De 39 specialer: Radiologi

Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv terapi som falder ind under den kliniske radiologiske afdelings område.

En radiolog skal have en god klinisk baggrund, idet der i udøvelse af specialet kræves et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Man skal kunne besidde den viden som er relevant for diagnostisk og funktionel billeddannelse og kunne sikre valg af hensigtsmæssige diagnostiske samt terapeutiske strategier. Den konventionelle radiologi er stadig specialets grundlag til trods for de nytilkomne modaliteter som ultralyd, MR- og CT-skanning.

En radiolog skal have forståelse for hele kroppens anatomi, fysiologi og patologi, samt være opdateret på gældende undersøgelses- og behandlingsstrategier. En radiolog rådgiver, beskriver, ultralydsscanner og udfører invasive procedurer. En radiolog skal være detektiv ved elektivt arbejde, og handle hurtigt i akutte situationer. En radiolog er del i et team, hvor sparring med kollegaer samt andre specialer og faggrupper er en central del af det daglige arbejde.

Karrieremulighederne som radiolog er mange. Ofte bruger en radiolog det meste af sin tid på et interesseområde. Afhængigt af lokale forhold, er de opdelt efter for eksempel:

–       Kropsdel (muskuloskeletal, thorax, abdomen, mamma, neuro, urogenital og kar).
–       Modalitet (røntgen, UL, CT, PET-CT, SPECT-CT og MR).
–       Alder (pædiatri).
–       Sygdom (onkologi).
–       Invasive procedurer (UL- og røntgenvejledte transkutane procedurer, endovaskulær karintervention).

Da specialet er under stor udvikling, er der rigelige muligheder for forskning. Små og store projekter kan fx præsenteres ved nogen af de årlige konferencer og møder i Danmark og resten af verden:

–       Dansk Radiologisk Selskabs årsmøde
–       European Congress of Radiology (ECR)
–       RSNA Annual Meeting, USA.

Livet som introlæge i radiologi præges af tæt supervision. Man får lov til at beskrive de mest almindelige undersøgelser (røntgen og CT), såvel som snuse til mere avancerede undersøgelser og modaliteter (fx angiografier, MR m.m.). Man får oplæring i ultralydsscanning (ofte af abdomen, men også fx DVT-scanninger og og intervention – typisk pleuradræn og ascitesdræn. Afhængigt af introlægens interesse kan der også forekomme oplæring i fx leverbiopsier, nefrostomiskift og anlæggelse af perkutane galdeblæredræn.

En radiologisk introlæge går typisk ikke i vagt, men snuser til vagtarbejdet ved ca en følge-aftenvagt om måneden.

Kerneopgaver

Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, kontrol og interventionsbehandling til voksne og børn. Således vil børn blive varetaget i flere af nedennævnte områder, mens børneradiologien her beskriver diagnostik og behandling af specielle eller sjældne sygdomme hos børn. De ovenfor nævnte modaliteter benyttes i større eller mindre grad indenfor alle områder til diagnostik, kontrol og/eller behandling.

I radiologi er der følgende kerneopgaver:

  • Børneradiologi, herunder fx sjældne kongenitte-, onkologiske- og hjertesygdomme hos børn
  • Onkoradiologi omfattende kræftsygdomme, herunder fx kryo- og radiofrekvens ablation (RFAbehandling) af maligne tumorer, kemoembolisering og coilbehandling.
  • Urogenital radiologi omfattende sygdomme i urinveje og genitalier, herunder nefrostomi, ureterstents, ablation af nyretumorer og specialundersøgelser med CT, MR og ultralyd mm.
  • Mammaradiologi omfattende sygdom i brystet, herunder fx sentinel node markering og præoperativepinninger samt avancerede mammaundersøgelser
  • Thoraxradiologi omfattende sygdomme i brystkassen, lunger, hjerte og lungehinder, herunder fx biopsi fra lungerne og diagnostik samt behandling på centrale kar
  • Muskuloskeletalradiologi og traumatologi omfattende sygdomme og traumer i muskler og skelet
  • Neuroradiologi omfattende sygdomme i centralnervesystemet, herunder fx terapeutiske procedurer på hjernens og rygmarvens karsystem
  • Abdominalradiologi omfattende sygdomme i mave- tarmkanalen, herunder fx drænage samt biopsimed henblik på. tumordiagnosticering, ablation samt stentanlæggelse i galdeveje
  • Interventionsradiologi er minimalt invasive procedurer, der udføres under vejledning af deradiologiske modaliteter: røntgen, CT, MR og ultralyd. De omfatter instrumentering inden forarterielle sygdomme, venøse sygdomme og non-vaskulære interventioner. De enkelte interventioner er i stor udstrækning inkluderet under de enkelte organer i ovenstående punkter.

Kilde: http://www.yngreradiologer.dk/om-specialet/

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for radiologi

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
40 59 40 100%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe

Ingen?

Fagvidenskablige selskaber

FYR – Foreningen af Yngre Radiologer: http://www.yngreradiologer.dk/ 
Dansk Radiologisk Selskab http://web.drs.dk/

Overenskomst
Speciallæger i radiologi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der er nogen mulighed for privat praktisering i dette speciale og her sker det efter overenskomst med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)

Start debatten på forum.studmed.dk