Studmed.dk og fremtiden....?

Mit lille barn studmed.dk er blevet snart 11 år - ja, du læser rigtig 11 år.

Først startede det egentlig med pdamed.dk, som Christian Tørring stod bag, siden oprettede jeg efter samme tanke på studmed.dk - et domæne Christian havde købt, men videregav til mig.

Så fusionerende pdamed.dk og studmed.dk sammen og jeg overtog alt drift. Siden lukkede pdamed.dk helt ned. I dag har vi studmed.dk, som fortsat har små 15.000 besøgende om måneden og henved 30-35.000 side visninger.

Så aktivitet er der, men det er ikke min skyld mere. Jeg smider en opdatering eller 2 op ind imellem, men resten er steady-state. Ingen fremdrift, ingen visioner.

Jeg er læge på nu snart 8. år, er i gang med en speciallægeuddannelse, har 4 rigtige børn, er meget aktiv i den offentlige debat, såvel som den fagpolitiske, så min tid går med andre ting.

Så hvad nu…?

Der er mange gode gamle hoveder her på siden, som har været med siden nærmest dag one - tak for det!! Trine, Lars, Grundestrup, Palantas med flere…

Tanken har fra dag 1 været Vidensdeling. De erfarne hjælper de mindre erfarne. Man giver viden fra sig og opnår samtidig sociale relationer over nettet - i erhvervslivet ville man kalde det networking. Det har skulle være gratis, og man har i mindst mulig omfang skulle være chikaneret af reklamer. Dette har været grundtanken.

Der er sket store initiativer på studmed.dk - der har været underskriftindsamling for: Hepatitis Vaccination: http://www.studmed.dk/forum/48-Studmed-debat/2246-studmed-dk-mener-alle-medicinstuderende-bør-hbv-vaccineres?start=15

Der har været underskriftindsamling mod 4 års reglen - jeg var f.eks. den første der skrev debatindlæg herom http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/Artikelvisning?pUrl=%2FUGESKRIFT_FOR_LAEGER%2FTIDLIGERE_NUMRE%2F2007%2FUFL_EKCMA_2007_21%2FUFL_EKCMA_2007_21_52293 - lige som vi fik indsamlet 3000 underskrifter: http://studmed.dk/forum/48-Studmed-debat/65468-hvordan-bruges-de-nu-3000-underskrifter-bedst#65468

Nu hedder det facebook og facebook-grupper, og hvad har vi. Tiden er måske løbet fra studmed.dk? Tiden er i hvert fald løbet fra mig, til andre ting og initiativer.

Så hvad gør vi? Hvad skal ske?

Nogle forslag?

Skal vi slukke respiratoren? Eller skal det være den langsomme død?..

I Facebook grupper kan man få en sniksnak med årgangen/studiegruppe eller planlægge en event. Man kan ikke:

  • Henvende sig til en bred gruppe af medicinstuderende og endda unge læger.
  • Tale anonymt om meget personlige problemstillinger.
  • Få sin kvote 2 ansøgning set an og talt omkring optagelse på studiet generelt.
  • Have en ordentlig diskussion.
  • Se anmeldelser af bøger og andet materiale.
  • Have et årlangt arkiv over tidligere debatter.

Og meget mere.

Denne side har stadig en betydelig eksistensberettigelse. Det ville være en skam hvis den skulle forsvinde, for Facebook kan ikke på nogen måde erstatte den.

[quote=“TreOmNatten” post=84466]
Denne side har stadig en betydelig eksistensberettigelse. Det ville være en skam hvis den skulle forsvinde, for Facebook kan ikke på nogen måde erstatte den.[/quote]

Lige mine ord.
Jeg vil være ked af at miste siden.

Studmed.dk har været, og er stadig, en uvurderlig ressource - først i forbindelse med studievalg, og nu som livline under studiet. Den skal helt sikkert blive hængende! :slight_smile:

Sent from my iPhone using Tapatalk

Hvis studmed ikke eksisterede, så havde jeg ikke kommet ind på studiet.

Tak for hjælpen

Jeg tilslutter mig de andre
Synes bestemt ikke studmed må forsvinde, der er et fantastisk forum som ikke kan erstattes af en facebook gruppe!

Tror måske frederik fisker lidt efter om der er nogle af “de nye” der kunne tænke sig at tage over mht. driften af hjemmesiden - eller hvad, Frold? Der er jo en masse andre ting at “kæmpe” med jvf. diverse debatter :slight_smile:

Bevar studmed.dk

Jeg synes nu også, at det ville være en kæmpe skam at lukke siden ned.

Er det fordi, at du gerne vil have muligheden for at trække dig tilbage Frold? :slight_smile:

Tjek din indbakke. Har sendt en besked :slight_smile:

Jeg kendte studmed før jeg startede på studiet. Og havde glemt alt om det efter, at jeg startede. Først for et par måneder siden, tre år efter, kom jeg i tanke om, at jeg faktisk kunne få hjælp her og høre folks erfaringer!

Jeg tror, at studmed for rigtig mange er en glemt skat. Og har man først glemt den er det svært at “finde” den igen, for man hverken ser eller hører til forummet udenfor.

Jeg vil gerne slå et slag for, at vi indrykker en annonce i MOK. Det koster trods alt ingenting, og man kan jo bare bruge banneret.

Ingen skal gå forbi denne herlige uopdagede skat.