skidt.
Odense har nogle rigtig gode ungdomsboliger. Jeg havde tidligere (før jeg flyttede sammen med kæresten) en 36 kvm ungdomsbolig med eget bad og thekøkken, 2 værelser og i gode omgivelser meget kort fra universitetet.

Hvis du ikke gider søge alt, har du ikke boliggaranti, og du kommer mig bekendt bagerst i køen. Altså, bag alle dem som søger med boliggaranti. Du kan derfor risikere ikke at få noget før studiestart og vente lang tid på at få noget.

Tak fot svaret. Jeg har været derinde, og krydset af i feltet, som hedder ‘‘søg alt’’, hvilket jeg tror er det samme som boliggaranti. Hvad tager de hensyn til, når man søger boliggaranti?

Det er nok noget i den dur ja :slight_smile:

Jeg fik selv en masse boligtilbud på ingen tid, og der var også nogle jeg fravalgte (Fx visse kollegier med små værelser og fælles bad, toilet og køkken) når jeg fik dem tilbudt.

Man kan jo bare skrive sig op igen, hvis de smider en af listen. Det er jo en fordel at søge allerede nu, for det er jo de færreste der aner om de starter på studiet endnu, medmindre de er kvote 2 ansøgere og har fået svar den vej på SDU.

Så hvis jeg fravælger en bolig, så kan jeg blive smdit af listen? Hvis man så skriver sig på igen, vil man så få tilbudt nye kollegier inden studiestart?

Normalt fungerer de fleste boligselskaber således at man kan takke nej til et vist antal boligtilbud, før man bliver slettet fra opskrivningslisten.

Det gælder vist også gennem studiebolig. Men fordelen ved studiebolig er at du ikke skal betale for at være opskrevet osv., ligesom ved normale boligselskaber.

Men om du får tilbudt en bolig kan jeg jo ikke sige, selvom du skriver dig op igen. Det kræver jo at der er en ledig bolig før du kan få en :slight_smile: Og på et eller andet tidspunkt bliver der jo fyldt op, så man skal nok ikke være for lemfældig.