Medecin

Hej folkens
Det er mit sidste år på gymnasiet. Overvejer at læse videre til læge, nogen herinde der kender en slags smutvej til at komme ind på medecin?

At være myre flittig de 3 år i gymnasiet, frem for at skulle kæmpe længe efter gym for at komme igennem - og måske aldrig gøre det.

Hej…
det ikke fordi jeg ikke har knoklet, har knoklet alt hvad jeg kunne for at få mit gennemsnit op, så jeg kunne komme ind, men nu efter 3 år er mit gennemsnit ikke helt vildt høj, så derfor tænkte jeg, om der stadig er mulighed for at starte på en uddannelse, der minder om medicin, og så skifte over til medicin)

Tror ikke der er mulighed for fri overflytning fra noget andet studie, MEN:

Hvis du læser klinisk biomekanik på SDU, følger man stort set medicinudannelsen hele bacheloren og hvis man så senere bliver optaget på medicin (fx via optagelsesprøven) kan man søge merit for det man allerede har bestået, og altså undgå at skulle starte fra start.

Tandlægestudiet på KU kræver et mindre snit og er næsten identisk på 1 og 2. semester. Eneste forskel er en TPK-kursus som skal tages i såfald du får lov til at skifte til medicin. Der er altså mulighed for at du kan komme ind på medicin, ved tag 1. og 2. semester på tandlæge også skifte over på medicin. Så starter du på medicin på 3. semester hvor du samtidigt skal tage et TPK-kursus sammen med et hold fra 1. semester. (det en nem kursus).

Jeg er ikke sikker på at det er rigtigt mere jvf: http://www.studmed.dk/forum/48-Studmed-debat/68689-fra-tandlæge-til-medicin-ku#69378

Som sagt, så går jeg på hold med en som har skiftet fra tandlæge til medicin. Men det kunne jo selvfølgelig også være at han har søgt kvote 2 efter nogle semestre på tandlæge, også fået merit for 1 og 2. semester.

[quote=“Ilmer” post=84129]Tror ikke der er mulighed for fri overflytning fra noget andet studie, MEN:

Hvis du læser klinisk biomekanik på SDU, følger man stort set medicinudannelsen hele bacheloren og hvis man så senere bliver optaget på medicin (fx via optagelsesprøven) kan man søge merit for det man allerede har bestået, og altså undgå at skulle starte fra start.[/quote]

Det kan man ikke mere, S2010 er sidste årgang der har mulighed for det. Der er ikke rigtige længere smutveje, det samme med tandlæge på KU samt på AU.

På SDU er der 50% der kommer ind igennem kvote2, hvor man kommer til en prøve og videre til et interview af en art hvis ens prøve er god nok.

siz det er ikke helt rigtigt. Jeg er selv S2011, og læser med som skiftede s 2012, så tror da stadig det er en mulighed… Men jeg mener ikke et egentlig “skift”, men mere at man kan starte som biomek, og hvis man senere bliver optaget på medicin kan man fortsætte uden at starte forfra fordi man kan få merit.

SUK … hvis du ikke har drive til at komme igennem gymnasiet med et nogenlunde snit, hvorfor tror du så at 6 år med medicinstudiet vil være en guds gave? Der er ingen genveje. Kun hårdt arbejde. God fornøjelse med det (PS - mit eget snit steg 2.0 hele point i 3.G. da jeg fandt ud af hvad det var jeg ville. Alle fester var aflyst, hånden op i alle timer, afleveringer fyldte alle weekender … ) :sick: :dry: :stuck_out_tongue:

Palantas skrev:

Jeg føler pludselig en træng til at komme med en lidt off topic kommentar.
Jeg synes ikke at man kan sige at manglende drive fra gymnasiet reflekterer ens evner eller ønsker angående medicinstudiet, selvom det dog klart kan gøre det mere besværligt at komme igang på studiet.
Jeg er helt enig i dig med at der ingen genveje er, kun hårdt arbejde, men jeg kan samtidigt sige at jeg selv dimitterede gymnasiet med en del dårlige karakterer, og derved et dårligt snit. Det rettede jeg senere op på ved supplering og hf-enkeltfag, hvor jeg vendte 00’ere og 02’ere til 10’ere og 12’ere.

Jeg er udemærket klar over at jeg nu lyder som en sur student, der har dovnet den igennem studietiden i gymnasiet, og i virkeligheden også er det, set i bagklogskabens lys… Det er dog ikke meningen med mit indlæg, min intention er snarere at påpege at man kan blive klogere (det er vel i virkeligheden også det der skete for dig i 3.g?) Samtidigt vil jeg gerne slå et slag for at kommende medicinstuderendeaspiranter (som mig selv) ikke giver op på forhånd, men i stedet giver sig selv et los bagi og indser at hvor der er vilje, er der vej, i stedet for på forhånd at lade sig overbevise om at det er umuligt at blive medicinstuderende uden et snit på en milliard komma 99… milliarder.

Medicin har med drive at gøre hele vejen igennem. Man skal igennem 6-7 års pinsler med pensum der får gymnasiet til at virke som en tur til Mallorca. Når man er færdig på studiet så bliver man skubbet videre i basisuddannelse, derfra er der en 4 årsregel der skal tackles og man skal hurtigt videre i karriereræset. Når man får en stilling skal man overbevise alle om at man er værd at ansætte som afdelingslæge osv osv. Det er een stor kamp med rundsave på albuerne.

Jeg siger ikke man skal give op på forhånd. Min pointe er blot at hvis man har det vanskeligt i gymnasiet så bliver det ikke nemmere bagefter. Man må gerne blive klogere, og mere målrettet; trods alt er frafaldet ikke så stort på medicin som visse andre studier. Måske fordi man skal strenge sig meget an for at komme ind?

Jeg kan godt lide din ponte med ‘los bagi’ badeabe - for det er netop det der skal til.

Held og lykke til OP. :silly:

Jeg er fuldstændig enig i at det afgørende for at komme igennem medicinstudiet og efterfølgende KBU er drive. Man skal have en oprigtig motivation for det at læse medicin for at man ikke knækker halsen på 6 års tunge studier og det vagthelvede der kommer efter studiet.

Men derefter hører engiheden også op med de tidligere indlæg. Man kan efter min mening ikke oversætte motivatonen for at få gode karakterer fra gymnasiet til at man er motiveret for medicinstudiet eller at man efterfølgende kan klare jobbet som læge. Desværre er karakterer og det at komme hurtigt igennem studiet det eneste saliggørende for DKs politikere og det præger de medicinstuderende der kommer ind. Der kommer gang på gang spørgsmål her på studmed.dk der handler om hvordan man lettest kommer igennem en eller anden eksamen uden at dumpe … spørgsmål om hvad man skal fokusere på for at bestå en eksamen … og det efterlader mig altid med en vis undren over, hvor det at forstå de forskellige fag egentlig er blevet af? At komme ud som en god læge i sidste ende handler jo ikke om at komme hurtigt igennem studiet og bestå alle eksaminer i første hug med 12 taller. Det handler for mig at se i større grad om sidste ende at kunne omsætte sin forståelse af den teori man bruger 6 år på at lære til praksis og kunne behandle patienten bedst muligt.

Og det kan jo fx godt være at thoracale aortaaneurysmer ikke lige var den del af pensum som var afgørende for at bestå eksamen; patienten dør lige meget hvis ikke man kan finde ud af at diagnosticere det og få patienten sendt videre til rette afdeling. Mange vil måske så mene at det er her bagvagten skal ind og redde ens r… men sådan er virkeligheden bare ikke altid. Hvad når standardbehandlingen ikke er nok til behandling af lungeødem og bagvagten anser det som noget simpelt man skal kunne behandle selv? Ventrikulær tachycardi? Generaliseret krampeanfald? Der er mange eksempler at tage af.

For mig er det drive en god medicinstuderende skal have motivationen for at blive en god læge når vedkommende bliver lukket ud fra studiet. Det er ikke det at komme hurtigt igennem studiet med gode karakterer. Og ja, jeg ved godt at der findes en 4 års regel, men er det nødvendigt at blive speciallæge for at blive en god læge eller for at have et job som er spændende? Jeg har fx ikke planer om at blive speciallæge - jeg synes det jeg laver nu er ret spændende og kan ikke umiddelbart se formålet med at gå videre.
Dermed også sagt, at selvom man nu ikke lige har fået det karakter gennemsnit man drømte om i gymnasiet, så betyder det ikke at løbet er kørt. Man kan sagtens blive en god læge uden at have topkarakterer fra gymnasiet. Det eneste der bekymrer mig i det indlæg som startede denne tråd er spørgsmålet om, hvorvidt der findes en smutvej til det at blive læge. Hvis man allerede inden medicinstudiet leder efter smutveje synes jeg ikke det lover godt. Der findes ingen smutveje. Det er benhårdt arbejde hele vejen igennem og bagefter som læge hvad enten man kommer ind ad kvote 1 eller 2.

Må erklære mig enig med Trine.

Selvom jeg har noget tid tilbage på studiet, så synes jeg det er ærgerligt at alt efterhånden er blevet et karakterræs. 12 taller gør ikke en til en god kliniker, det gør en til en god teoretiker og der er trods alt enorm forskel på de to ting.

Jeg har for nyligt hørt mange studerende snakke rundt om i krogene at teorien ikke interesserer dem og at de 6 års studie bare skal overstås hurtigst muligt. I min optik bliver det nogle virkelig hårde 6 år, hvis det er sådan holdningen er når man begynder studiet.

Med det sagt: Bare fordi man har dårligere karakterer på gymnasiet betyder det ikke at man ikke kan klare sit medicin studie. Jeg havde enormt dårlige karakterer fra gymnasietiden, men har arbejdet med andre ting siden hen. Nu læser jeg på studiet og er da trods alt ikke dumpet en eksamen endnu (Jeg er heller ikke den der scorer 12 taller på rad og række!). Så det kan sagtens lade sig gøre, så længe viljen, lysten og evnerne er der. 12 taller i dansk og kemi betyder ikke man bliver god til at læse medicin. Gymnasiet er meget anderledes end universitetet.

For at svare på det oprindelige spørgsmål, så kan jeg sige, at vi i Aalborg deler de første 3 semestre med Medicin med Industriel Specialisering (MedIS). Vejene skilles så småt ved 4. semester. En bachelor i MedIS giver IKKE adgang til en kandidat i medicin, men:

Hvert år bliver et par MedIS’er overflyttet til medicin på 5. semester, fordi der opstår ledige pladser, hvis medicinere dropper ud. Her tæller IKKE deres karakterer fra gymnasiet, men derimod karaktererne på uni. Det betyder, at der er benhård konkurrence om de meget, meget få pladser, der er. Der er nemlig fuldt optag på MedIS, og der er rigtig mange af dem der er på MedIS fordi de håber på, at det er smutvejen. Jeg vil skyde på, at mindst halvdelen af de 150 MedIS’er på min årgang er der, fordi de håber, at netop de får den ene af de pladser, der måske bliver ledige på femte semester…

For de heldige og de dygtige kan det altså være en vej, men det er noget af et sats. Man skal have 12-taller fra starten, og der er mange meget dygtige MedIS’er, der aldrig får en plads på medicin.

Spørger du mig, vil jeg ikke sige, at det er en smutvej. For de fleste er det vist lettere at få de gode karakterer i gymnasiet end på uni.