Tvivl

Hej
Jeg er lige startet på medicin, men jeg er kommet lidt i tvivl om rollen som læge. Jeg lider nemlig af præsentationsangst og en mild grad af social angst, og når netop patientkontakten er så vigtig som læge, kommer jeg i tvivl om jeg ville være i stand til at udfylde denne rolle. Er det noget nogen selv har erfaringer med? Og hvordan kan det forebygges (har ikke penge til psykolog)

Dette kaldes medicinstudiets ( 1. semester ) syndrom

Du er ikke den eneste på studiet med sådanne symptomer du angiver. Forskellen er bare at du tør hvor andre tier :-).

90% af de nye studerende kommer ind med en solid boglig baggrund hvor man var vant til at være den ellerdygtigste og flittig elev. Inden for Panums 4 væge er alle lige så skarpe eller lidt for skarpere end man havde regnet med :wink: . Derfor oplever man nogen form for krise og angst ved studiestart og i værste tilfælde ved den første 1.årsprøve heraf med beskeden karakter - meget lavere end dem man plejede at score siden 7.klasse frem til STX :-).

Real Case:
En frisk pige- ny bagt student var op i tentamen kemi på 1.semester (Panum). Hun var årets bedste student med landets højste gennemsnit. Den gange var karakter offentliggørt på opslagstavlen. Pigen kikket igennem eksamensnumrene - OBS ! 5 (13-skala) pigen kollapsede med det samme. Hun måtte indlægges i nogle dage og efterfølgende fik hun psykologiske hjælp frem til hun var færdig med 3.semester
Nu er hun en glad kvinde og mega glad for at være Læge faktisk en kanon dygtig læge !

Mit råd til Martasz: Snak med studievejledere så ofte som du har brug for gode råd og hjælp.
Hvis du Læser på På KU er der hjælpe at hente hos studenterrådgivningen dog igennem studievejledningen ved medicin kan du få gratis psykologisk bistand.

Prøv at tale med dine læsemakker og rus-tutor /mentor om problemet. IMCC eller andre husgruppen på Panum plejer at lave noget spændende projekter som du evt. kunne være med til. Dette kunne være en måde at komme din socialfobi og præsentationsangst til livs.

Medicin " Probably the best education in the world ", Ja uden tvivl om det !.

Mvh

Jim

Af ren nysgerrighed: Hvordan ved du at brugeren studerer ved KU? Står ikke i indlægget eller profilen.

Jeg beklager at jeg slettede min tidligere post, stillede et dumt spørgsmål.

Under alle omstændigheder:

  • Du kunne prøve at undersøge muligheden for at følge en læge på et hospital og i primærsektoren for at se om du kan håndtere mødet med patienten.

  • Generelt findes der organisationer for unge, der har svært med det sociale eller føler sig alene. Det kunne måske hjælpe at prøve at møde nogle komplet fremmede, der selv ofte vil have de samme problemer. På den måde kan du oparbejde selvtilliden til mødet med andre, der samtidig vil være forstående overfor dine problemer. Prøv eksempelvis at se på http://www.ventilen.dk/

  • Som jimn foreslog findes der ordninger på universiteterne, du kan benytte dig af.

  • Måske har nogle af dine medstuderende det samme problem? - Det kan selvfølgelig være at du helst ikke vil skabe opmærksomhed omkring det.

Præstationsangsten må du lære at leve med det, for på medicinstudiet er der et fagligt ræs uden lige, og tøjler du den ikke, kan den gøre tilværelsen ulidelig. -Bare lav dit arbejde, og brug ikke tiden på spekulationer. Det er svært, for på den ene side investerer man meget af sig selv i studiet, men på den anden side må man også være lidt ligeglad med at få dårlige karakterer ind i mellem, med mindre du selvfølgelig kan holde til at læse 50 timer om ugen i 6 år.

Social fobi, hmm. Det må du arbejde med. Ellers er studiet indgange til mange forskellige typer af stillinger som læge, også uden nævneværdig patient kontakt. Du kan overveje at blive fx retsmediciner, miljømediciner eller forsker.

Hvis du i øvrigt finder indholdet af studiet spændende, så lad være med at måle dig med andre, da du kan være sikker på, at den overflade du ser, skjuler al den stress og nervøsitet, som folk render rundt med.
De færreste medicinstuderende tør desværre at sige det højt, når de oplever, at kravene overstiger deres ressourcer. Dette er også en grund til, at studieordningerne ikke menneskeliggøres mere.

Hej Marthasz

Det er en træls situation du står i og istedet for at stemme i koret af at det skal nok gå vil jeg prøve at komme med et lidt andet billede af din situation.

Du er to rigtig ærgerlige ting du fejler når det kommer til lægerollen og du bør virkelig tænke dig grundigt om så du ikke står om 6 år som færdig læge og pludselig får at vide at du ikke egner dig som læge alligevel.

I år var der 3 i Videreuddannelse Syd der ikke fik godkendt deres KBU pga at afdelingerne ikke mente de magtede lægerollen!

Præstationsangsten burde få klokkerne til at ringe hvis du ikke kan fungere med pres fra andre. Der findes ingen (eller meget meget få) lægeroller hvor der ikke er pres fra kolleger. Selv et roligt speciale som radiologi kan være problematisk hvis man ikke kan magte at folk afkræver svar fra en.

Den sociale fobi er ligeledes virkelig noget der er en hæmsko og noget som du vil kunne dumpe KBU på.

Hvis du virkelig mener de to ting er et stort problem, så bør du grundigt overveje om det ikke er nu du skal stoppe så du undgår at spilde for mange år af dit liv.

Jeg vil anbefale dig på det kraftigste at tage kontakt til dine studievejledere og snakke med dem om det. På nogle universiteter kan du ligeledes få psykologisk konsultation uden beregning.

Jeg ved godt det er hårde ord men synes nogen burde fortælle den anden side. Jeg håber ikke at du stopper unødigt på studiet men det er nu du skal tænke dig rigtig godt om.

Hej awl ?? Det var nu ikke mig, der oprettede indlægget…