Jeg har det på samme måde 
Jeg synes faktisk, motivationsstanden var overraskende svær. Jeg har heldigvis hørt, at man får sin score i hver stand at vide, så man kan fokusere på at forbedre sig på de områder, man havde svært ved, til næste år 
Øv, jeg har det på samme måde jeg blev så nervøs at det var svært at holde hovedet koldt og overveje et svar, det blev det første det bedste der dukkede op i mit hoved, også selvom det ikke var særlig relevant! Men I har ret i at det jo faktisk var ret sjovt når man kom i gang. Jeg havde indtryk af at de gerne ville vide hvad man selv mente ift. fx etiktemaet (parret med det for tidligt fødte barn) og det sundhedsvidenskabelige (ADHD-medicin), men jeg blev bange for at sige noget “forkert” eller ja kontroversielt, så det blev lidt vagt det hele…
Ja, motivationsstanden var lidt svær, på en måde! Man vil jo gerne virke ivrig men ikke med urealistiske forestillinger 
men studievejlederen jeg var inde hos, hun var virkelig sød! Det hjalp på nervøsiteten…
På SDU’s hjemmeside står at de inviterer omkring 300 personer til MMI. På det hold jeg var på (hold 1) var vi kun… 3*8 = 24. Og der var 10 hold i alt, hvor store var de andre hold? Det bliver jo kun til 240 personer hvis alle holdene var på 24. Sidste år optog de 165 personer via kvote 2, så det er lidt interessant ift. hvor mange af dem der var til MMI der går videre.
(man kan jo ikke lade vær med at håbe selvom man har en dårlig fornemmelse…)
Hej Anna,
Historisk set er det ca. 60% af dem, der deltager ved MMI, der får tilbudt en studieplads.
Op med humøret - det er sikkert gået bedre end du måske tror nyd det gode vejr i mellemtiden!
Mvh. Sebaron
haha, ja man skulle da se “at komme i sommerhumør”!
Jeg er helt enig, der er ikke mere at gøre, men tallene har alligevel snurret rundt i mit hoved…
Hvad gik standene ud på i år ?
Ret mig hvis jeg har kludret i det 
Motivationsstand; Indlysende
Etik; Ekstremt for tidligt fødte børn og de medfølgende etiske spørgsmål
Debat; Asylansøgere og vaccination/ikke-vaccination
Skuespil; Du er vidne til Marcus 8 år (som bor på samme vej som dig) i en højresvingsulykke. Du tager med på skadestuen i ambulancen fordi man mistænker brækket ben og her møder du mormor, som han pt bor hos og skal fortælle hende hvad, der er sket og trøste hende lidt.
Samarbejde; Legoklods-bygning hvor man skiftede til at instruere og instrueres + en opgave hvor man fik 20 sek til at se på en allerede bygget klods og herefter skulle rekonstruere den sammen
Den sundhedsfaglige; ADHD og voksne
Informationshåndtering; Microcephali (babyerne med de bittesmå hoveder)
Det kan virkelig selvfølgelig gå begge veje, og det er da en slags trøst at hveranden faktisk bliver tilbudt en plads. Men jeg havde følelsen af, at jeg slet ikke fik sagt noget der kunne skille sig bare en lille smule ud fra hvad alle andre nok også ville have sagt. Men hvis vi alle sammen har det sådan så er det måske bare fordi vi er perfektionister hele bundtet 
I hvert fald fik jeg en rigtig sjov og spændende oplevelse ud af det!
Det ser meget rigtigt ud, Vibe
Grænsescoren har over de sidste 3-4 år ligget på omkring 32-31 points. Man skal altså i gennemsnit have mellem 4-5 points i hver stand for (historisk set) at få tilbudt en studieplads.
