9. semester i England

Hej,

Jeg vil meget gerne tage 9. semester i England. Er der nogen der har erfaringer med selv at arrangere et ophold? Eller måske bare på 9. semester eller i England på 7. eller 11.?

Jeg har kigget meget på Leeds Universitet, men da Københavns universitet ikke er ERASMUS-partner, skal man selv betale for opholdet, hvilket jeg også er villig til. I så fald vil jeg undersøge om man kan søge nogen legater herhjemme.

Alt erfaring modtages med kyshånd :wink:

God sommer!

Hej Mille15,

Hvis du gerne vil til England på klinikophold skal du arrangere det selv. Så hvis du ikke har noget imod at lægge en del arbejde i det selv og har mulighed for at søge i god tid (helst min 6 mdr) kan det godt lade sig gøre at komme afsted. Det er desværre ikke helt ligetil.

De fleste universiteter kræver at du er sidste års studerende. Det eneste sted i England jeg kender der vil acceptere en studerende fra 9. semester er University College of London. Udenfor England er der University of Edinburgh og University of Glasgow som måske kunne være af interesse. Noget andet er, at du kun kan tage 1 klinisk ophold hvert sted. Derfor skal man vælge om man vil arrangere 2 klinikforløb i udlandet eller nøjes med 1. Samtidig skal du også huske at der er andre fag på 9. semester (KU) som du skal inkorporere i dit skema på en eller anden måde.

Håber ikke at jeg har fået dig til at miste modet. Muligheden er der hvis du brænder for det. Held og lykke!