De 39 specialer: Klinisk immunologi

Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale med tværfaglig akut samt ikke-akut funktion over for de fleste kliniske specialer. Specialet betjener både hospitalsafdelinger og primærsektoren samt yder lægefaglig rådgivning med afsæt i specialets produktions- og laboratoriefunktioner samt patientbehandling. Specialet omfatter en række områder, som i denne oversigt omtales hver for sig, men som både i det teoretiske grundlag (immunologi i bred forstand) og i den praktiske hverdag er indbyrdes forbundne.

Der er 5 klinisk immunologiske afdelinger i landet – en i hver region. Alle afdelinger har en vagthavende læge 24/7, der har tilkald fra hjemmet efter dagarbejde. I dagtiden rådgiver vagthavende læge om optimal brug af blodprodukter og hæmostaseanalyser specielt ved blødende patienter, Patientorienteret Blod Management dvs. korrekt brug eller ikke-brug af erytrocytter, akutte plasmafereser, stamcellehøst, tolker afdelingens analyser herunder blodtypeserologiske analyser, autoimmunanalyser samt mikrobiologiske screeningsanalyser. Herudover planlægges udredningsprogrammer ved mistanke om primære immundefekter. I vagten, uden for dagtiden, fylder den transfusionsmedicinske rådgivning en stor del (monitorering og behandling af blødende patienter, tolkning af serologiske analyser), ligesom allogene transplantationer også fylder i de afdelinger, der varetager denne funktion. Inden for de senere år er rådgivningsfunktionen i specialet blevet tiltagende mere klinisk orienteret, og læger inden for specialet har i dag et tæt samarbejde med samtlige kliniske specialer om komplekse patienter. Region Midt og Hovedstaden har hovedansvar for funktioner vedrørende allogene transplantationer. Region Hovedstaden har ansvar for diagnostisk laboratorieudredning af patienter med leukæmi.

Ud over rådgivning har forskning en fremtrædende plads i specialet, dels i form af selvstændige projekter i de klinisk immunologiske afdelinger, men også som samarbejdspartner til en bred vifte af kliniske og parakliniske specialer. Forskningen omfatter et meget bredt område fra basal til translationel forskning inden for det normale og det patologiske immunsystem (fx autoimmunitet, immundefekter samt alloimmunitet), inden for akutforskning i kritisk syge patienter (fx blødende traume patienter, sepsis, hjertestop og større kirurgi) samt inden for rationel og sikker hæmoterapi. Herudover er der en øget forskningsaktivitet inden for det epidemiologiske område. Der er gode muligheder for at indgå i forskellige typer af forskningsprojekter, der kan føre til publikationer samt erhvervelse af ph.d- og/eller doktorgrad.

Specialet er særegent i forhold til andre lægelige specialer, inklusiv de øvrige laboratoriespecialer, fordi produktion af blodkomponenter udgør en væsentlig del af aktiviteten. Blodkomponentproduktion omfatter alle led fra tapning af donor, over produktion og kvalitetssikring til rationel og goal-directed brug af blodprodukter. En særlig aktivitet inden for dette område udgøres af fremstilling (stamcellehøst), præparation, opbevaring og kvalitetssikring af stamcellekoncentrater til infusion (allogen samt autolog stamcelletransplantation).

Blodkomponenter, produceret til patientbehandling og til videreforarbejdning i plasmaindustrien, er omfattet af blodforsyningsloven og cirkulærer samt vejledninger udgået fra Sundhedsstyrelsen. Overordnet er området reguleret af EU-direktiver, ligesom produktion og frigivelse af blodkomponenter er omfattet af GMP-regelsæt (Good Manufacturing Practice).

Specialets store ekspertise i både blodkomponenter og transfusionsmedicin medfører, at den lægefaglige rådgivning bliver dybt involveret i patientbehandling særligt ved transfusionsmedicinsk monitorering og rådgivning. Helt konkret rådgiver specialet kliniske kolleger, der fx har patienter med livstruende og/eller komplekse blødninger mhp. at optimere monitorering og behandling med blodkomponenter samt prohæmostatiske lægemidler. Mere overordnet fastlægger specialet transfusionsindikationer og triggere gennem medvirken i transfusionskomiteer. I de transfusionsmedicinske opgaver indgår endvidere opfølgning (audit), fx af transfusionskomplikationer (hæmovigilance).

Specialet varetager også direkte patientbehandling i form af terapeutisk aferesebehandlinger fx ved akutte immunologiske tilstande og dyserytropoietiske anæmier, og har væsentlige funktioner i behandlingen af visse fortrinsvis maligne sygdomme med hæmatopoietiske stamceller (allogen og autolog stamcelletransplantation). Hvor sidstnævnte procedure er underlagt vævsloven.

Specialet har en central placering i diagnostik og behandlingsopfølgning af patienter fra alle specialer gennem udførelse af klinisk immunologiske laboratorieundersøgelser, der bl.a. omfatter:

  • Serologisk og genomisk typebestemmelse af erytrocytter og trombocytter
  • Serologisk og genomisk vævstypebestemmelse
  • Undersøgelser for alloantistoffer, herunder forligelighed mellem donor og recipient
  • Udredning af transfusionskomplikationer og hæmolytiske anæmier, samt alloimmunologiske komplikationer i graviditeten, herunder erythroblastosis foetalis
  • Immunologisk monitorering af transplantationsforløb
  • Laboratoriediagnostisk udredning af sygdomme, der inddrager immunsystemet i bred forstand som kongenitte og erhvervede immundefekttilstande (inklusiv AIDS)
  • Immunologisk karakteristik samt monitorering af leukæmier og andre maligne sygdomme (tumorimmunologi) samt autoimmune sygdomme
  • Laboratoriediagnostisk udredning af visse virale sygdomme, fx HIV, HTLV-I/II og hepatitis

Kerneopgaver
Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning til andre specialer herunder vedrørendetransfusionsbehandling.

I klinisk immunologi er der følgende kerneopgaver:

  • Blodbankvirksomhed og transfusionsmedicin
  • Celle- og vævsbankvirksomhed
  • Transplantationsmedicin
  • Immunologisk diagnostik

Specialets bredde gør, at både ”skrivebords”-laboratorielægen, og lægen med et stort ønske om at være involveret i akut patientbehandling, vil trives i og udfordres fagligt af klinisk immunologi.

Kilde: https://dski.dk/introduktion/

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for Klinisk immunologi

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
4 4 3 75%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Ingen

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Selskab for Klinisk Immunologi https://dski.dk/

Yngre Kliniske Immunologer er en undergruppe af DSKI bestående af yngre læger, som endnu ikke har færdiggjort speciallægeuddannelsen  samt nye speciallæger.

Overenskomst
Speciallæger i Klinisk immunologi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger.

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)

Start debatten på forum.studmed.dk