De 39 specialer: Neurologi

Det neurologiske speciale er et selvstændigt speciale, der omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af organiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt sygdomme i muskler og i den neuromuskulære overgang. Det neurologiske speciale har både klinisk og teoretisk tæt relation til de øvrige neurofag: neurokirurgi, psykiatri, otologi og oftalmologi samt til diagnostiske fag som neuroradiologi og neuropatologi.

Endvidere indebærer varetagelsen af en række neurologiske patienter grænseflader til flere intern medicinske specialer og arbejdsmedicin. De store neurologiske sygdomsgrupper omfatter bl.a. bevægeforstyrrelser, cerebrovaskulære sygdomme, demens, dissemineret sklerose, epilepsi, hovedpine og smerte, neuroinfektioner, neuromuskulære sygdomme, neuroonkologi, neurorehabilitering, neurotraumatologi, samt medfødte misdannelser og funktionsforstyrrelser, udviklingsdefekter og sjældne arvelige sygdomme.

Symptomer, som hyppigt fører til henvisning til neurologisk undersøgelse omfatter bl.a. hovedpine, smerter, svimmelhed, besvimelse, anfaldsfænomener, hukommelsesbesvær, lammelser, koordinations- og bevægeforstyrrelser, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser.

De fleste neurologiske sygdomme udredes og behandles ambulant enten i (neurologisk) sygehus ambulatorium eller i (neurologisk) speciallægepraksis. Patienter som kræver observation, pleje og rehabilitering indlægges i neurologisk sengeafdeling.

Uddannelse til speciallæge i neurologi kan føre til såvel funktion som praktiserende speciallæge som afdelingslæge eller overlægestilling ved neurologiske og klinisk neurofysiologiske afdelinger.

Introduktionsstilling
Introduktionsstillingerne er et-årige og overvejende tilknyttet én neurologisk afdeling. Enkelte stillinger er delt op mellem en neurologisk og en neurofysiologisk afdeling. Introduktionsstillingerne opslås lokalt af afdelingerne. Antal stillinger der slås op i regionerne er:

  • Øst: 33
  • Syd: 20
  • Nord: 27

Hoveduddannelsesstilling
Hoveduddannelsen varer fire år. Alle forløbene består af følgende elementer (ikke i samme rækkefølge):

  • 36 mdr. neurologi fordelt på 2-3 afdelinger
  • 3 mdr. neurokirurgi
  • 3 mdr. psykiatri
  • 6 mdr. neurofysiologi

Stillingerne slås op to gange årligt, de fleste i marts og september. Antal stillinger der slås op i regionerne er:

  • Øst: 11
  • Syd: 7
  • Nord: 9

Kerneopgaver
Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og malignesygdomme. Behandlingen kan være både medicinsk og invasiv. I neurologi er der følgende kerneopgaver:

  • Apopleksi og hjernekarsygdomme
  • Neuroonkologi: Kræft eller godartede svulster i nervesystemet
  • Multipel (dissemineret) sklerose
  • Sygdomme i rygmarv, nerverødder, nervetråde og muskler, fx nervebetændelse, følgetilstande til diskusprolaps og muskelsvind
  • Bevægeforstyrrelser, fx Parkinsons sygdom
  • Demenssygdomme, fx Alzheimers sygdom
  • Epilepsi
  • Hovedpinesygdomme
  • Neurogene smertetilstande
  • Søvnsygdomme
  • Neurorehabilitering
  • Neurologiske udviklingsforstyrrelser
  • Infektion i nervesystemet

Kilde: https://neuro.dk/wordpress/uddannelsen/uddannelse-til-speciallaege/

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for neurologi

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
30 53 22 79%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Der er ikke direkte en studiegruppe neurologi, men kig evt på Eorta som er de medicinstuderendes basisgruppe for intern medicin og omfatter de 9 medicinske specialer: Kardiologi, lungemedicin, infektionsmedicin, gastroenterologi og hepatologi, geriatri, reumatologi, endokrinologi, hæmatologi, nefrologi, kort sagt, alle de specialer der er noget værd 😉 som de selv skriver. https://www.facebook.com/eortakbh/

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Neurologisk Selskab https://neuro.dk/

Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer https://ynnn.dk/ er et fagselskab for uddannelseslæger på vej ind i specialet og læger under speciallægeuddannelse.

Overenskomst
Speciallæger i neurologi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der er en nogen grad af mulighed for privat praktisering i dette speciale og her sker det efter overenskomst med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)

Seneste kommentarer

  1. fwins says:

    Jeg har lavet en video til YouTube omkring, hvordan man kan blive læge og neurolog. Håber du vil finde det interessant!

    https://youtu.be/Tt6EWO2wMwY

Tilføj din kommentar her forum.studmed.dk

Debattører