Personligt synes jeg, at det egentlig gik okay ved de fleste stande. Ved den sundhedsfaglige stand rystede intervieweren lidt med hovedet, da jeg påpegede, at der er en konflikt af interesse, når en læge får honorar af en medicinalvirksomhed, der sælger medicin, som lægen så ordinerer til sine patienter. Hendes generelle attitude, fra da jeg trådte ind, får mig til at tro, at det er en instruks, hun har fået (at virke kold/negativ/kritisk osv.), for at gøre os nervøse, se om vi står ved vores holdninger eller noget lignende. Jeg lod det i hvert fald ikke påvirke mig, og synes at jeg rejste nogle rimelig legitime punkter - så er faktisk optimistisk trods hendes attitude, haha
Der var problemer ved skuespilstanden, da jeg skulle ind, så fik kun ca. 10 sekunder til at læse casen før jeg skulle ind og håndtere skuespilleren. Jeg forsøgte så vidt muligt at gætte mig igennem og improvisere. Det gik selvfølgelig ikke optimalt - heldigvis blev de bagefter informeret om, at jeg ikke havde fået læst casen, så jeg har fået at vide, at de har vurderet min præstation med dét i baghovedet - men nu må vi se.
Informationshåndtering gik fint - synes faktisk den var rimelig let. Fik ikke genfortalt hele teksten, da jeg måske gik lidt for meget i dybden - ved ikke om det trækker meget ned.
Samarbejde: tror vi begge var lidt for optaget af at bygge de figurer, at vi glemte, at det egentlig handlede mere om kommunikation. Det gik vist op for os halvvejs igennem, og så begyndte vi bare at sige lidt tilfældigt (“er du med?”, “sådan her?”, “ja, det er super godt” osv.) - tror desværre det er her, jeg har fået færrest points
Etik og debat gik virkelig godt. Super spændende emner faktisk.
Jeg havde ikke forberedt noget til motivationsstanden. Jeg gik ind med den holdning, at jeg bare skulle fortælle helt ærligt om min motivation til at læse medicin og glemme alt om, at det skulle lyde mega fancy. Det fungerede rigtig godt for mig.
Er super spændt på resultatet; 19 dage endnu til, at vi får svar - det bliver en lang måned!
Så kan jeg da fortælle lidt om min oplevelse
Startede ved lego standen og har nok sværrest ved at bedømme denne da det egentlig gik… fint. Jeg modtog klare instrukser fra min partner og det gjorde hun forhåbentligt også, så der var ikke rigtig nogle problemer. Fordi det gik så glat, så følte jeg dog heller ikke at der var noget tidspunkt at træde i karakter i hvilket får mig til at føle at jeg ikke klarede det særligt ekstraordinært. Figuren vi skulle bygge ud fra hukommelse var nok omkring 70% korrekt selvom jeg selvfølgelig er klar over, at det ikke er det der betyder noget.
ADHD standen var for mig den værste af de etiske stande da jeg rent faktisk løb tør for ting at sige og blev nød til at fylde den sidste tid ud med at gentage mig selv, blot med andre ord. Jeg lagde her vægt på det etiske dilemma som lægen står i ved på den ene side at ville hjælpe sine patienter og på den anden side at skulle udskrive ADHD medicin velvidende om at nogle patienter ikke har brug for den, eller måske ville have bedre af alternative metoder til at komme af med deres angst. Jeg sagde noget med at der skulle være nogle klarere retningslinjer således at lægen ikke skulle stå i dette dilemma alt for ofte og så sagde jeg noget omkring tillidsbrud mellem læge og patient hvis patienten senere udvikler et forhold til medicinen og bebrejder lægen for at have udskrevet den.
I de to andre etik stande synes jeg det gik fint. Jeg havde lettere ved at komme på problemstillinger vedr disse emner.
