Medicinstudiet på AAU

Hej, jeg kunne godt tænke mig, hvordan det er at gå på medicinstudiet i Ålborg? Føles gruppearbejdet som spild af tid, altså hvor man kunne have siddet og læst alene, eller er det rart nok med det? Hvis man fra gym ikke har været så samarbejdsvillig, vil det så være svært at blive en del af gruppearbejdet?

Og så kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvordan det er i eksamensperioderne, når der nu er flere eksamener, man skal op til? Og er det rart med projektarbejde, eller er det bare noget, som skal overstås?

[quote=“æble123” post=86173]Hej, jeg kunne godt tænke mig, hvordan det er at gå på medicinstudiet i Ålborg? Føles gruppearbejdet som spild af tid, altså hvor man kunne have siddet og læst alene, eller er det rart nok med det? Hvis man fra gym ikke har været så samarbejdsvillig, vil det så være svært at blive en del af gruppearbejdet?

Og så kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvordan det er i eksamensperioderne, når der nu er flere eksamener, man skal op til? Og er det rart med projektarbejde, eller er det bare noget, som skal overstås?[/quote]

Hej æble.
Gruppearbejdet er et fantastisk redskab til at få lært pensum. Man har sin studiegruppe (som typisk består af 5-7 studerende) og denne studiegruppe mødes med en anden studiegruppe. Sammen udgør I en casegruppe.

Casegruppen mødes 2 gange ugentligt, een gang hvor man afslutter casen og een gang hvor man starter sin case. Ved hvert casemøde vælger man en ordstyrer, tidstager og referent.
Casen er en fiktiv patient der kommer ind til sin egen læge med nogle symptomer. Ud fra disse symptomer skal man IKKE finde en diagnose, men finde ud af hvad man har behov for at vide for at kunne stille en diagnose. Man har altid en vejleder med til disse møder, som hjælper gruppen ‘på rette vej’ og sørger for at I får fundet de rigtige læringsmål.
Typisk starter I med at have én case per casestart - efterhånden bliver der flere - dvs. at der kommer flere læringsmål og arbejdsbyrden forøges.

De fleste studiegrupper besvarer læringsmålene sammen i grupperne, hvor man både kan hjælpe hinanden og fortælle hvad man har lært. Desuden er der ‘studiesalsopgaver’ der yderligere hjælper med læringsmålene, men samtidigt også er opgaver, der behandler emner der har været oppe til forelæsninger.

Ugen efter mødes gruppen og afslutter casen. Her fortæller man (uden hjælpemidler!) hvad man har lært og hvordan man har besvaret læringsmålene og bliver hjulpet på vej af vejlederen hvis der er nogle detaljer, man ikke helt har styr på, og ingen af de andre kan svare på det.

Der er naturligvis også forelæsninger, som du kender det fra SDU, men udover det har du kliniske øvelser (lidt ligesom palpationer af bevægeapparatet på modul 2), hvor man gennemgår forskellige undersøgelsesmetoder før man prøver dem på en rigtig patient på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.
Der er desuden et omfattende kommunikationsmodul allerede på 1. semester der giver vigtige redskaber for at kunne kommunikere med patienter.

Vedrørende samarbejdsvillighed, så kommer det helt an på om DU er villig til at ændre dig. Har du ikke været samarbejdsvillig i gymnasiet, så bliver du simpelthen nødt til at blive det på AAU. Der VIL opstå konflikter, hvor man bliver nødt til at gå på kompromis med sig selv for at få det til at fungere.

Projektarbejdet bliver vigtigere og vigtigere med tiden - det første projekt, som ligger på 2. semester er ‘blot’ en introduktion, men efterfølgende bliver det for alvor. De projekter der laves på senere semestre er seriøse projekter hvor det kræver en stor indsats af ALLE for at få lavet et godt projekt. Projektperioderne er meget stressende, men samtidigt også utroligt givende!

Eksamensperioden er mere stressende end fx SDU, hvor du blot har 1 eksamen ad gangen som du skal fokusere på. På AAU har du typisk 2-5 eksaminer på en måned, og ja det kan sagtens blive en hel del mere stessende da der oftest vil være nogle moduler du har mere styr på end andre - og så bliver du nødt til at prioritere.

Men det hele kommer an på din indstillig og anskuelese af det - hvis du oprigtigt vil AAU så bliver gruppearbejdet næppe en farce. Men studiet er ikke nemt, omend det så er AAU, SDU, KU eller AU.

Jeg ønsker dig alt det bedste :slight_smile: