Hermed et link til en artikel om min triste historie i Information.
http://www.information.dk/460116
Jeg påbegyndte min forskeruddannelse umiddelbart efter afsluttet turnus ved forskningsafdelingen på Svendborg sygehus. Et forløb der fik en noget uventet drejning på grund af problemer med mine vejledere.
Mine vejledere var ganske enkelt ikke kompetente til at vejlede på projektet og min hovedvejleder nægtede at investere i det udstyr der skulle bruges for at gennemføre projektet; vel at mærke et projekt han selv havde foreslået.
Jeg søgte på grund af de mange uoverensstemmelser om lov til at skifte hovedvejleder i Oktober 2010 men blev nægtet dette af PhD skolelederen på SDU. Han var af den opfattelse at min hovedvejleder skulle sige god for skiftet og mente at det kunne man ikke forvente at han gjorde.
Jeg blev i stedet for opfordret til at skrive en mail til min hovedvejleder og ridse problemerne op og derefter tage en samtale med ham.
Vel egentlig meget fornuftigt, lige bortset fra at det resulterede i at jeg blev indkaldt til samtale på min hovedvejleders kontor, hvor jeg blev råbt og skreget af i flere timer og endte med at køre grædende hjem, fordi jeg ikke vidste om jeg havde et job mere.
Allerede dengang fortalte min hovedvejleder mig at hvis jeg stoppede på projektet tilfaldt data ham. Noget der, ligesom så meget andet, viste sig at være løgn.
Vi indgik et kompromis efter et par måneder som gjorde at jeg skulle fortsætte min dataindsamling i 6 måneder, derefter tage 2 måneder til Gent på et forskningsophold og aflevere min afhandling mens jeg var dernede. Så ville jeg kun skulle klare 6 måneder mere i selskab med min hovedvejleder og det syntes jeg var til at holde ud.
Mens jeg er på mit forskningsophold i Gent modtager jeg en mail fra en af mine kollegaer som spørger om hun må slette nogle CT skanninger jeg har lavet. Dette giver jeg hende lov til, da jeg ikke skal bruge dem og da tilladelsen fra Datatilsynet kun giver lov til at anvende data til det pågældende PhD projekt. En af mine medvejledere synes imidlertid, at det er en skam, at han ikke kan få lov til at arbejde videre med data og vælger at informere min hovedvejleder om, at jeg ikke vil lade ham arbejde videre med data uden at han indhenter tilladelse fra Datatilsynet hertil. Og så bryder helvede ellers løs.
Jeg får en mail fra min hovedvejleder der nu kræver alle data udleveret. Inden jeg svarer på mailen taler jeg med en af Datatilsynets jurister som bekræfter at det må jeg ikke. Da jeg giver den besked videre får jeg at vide at det gider min hovedvejleder overhovedet ikke diskutere, jeg skal bare gøre som han siger, og da jeg stadig ikke gør det, truer han med at fyre mig. Da det heller ikke får mig til at bryde loven truer han med at trække sin godkendelse af min afhandling.
Hvis han gør det kan min afhandling ikke sendes til bedømmelse.
Jeg taler med en af FAYLS jurister og en af mine venner som er jurist som opfordrer mig til at overlevere data under protest. Alle rådata bliver således afleveret til min hovedvejleder. Straks derefter trækker han sin godkendelse af min afhandling.
Han vil også have min database. Jeg forklarer at der ikke eksisterer en database men et excel ark og jeg har ikke lyst til at overlevere alle mine analyser og beregninger, da jeg er bange for at han vil publicere på det. Han forlanger imidlertid at få det til trods for at han bliver forklaret at det er et privat excel ark som han formodentlig ikke vil kunne finde rundt i det.
Til trods for at jeg overleverer mit excel ark også fastholder han sin tilbagetrækning af sin godkendelse af afhandlingen. Først uden nogen synderlig god begrundelse men da PhD skolen beder ham om at gøre rede for sine handlinger skriver han at han mener at data ikke er reelle og fabrikerede. Og så går alt ellers i stå.
Der bliver forhandlet på livet løs for at løse problemerne men hovedvejleder nægter at oplyse hvorfor han mener at data er forfalskede og fabrikerede. Han oplyser gentagne gange at han har fundet diskrepanser mellem mine case report forms (en slags forsknings-papirs journal) og det der står i dataarket. Men han nægter at oplyse om hvad. Han forlanger også at få udleveret mit sygehus login, der er knyttet til mit autorisations-ID da han påstår at han ikke kan tilgå data elektronisk. Noget der igen er løgn men som PhD skolen bakker op om. Det nægter jeg dog da jeg på det tidspunkt er ansat i en anden stilling stadig i Region Syddanmark.
Min hovedvejleder nægter at redegre for noget per mail. Han bliver ved med at insistere på at problemerne kun kan løses ved et møde mellem ham og mig. Et møde som jeg ikke har lyst til at tage, da jeg på det tidspunkt er bukket fuldstændig under for stress og har det psykisk dårligt.
PhD skolen bakker imidlertid igen op om hans krav og insisterer på et møde.
Vi enes derfor om et møde hvor vi skal forsøge at gennemgå de data som han mener jeg har snydt med. Jeg indvilligere i et møde som skal foregå på neutral grund og med en professor fra KU og advokaten fra FAYL som bisiddere. PhD skolen efterkommer imidlertid igen min hovedvejleders ønsker om at mødet skal foregå i Svendborg, at der skal være flere møder og at min hovedvejleder bestemmer hvem der må være med til møderne. Bl.a. er der nogle emner som kun skal diskuteres af ham og mig, altså emner hvor advokaten ikke må være til stede. Samtidig fremsender han en række ultimative krav som skal være opfyldt før mødet. Nogle krav som jeg påpeger at jeg gentagne gange har informeret alle parter om er umulige for mig at honorere. Bl.a. kræver han igen at jeg skal udlevere mit sygehus login.
Efter at have diskuteret det grundigt med advokaten og professoren fra KU vælger jeg at trække min afhandling med plan om at indlevere ved et andet universitet.
Jeg og FAYL forsøger at få mine data igen, da Datatilsynet har indskærpet overfor mig at det er mig der hæfter for dem. Min tidl. hovedvejleder nægter at udlevere data til mig og hverken Datatilsyn eller Videnskabsetisk komite har mulighed for at hjælpe mig med at få data tilbage.
Min hovedvejleder begynder så for alvor sin chikane. Han kontakter min nuværende arbejdsgiver og fortæller ham at jeg har snydt med mine data. Min nuværende arbejdsgiver er dog en erfaren forsker og beder min tidl. hovedvejleder om at dokumentere hvad det er jeg har snydt med.
Nu tilkendegiver han så at jeg i en artikel har oplyst en opfølgningstid på 6 måneder som i virkeligheden er 6 [5;8] måneder. Min arbejdsgiver tilkendegiver at han ikke betragter det som snyd men at han vil foreslå at vi retter det. Vi indsender derfor et brev til editor af tidsskriftet og informerer ham om fejlen og retter det med et såkaldt korrigendum. Advokaten fra FAYL får derefter en mail fra min tidl. hovedvejleder at han er tilfreds og ikke har flere problemer med artiklen.
Efter noget tid indleverer jeg min afhandling til bedømmelse på KU og får en positiv bedømmelse. Jeg får fastsat en forsvarsdato som efter lidt tid bliver slået op på KUs hjemmeside. Fredag den 3. maj bliver den store dag.
Og så bryder helvede løs igen. Min tidl. hovedvejleder kontakter alle andre end mig, deriblandt mit bedømmelsesudvalg, fordi han vil have en kopi af afhandlingen. Han bliver informeret om at han får en kopi når den er klar til tryk, hvilket han også gør.
Herefter får jeg pludselig en mail fra editoren af det tidsskrift som jeg tidligere har kommunkeret med angående det korrigendum der blev lavet. Han meddeler at min tidligere hovedvejleder nu gerne vil trækkes som forfatter af artiklen fordi han ikke kan få lov til at se mine data. Jeg informerer editoren om, at så må han jo trække sig som forfatter.
Tirsdag den 30. april får jeg en mail fra KU om at mit forsvar er blevet aflyst på grund af verserende sager omkring mine artikler. Knust ringer jeg til min kontakt på KU som fortæller at min tidl. hovedvejleder har oplyst PhD skolen om at der er to verserende sager om mine artikler. Jeg får dokumenteret at han lyver overfor PhD skolen på KU og forsvaret får lov til at blive gennemført alligevel. Noget min tidl. hovedvejleder mildest talt er utilfreds med og fortsætter med at prøve at spolere. Forsvaret bliver dog gennemført den 3. maj.
Slutter det så her? Formodentlig ikke.
Og hvad vil jeg egentlig med historien heri dette forum?
Jeg vil gøre mit bedste til at der ikke er andre der kommer til at stå i en lignende situation.
Jeg troede at PhD skolen var til for at hjælpe den PhD studerende. Det er de ikke på SDU. Tværtimod. Hvis de var trådt i karakter fra begyndelsen ville mange af disse problemer være undgået. Hvis de var trådt i karakter i forløbet ville rigtig mange problemer være undgået. Men de valgte at tro på den erfarne professor og “respekterede” forsker frem for den PhD studerende. Dekanen udtaler til Information af jeg skulle have henvendt mig til ham da jeg fik problemer med PhD skolen. Det gjorde jeg vist også! Adskillige gange endda!!!
Jeg håber virkelig at SDU får strammet op efter det her, for “ledelsen” og PhD skolen på SDU i dag er efter min bedste overbevisning fuldstændig inkompetente til at varetage deres opgaver. I denne sag har de bare blæst på den PhD studerendes rettigheder.
Jeg håber også at der kommer konsekvenser for min tidl. hovedvejleder. Han har gang på gang løjet i dette forløb og jeg har kunnet dokumentere at han har løjet! (igen noget som PhD skolen og SDUs ledelse ignorerede!). Og ikke alene har han løjet, han har også med hjælp fra PhD skolelederen på SDU tvunget mig til at bryde persondataloven.
Det kan ikke være rigtigt at man kan slippe godt af sted med det bare fordi man er professor.
