De 39 specialer: Neurokirurgi

Ca. 40-50 % af de neurokirurgiske patienter indlægges akut.Der ses generelt en øget behandlingsaktivitet inden for neurokirurgien. Dette skyldes primært den demografiske udvikling og udvikling af nye behandlingsmodaliteter. Den stigende aktivitet medfører øget behov for neurointensiv behandling og neurorehabiliteringstilbud. Neurokirurgi har et tæt samarbejde med anæstesiologi omkring intensiv terapi til neurokirurgiske patienter.

De fleste funktioner i neurokirurgi er højt specialiserede funktioner. Imidlertid er der nogle funktioner i neurokirurgi som varetages på hovedfunktionsniveau. Det gælder primært kirurgisk behandling af nogle degenerative rygsygdomme i lænden, karpaltunnelsyndrom og øvrige sygdomme i perifere nerver.

Der forventes fortsat udvikling af nye behandlingsmetoder, herunder kirurgiske teknikker suppleret med 3-DCT, MR og neuromonitorering. Dertil kommer en forsat udvikling af neurokirurgiske minimalt invasive teknikker, herunder neuronavigation og endoskopi.

Kerneopgaver
I neurokirurgi er der følgende kerneopgaver:

  • Degenerative nakke- og rygsygdomme: Diskusprolaps, forsnævring af spinalkanalen, instabilitet af rygsøjlen, deformitet samt inflammatoriske ledsygdomme
  • Neuroonkologi: Kræft og kræftlignende sygdomme i nervesystemet eller i relation til nervesystemet
  • Vaskulær neurokirurgi: Sygdomme relateret til hjernens og rygmarvens karsystem, herunder spontane blødninger
  • Funktionel neurokirurgi: Kirurgisk korrektion eller modulering af funktionsforstyrrelser/ sygdomme i centralnervesystemet fx i behandlingen af epilepsi, bevægeforstyrrelser og lammelser
  • Neurotraumatologi: Fælles akut modtagelse (FAM) og neurointensiv behandling i samarbejde medanæstesiologi. Kirurgisk behandling af skader i det centrale- og perifere nervesystem samt kranie- og hvirvelsøjleskader
  • Neurokirurgi på børn: Kongenitte nervesygdomme og misdannelser samt erhvervede sygdomme: Hydrocephalus, rygmarvsbrok og kranie-/ansigtsdeformiteter
  • Perifere nerver: Sygdomme i perifere nerver, indklemning fx karpaltunnelsyndrom, tumorer, periferenerve/plexus tumorer og skader
  • nfektioner i det centrale- og perifere nervesystem med behov for kirurgi og/eller drænage
  • Liquordynamiske sygdomme, herunder overvejende tilstande af erhvervet hydrocephalus hos voksne og børn og syringomyeli.

Kilde: https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Specialeplan-for-neurokirurgi/Historisk/Specialevejledning-for-Neurokirurgi-af-den-22-januar-2018.ashx

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for neurokirurgi

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
3 25 3 100%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Studerendes almene kirurgiske selskab (SAKS)
København
Aarhus
Odense

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Neurokirurgisk Selskab – DNKS – http://www.dnks.dk/

DNKS har aktuelt 136 medlemmer, hvoraf 57 er speciallæger i neurokirurgi. De øvrige er neurologer, neurofysiologer, læger i neurokirurgiske introduktionsstillinger og uddannelsesstillinger, samt firmamedlemmer.

Der er  4 neurokirurgiske afdelinger i Danmark i henholdsvis KøbenhavnOdenseAarhus og Aalborg.  Endvidere har Middelfart Sygehus, Glostrup Hospital og afdeling U på Rigshospitalet neurokirurgiske funktioner.

Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer https://ynnn.dk/ er et fagselskab for uddannelseslæger på vej ind i specialet og læger under speciallægeuddannelse.

Overenskomst
Speciallæger i neurokirurgi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der skønnes ikke mulighed for privat praktisering i dette speciale. I såfald beskeden mulighed og på privatklinik.

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)

Start debatten på forum.studmed.dk