Informations standen var til gengæld helt hjernedød. Jeg kommer ind og får besked om at jeg har 7 minutter til at læse teksten, så jeg klør på. Det viste sig dog at papiret var vendt således at det var side 2 som lå øverst. Jeg synes godt at teksten startede ret abrupt, men ikke i en sådan grad at jeg kunne regne ud at der måtte være en side mere. Jeg finder først ud af at der overhovedet er en side mere (side 1) da hun informerer mig om at jeg nu har 2 minutter tilbage, og at der også lige forresten er tekst bagpå papiret Jeg er rimelig god til at huske ting, så det gik fint nok på trods af alt det, dog mere kludret og mindre velstruktureret i min gengivelse end jeg havde håbet. Hørte fra andre bagefter at de også havde haft samme problem og jeg synes virkelig at intervieweren derinde godt lige kan vende papiret rigtigt når en ny kommer ind…
Motivations standen havde jeg forberedt mig på og jeg fik egentlig frit spil så det var fint nok.
Ved skuespiller standen var der nogle logistiske problemer som gjorde at jeg havde omkring 30 sekunder mindre til at læse teksten, hvilket gjorde at jeg missede noget ret vital information som f.eks. at Benjamin “kun” havde fået brækket benet, og at jeg skulle til at møde bedstemor :lol: det gjorde at jeg blev nød til at gætte hen ad vejen og gjorde mig mere usikker i mine svar. Jeg sørgede her for ikke at love hende noget, vise empati og så bare bekræfte hende konstant (Jeg kan at se du er oprevet, det er helt normalt. Jeg kan godt se at det er hårdt for dig etc etc.) Jeg failede dog rimelig meget da hun tog morfin pilen. Jeg må indrømme at det var jeg ikke forberedt på, overhovedet, og jeg vidste faktisk ikke hvad den korrekte reaktion var og inden jeg nåede at få det tænkt igennem om hvorvidt jeg skulle stoppe hende, havde hun taget pilen. Senere i skuespillet fandt jeg ud af at jeg havde lavet en fejl ved ikke at stoppe hende første gang da hun igen tager en pille, men denne gang meget langsomt :lol: det betød nok at de ville give mig en mulighed mere for at stoppe hende. Stoppede jeg hende så den anden gang? nææh Så der bliver jeg nok nakket.
Sjov oplevelse, sikkert meget sjovere hvis der ikke er så meget på spil.
Det samme skete for mig i informationshåndtering; startede med at læse side 2 - lidt mærkeligt, at de ikke bare vender papiret inden den næste ansøger kommer ind.
Ved ADHD-standen kom jeg ind på 1) at man pga. teknologiske fremskridt (ny medicin osv.) er i stand til at medicinere mod mange flere lidelser end før, 2) at man ofte ikke kender de langsigtede konsekvenser af medicinering (da de nye medikamenter er relativt nye), 3) at man i sundhedsvæsenet generelt ser en udvikling, hvor man supplerer eller erstatter ordinær medicinering med alternativ behandling/terapi (f.eks. anti-depressiva + psykolog) og til sidst 4) at der er en konflikt af interesse, når lægen modtager honorar fra de selv samme medicinalvirksomheder, der producerer og markedsfører den medicin, lægen ordinerer.
De ‘primære’ problemstillinger, jeg rejste ved etik-standen var: 1) spørgsmålet om abort, 2) barnets autonomi og forældrenes rettigheder og 3) ressourcer.
Ved debatstanden: 1) individets autonomi eller samfundets interesser, 2) ressourcer, 3) vaccine (jeg kom her ind på den aktuelle HPV-vaccine debat og forældre, der har såkaldte smittegrupper).
Ved standen om asylansøgere og vaccination kom jeg til at tage et standpunkt og så forsvare det i stedet for at forsøge at komme alle nuancer rundt - det er jeg ret ked af nu. Men min interviewer virkede til at more sig lidt med det faktisk, så jeg tror måske også, at jeg ikke forsøgte at afvige fra min holdning så meget fordi det var en debatstand, og man måske også skulle vise at man KUNNE tage et standpunkt. Ikke desto mindre føler jeg nu stadig, at jeg burde have været lidt mere omkring for og imod. Jeg fokuserede mest på de lang- og kortsigtede konsekvenser af vaccinen; den umiddelbare udgift mod den udgift der evt. ville blive skulle asylansøgerne blive syge og SÅ skulle i behandling for det - og mente selv at man burde hellere fange den i opløbet end løbe risikoen for smitte senere hen. Både for asylansøgere og for uvaccinerede danskere.
