De 39 specialer: Oftalmologi

Oftalmologi er et kombineret medicinsk og kirurgisk speciale med højt patientflow. Den medicinske del består af diagnosticering og medicinsk behandling af øjensygdomme. Den kirurgiske del består primært af intraokulær mikrokirurgi, men også makrokirurgi i form af øjenlågs-, skele- og orbita-kirurgi.

Der er mulighed for både at arbejde på hospital samt i speciallægepraksis. Størstedelen af arbejdet udføres i dagtiden, omend der opretholdes akut beredskab uden for dagtid på alle større afdelinger. Øjenspecialet er et højteknologisk speciale, hvor avanceret apparatur bruges i daglig klinisk praksis både til diagnostik og behandling. Der er derfor behov for en vis teknisk flair. Subspecialisering forekommer i øget grad på speciallægeniveau på hospitalsniveau. Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) er oftalmologiens videnskabelige selskab og samler alle øjenlæger på tværs af stillingskategorier og sektorer.

Stillinger
Der er ca. 120 yngre læge-stillinger i Danmark, heraf ca. 50 som afdelingslæger. Der er ca. 120 overlæger og ca.160 praktiserende speciallæger i 2019. Der uddannes i øjeblikket 21 øjenlæger per år. Derudover er der 5-10 uklassificerede reservelægestillinger, primært i forbindelse med anti-VEGF behandling.
Antallet af ansøgere til introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger har gennem de sidste fem år varieret både på nationalt samt regionalt niveau. Det har medført udsving i krav til f.eks. forskning og funktionstid i øjenspecialet og andre specialer. Uddannelseskapaciteten i forhold til antal stillinger bliver jævnligt vurderet i DOS samt DOS’s uddannelsesudvalg.

Daglige gøremål
Øjenspecialet er præget af et stort antal ambulante patientkontakter. Yngre læger arbejder derfor efter kort tid i specialet selvstændigt under supervision fra erfarne kolleger. Størstedelen af patienterne er ældre, men specialet dækker alle aldre fra for tidligt fødte til >100 årige. Der er således også mulighed for at arbejde med børn, idet flere øjenafdelinger har klinikker, hvor der primært ses børn. I speciallægepraksis er en del af patienterne også børn.

En stor del af patienterne i hospitalsregi opereres for grå stær eller følges og behandles for aldersrelateret makuladegeneration. Patienter med diabetes mellitus og glaukom udgør en stor del af arbejdet i både speciallægepraksis og på hospital. Generelt er der et højt patientflow, hvorfor man som øjenlæge skal kunne arbejde i et tilsvarende højt tempo.
De fleste af landets øjenafdelinger har vagtforpligtigelse med tilkaldevagt fra hjemmet, men vagthyppigheden og -belastningen varierer meget mellem de forskellige afdelinger. Der er i vagten dog ofte stor travlhed i dagarbejdstiden med stor variation i diagnose­spektret inklusive synstruende tilstande, hvor korrekt og tidlig diagnosticering er afgørende.

I øjenambulatorierne foretages mange tilsyn på patienter fra andre afdelinger, og specialet kræver derfor indsigt i og samarbejde med tilgrænsende specialer som endokrinologi, reumatologi, pædiatri, øre-næse-hals og ikke mindst neurologi.

Muligheder i specialet
Der er 1-3 øjenafdelinger i hver region med et meget varierende antal overlæger. Man har mulighed for at blive overlæge på et lille sted med for eksempel 3-4 overlæger eller på en universitetsafdeling med 30-40 overlæger. Derudover findes der i specialet en del afdelings-lægestillinger. Knap halvdelen af speciallæger i oftalmologi arbejder som praktiserende øjenlæger. Det kan man blive ved at købe et ydernummer til en eksisterende praksis eller ved at få et af de 0-ydernumre, regionerne udvider med indimellem. Der er kun ganske få øjenlæger, der nedsætter sig i praksis uden aftale med sygesikringen.
Mulighederne for stillinger i udlandet er gode. Dels er der tradition for udveksling af læger, og dels er der mange tredjeverdensprojekter specielt med vægt på operation af grå stær.
De akademiske muligheder består af ansættelse som Ph.d. studerende, klinisk lektor, forsknings-lektor eller professor. Der er ikke tradition for rene teoretiske slutstillinger for øjenlæger på universiteterne – således vil en professor i oftalmologi typisk have 1-2 klinik­dage per uge. Der foregår både grundforskning og klinisk forskning på de større hospitalsafdelinger, mens der i speciallægepraksis ikke er tradition for forskning.
Der findes mulighed for deltid som speciallæge, specielt i praksis, hvor man principielt definerer sin egen arbejdstid. Der findes også enkelte afdelingslæger med deltidsstillinger.

Hvorfor vælge dette speciale
Man skal vælge oftalmologi, fordi man får en bred uddannelse, som indeholder både medicinske og kirurgiske arbejdsområder med en rivende teknologisk udvikling med mulighed for slutstillinger i privat praksis eller på hospitalsafdelinger. Der er mange patientkontakter, som oftest ender med et godt behandlingsresultat med mange taknemmelige patienter. Arbejdet er interessant og for patienterne betydningsfuldt. Øjenlægen redder sjældent liv, men til gengæld redder øjenlægen i høj grad livskvalitet.

Hvad bør en kommende kollega tænke over inden valg af dette speciale
Arbejdet er præget af en travl hverdag med mange patientkontakter, travle vagter og enkelte akutte arbejdsopgaver. Man vil i begyndelsen få en del rutinepræget arbejde, men efterhånden vil opgaverne ændres, så der bliver mere variation. Funktionstid i specialet kan kun i meget sparsomt omfang bruges inden for andre specialer. Derfor er det vigtigt at tage en hurtigt afgørelse, om specialet er attraktivt.

Kerneopgaver
I oftalmologi er der følgende kerneopgaver:

  • Optiske brydningsfejl (refraktionsanomalier)
  • Sygdomme i hornhinde (cornea) og bindehinde
  • Grå stær (cataract) og andre sygdomme i linsen
  • Grøn stær (glaukom)
  • Sygdomme i nethinde og glaslegeme
  • Sygdomme i regnbuehinde, strålelegeme og årehinde (uvea)
  • Skelen (strabismus)
  • Sygdomme i det ydre øje, tåreveje og øjenhule
  • Ondartede lidelser i øje, øjenhule og øjenomgivelser (onkologi)
  • Traumatologi og akutfunktioner
  • Børneoftalmologi
  • Neurooftalmologi
  • Synshandicap

Kilde: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/speciallaegeuddannelsen

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for Oftalmologi

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
21 45 21 100%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Ingen

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Oftalmologisk Selskab: DOS –http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/

FAYO | Foreningen af Yngre Oftalmologer http://www.fayo.dk/

Overenskomst
Speciallæger i oftalmologi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der er en nogen grad af mulighed for privat praktisering i dette speciale og her sker det efter overenskomst med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)

Start debatten på forum.studmed.dk