Næseblødning


| Indhold | Top | Forrige | Næste

Patienten bør sidde med hovedet let foroverbøjet. De fleste næseblødninger stammer fra Kiesselbachs plexus fortil i næsen.


Næsehulens blodforsyning . Hos voksne kommer blødningen også ofte fra blodkar bagtil i næsen.

Anterio blødning kan stoppes ved kompression, hvis den vedligeholdes længe nok:

Der anbringes surgicel eller en tot vat gennemvædet med lidocain 2% med noradrenalin eller Metaoxedrin fortil i næsen og patienten komprimerer næsefløjene mod septum i mindst 5 minutter (se på ur !) med vaskeklud opvredet i koldt vand. Patienten kan evt. samtidig holde knuste isterninger op mod ganen.

Standser blødningen ikke, lægges Merocel stav påført lidocaingel eller vaseline ind langs bunden i næsehulen. Staven føres helt ind og snoren i enden af staven fikseres på kinden.

Staven ligner pinden i en stor ispind. Den svulmer op i løbet af 10 sekunder, når der kommer vand til og bliver skumgummiagtig. Så indsættelsen skal foregå hurtigt.

Efterfølgende installeres 2-5 ml lidocain med metaoxedrin ind i næsen.


Merocel staven føres langs bunden af næsekaviteten til udfor snorens afgang.

Merocel staven fjernes efter 2 døgn hos ørelæge. (Ved fjernelsen skal den blødes op med rigeligt vand ).

Næseblødning kan hos ældre være så kraftig at patienten er præchoketeret ved ankomsten. Der lægges saltvandsdrop og tages blod til type og forlig. Standser blødningen ikke kontaktes ørelæge, der kan lægge tamponade med Brightons dobbeltballon eller bageste tamponade med Foley katheter.


Brightons dobbeltballon

Patientinformation
Efter behandling bør patienten det første døgn være opmærksom på følgende:

Undgå fysisk anstrengelse, såsom at løfte på tunge ting.
Undgå varmt bruse- eller karbad.
Undgå at pudse næse.
Undgå varm mad. Sørg for at få noget koldt at drikke.

Hvis næseblødningen kommer igen:
Sid med hovedet let foroverbøjet. Klem omkring næsen i 5-10 minutter.
Hvis blødningen ikke er ophørt kontakt egen ørelæge i dagtiden og skadestuen i aften og nattimerne.


| Indhold | Top | Forrige | Næste

Sidst redigeret 15-10-2003
2003 All rights reserved Bengt Lund
Hos AstraZeneca finde du relevant information om:
Uddannelse for læger: www.astrazeneca.dk/uddannelse
Forskning for læger: www.astrazeneca.dk/mestforlaeger
Job i AstraZenca: www.astrazeneca.dk/karriere
Skadebogen støttes af