Bestrålingsskader


| Indhold | Top | Forrige | Næste

Varme
Ved forbrænding af øjenomgivelserne fjernes forkullede cilier og huden behandles som andre steder på kroppen. Conjunctiva og cornea kan koagulere på overfladen. Der installeres fucidin (Fucithalmic®) i fornix inferior, hvorefter øjet dækkes med steril klap.
Henvises til øjenlæge ved større skader, også af øjenomgivelserne, da det på længere sigt kan blive aktuelt med plastik-kirurgisk rekonstruktion..

Uv-stråler
(Solarie, svejsning, sneblidhed)
Svejseøjne, sneblindhed og smertende øjne efter brug af solarium skyldes alle UV-stråleskade af corneaepithelet resulterende i en superficiel punktat keratitis.


UV-lys giver "tusinde små sår" på hornhinden

Symptomerne er conjunctival hyperæmi, blepharospasme, lysskyhed , tåreflod og smerter. Tilstanden bedres spontant i løbet af 1-2 døgn.

Behandlingen er profylaktisk installation af fucidin (Fucithalmic®) i fornix inferior samt smerte behandling i form af diclofenac-natrium (Voltaren® Ophtha) øjendråber. Pt. gives en enkelt dosis diclofenac natrium (Voltaren® Ophtha) øjendråber med hjem mod smerter og ubehag.
Klap for øjet er kun nødvendig i udtalte tilfælde, da occlusionen nedsætter epithel helingen.
Husk hvis patienten udstyres med klap for et øje, må han ikke køre bil.


| Indhold | Top | Forrige | Næste

Sidst redigeret 15-10-2003
©2003 All rights reserved Bengt Lund
Hos AstraZeneca finde du relevant information om:
Uddannelse for læger: www.astrazeneca.dk/uddannelse
Forskning for læger: www.astrazeneca.dk/mestforlaeger
Job i AstraZenca: www.astrazeneca.dk/karriere
Skadebogen støttes af