Jeg er pt i klinik i Madrid, hvilket giver anledning til at reflektere lidt over forskellighederne systemerne imellem…
De spanske studerende bruger efter afsluttet medicinstudium typisk et år på at forberede sig til den nationale MIR-eksamen. Dennes formål er at skaffe en rækkefølge hvorefter turnus/speciallæge-uddannelsespladser fordeles, således at den der får den højeste karakter i MIR har frit valg mellem alle speciallægeuddannelser og hospitaler i landet, etc etc. Spanien har overproduktion af læger, hvorfor de dårligste ikke får job (så vidt jeg har forstået).
Det står jo lidt i kontrast til det danske “Du skal ikke tro du får fordele fordi du er dygtig”-lodtrækningssystem for turnus, hvor den der vha adskillige reeksamener lige har klaret at få en sekser i alle fag er ligestillet med den der er kørt igennem studiet på en bølge af 11-taller.
Jeg kan ikke forestille mig andet end at spanierne gennemsnitligt hænger lidt mere i for at klare sig godt i studiet…? 
Nå, men til mit egentlige spørgsmål: Hvordan fordeles uddannelsesstillinger for speciallægeuddannelserne efter turnus i DK? Ved alm jobsamtaler? Hvad lægges der vægt på, det er vel lidt svært at udmærke sig specielt i turnus?
Forskning og lægeforeningens pointsystem.
Skal man være infektionsmediciner eller kardiolog skal man nærmest være dr. med eller minimum ph.d. for at få stillingen.
Kravene er noget mindre for de kirurgiske specialer, og psykiatri er der vel nærmest frit optag.
Hvis der er nogen som vil elaborere er de velkomen.Der er en del tråd om turnus og forskning og speciallægeuddanelsen hvor det er mere klart.
Til vurdering af ansøgere til speciallægeuddannelse er der der syv kriterier, som man kan “score” point inden for. De er beskevet i dette pdf dokument:
http://www.dadlnet.dk/fayl/videreudd/su … r_2005.pdf
Ridset op er de:
1.Rollen som medicinsk ekspert
2.Rollen som kommunikator
3.Rollen som sundhedsfremmer
4.Rollen som samarbejder
5.Rollen som leder/administrator
6.Rollen som akademiker
7.Rollen som professionel
Angående de svære fag er det bla. cardiologi, Gyn/obs, pædiatri og plastickir
Mere tilgængelige er bla. Alm. medicin og psykiatri
Så det er bare i gang!
Hmm… Det virker lidt mærkeligt at karakterer ikke betyder det store, hvis man sml. med f.eks. jura, hvor advokatkontorer og ministerier kræver bestemte gennemsnit.
Kan dog godt se, at det ikke giver stor mening, hvis der faktisk er mangel på læger for tiden.
Går dog generelt ind for noget à la en national “point-eksamen”, som den man har i andre lande. Kampen om at få højeste point vil jo i sidste ende sikre, at niveauet blandt læger højnes.
aporskrog >>>
Du skriver, at du har taget et klinikophold i Spanien. På dette klinikophold, snakker du da engelsk eller spansk? Og, generelt mht. klinikophold (evt. turnus) i EU, ved du om det nationale sprog er en forudsætning eller er det ok kun med engelsk?
Er det i det hele taget svært at tage klinikophold i Spanien (kommer man afsted gennem IMCC)? Kunne forestille mig, at Barcelona var en populær destination 
Crille - hvis man ikke taler og forstår landets sprog kan man jo hverken tale med patienterne, forstå hvad læger og sygeplejersker taler om indbyrdes eller læse hvad der står skrevet i journalen… + man er afhængig af at lægerne gider/kan tale engelsk til en. Det dur ihvertfald ikke til et meritgivende klinikophold…
Udveksling i Europa foregår via Sokrates/Erasmus-programmet. Jeg ved ikke, hvad det er, danskere har med Barcelona… Mig tiltaler det ikke særlig meget at skulle være i et catalansktalende område - catalansk er det dominerende undervisningssprog på uni, så lur mig om det ikke også bliver brugt på hospitalerne.
http://www.ub.edu/slc/en/data11.htm
http://www.blues.uab.es/gab-llengua-cat … index.html
Tak for svarene til jer andre