På skuespilsstanden fik jeg meget hurtigt mormor til at falde til ro, og trøstede hende og holdt hende i hånden mens jeg fortalte hende, hvad der var sket. Jeg var faktisk helt overrasket over, hvor medgørlig hun var. Hun tog én pille, som jeg ikke kunne se hvad var, og jeg overvejede da om jeg skulle spørge ind til det - men tog den beslutning at jeg som nabo hverken havde beføjelse eller ret til at spørge til og/eller betvivle hendes grunde til at tage piller.
Jeg overvejede da også om jeg skulle foreslå at tage opkaldet fra jobcentret, men da hun fik afsluttet samtalen ret hurtigt støttede jeg hende i stedet i, at vi måtte kunne få noget dokumentation på hospitalet for, hvorfor hun ikke kunne møde op på centret.
Den sværeste stand syntes jeg faktisk var den med de for tidligt fødte børn. Jeg startede ud på motivationsstanden så den første “rigtige” stand for mig var de for tidligt fødte børn, og jeg kunne virkelig godt mærke at jeg lige skulle op i gear. Jeg havde meget svært ved at få kickstartet mig selv, og svært ved at komme på flere forskellige etiske dilemmaer, så det blev lidt ensidet omkring de beslutninger der skal tages der vejer for og imod, hvor meget læger skal gøre for at holde et ekstremt for tidligt født barn i live - og så at man som forælder, der endnu ikke har holdt sit barn kan have svært ved at relatere fordi det føles så uvirkeligt. Da jeg i noget tid havde vævet lidt rundt i det spurgte hun mig ENDELIG om der var andre ting der kunne overvejes, og først der kom jeg i tanke om, at snakke om handicapstøtte og fremtiden for et potentielt handicappet barn osv. Og så syntes jeg bare at der var SÅ mange tal og små facts omkring babyen Marcus, for tidligt fødte børn og ekstremt for tidligt fødte børn, og det var bare rigtig svært at danne mig et overblik
Er der nogen der var til MMI i Århus i dag? Hvordan var standene der?
Der var 8 stande i Århus:
- man skulle håndtere en frustreret patient, som havde ventet 2-3 timer på sin behandling. Det var ikke en skuespilsstand: man skulle sammenkæde et svar til patienten og fortælle de to interviewere det. De diskuterede derefter svaret med dig.
- Du skulle fortælle en historie om et personligt nederlag eller en situation, du synes, at du håndterede godt. Interviewerne var helt stille, og det var rimelig tydeligt, at de havde fået instruks på at være sådan.
- Man skulle læse en kort historie og besvare en masse spørgsmål.
- Skuespil: man skulle konsultere en patient med en tarmsygdom. Man skulle spørge ind til forskellige ting, såsom hendes personlige forhold og om den medicinske behandling virkede osv.
- Man skulle læse en historie om en nyuddannet læge, der pga. manglende erfaring ikke tør at udføre nogle procedurer alene. Hun sørger derfor for at tage hjem tidligt, hvis hun kan se, at der er risiko for, at en erfaren læge ikke kan supervisere hende eller udføre proceduren selv. På baggrund af dette bliver hun afskediget. Man skulle her komme med forslag til, hvad den nyuddannede læge kunne gøre for ikke at ende i den situation.
- Man skulle her se en 2 minutter lang video og derefter svare på en række spørgsmål.
- samarbejde: man skulle lave en række opgaver i vilkårlig rækkefølge. Man kunne f.eks. vælge at tage mål på hinanden - efter et vist antal minutter, skulle man så reflektere over samarbejdet.
8 ) igen, samarbejde: her skulle den ene instruere den anden i at bygge noget lego. Der var en skillevæg, i modsætning til på SDU, så man kunne ikke se hinanden. Man skulle så bagefter igen reflektere over samarbejdet.
MMIen på AU adskilte sig væsentligt fra den på SDU. Standene var langt mere uforudsigelige og sat op på en del anderledes måde end jeg havde forventet. SDU var på den front en del mere forudsigelig ift. at ligne de MMI’er, som foregår i USA og Australien.
På SDU var det (synes jeg) ofte tydeligt at se, hvad den enkelte stand testede (etisk dilemma, debat, motivation osv. - meget traditionelle domæner). Dette var en del sværere på AU; der var eksempelvis heller ikke en motivationsstand.
På AU fik du først mulighed for at læse casen, når du var kommet ind til interviewerne ved de enkelte stande. Proceduren varierede fra stand til stand; de sagde egentlig oftest bare: “Du begynder bare, når du er klar” - og så skulle man så læse casen.
Opsummeret: MMI på SDU var langt mere traditionel og forudsigelig ift. AU.
Det lyder virkelig sjovt og udfordrende i Århus! Jeg er godt nok ærgerlig over at jeg ikke også nåede videre på den!
Kan pt se at SDUs optagelsesportal er under opdatering - jeg VED godt at vi først får svar om 11 dage, men man kan da altid drømme om at de er klar med resultatet allerede
Nå, så fik jeg besked fra AU… fik 40 point, grænsen er 41. De kan derfor ikke garantere et optag, da det jo afhænger af hvor mange over grænsen der kommer ind på deres evt. højere prioriteter…
Så nu må jeg vente til 30. juli
Andre der kan se svar allerede nu, og som har højere prioriteter end AU ?
[quote=“LiNord” post=86690]Nå, så fik jeg besked fra AU… fik 40 point, grænsen er 41. De kan derfor ikke garantere et optag, da det jo afhænger af hvor mange over grænsen der kommer ind på deres evt. højere prioriteter…
Så nu må jeg vente til 30. juli
Andre der kan se svar allerede nu, og som har højere prioriteter end AU ? ;)[/quote]
Det er jeg ked af at høre, LiNord. Tror dog alligevel, at du godt kan regne med at få en plads. Jeg tror, der er en del fra Fyn/Sjælland, der har været til MMI på både SDU og AU og som har SDU som første-prioritet.
Jeg fik 43 point, så jeg er heldigvis garanteret en studieplads. Regner dog med at vælge SDU, hvis jeg også bliver optaget der
Tak Sebaron, og Tillykke!!! :cheer:
Tænker selv at jeg stadig har en chance :silly: Synes jeg snakkede med nogle stykker der havde snittet til at søge kvote 1, men som så søgte kvote 2 også for en sikkerhed skyld
Og ja, så må der være flere som dig der er garanteret optag, men hellere vil ind andre steder, og kommer det :lol:
Jeg er fortrøstningsfuld!
Uuh, tillykke til jer der er gået videre og skal til at læse medicin, og LiNord, med et point fra grænsescoren på ventelisten, så tror jeg også dine chancer er gode!
Ved I om dem der søger kvote 2 “for en sikkerheds skyld” automatisk bliver taget ind via kvote 1 hvis de har gennemsnittet til det?
De bliver automatisk taget ind via kvote 1, ja. Hvis man søger kvote 2, søger man automatisk kvote 1 også
SÅ KOM SVARENE FRA SDU! TO dage før tid?!
Jeg kan, efter at have grædt glædestårer i en halv time, nu fortælle at jeg har gjort mig fortjent til en plads på medicinstudiet på Syddansk Universitet!! :lol: :lol: :lol: :ohmy: :ohmy: :ohmy: :cheer: :cheer: :cheer: