Alder nogen betydning?

Nu skal man måske passe lidt på med at stille sig som dommer.

MizzThing, som der bliver skrevet, kræver det ikke megen modenhed at studere medicin - i hvert fald til at starte med -, da det handler om kemi, cellebiologi, humanbiologi m.v. Sociallivet ved siden af studiet har dog en afgørende betydning for studiet, idet social trivsel skaber grundlaget for den faglige trivsel, hvis du forstår.

Men hvis du er helt afklaret, og virkelig klar til det, vil jeg da glæde mig til at starte sammen med dig. Jeg er i.ø. selv kvote 1’er og vinterstarter. Vi ses vel på rusturen :slight_smile:

[/quote]

MizzThing, som der bliver skrevet, kræver det ikke megen modenhed at studere medicin - i hvert fald til at starte med -, da det handler om kemi, cellebiologi, humanbiologi m.v. Sociallivet ved siden af studiet har dog en afgørende betydning for studiet, idet social trivsel skaber grundlaget for den faglige trivsel, hvis du forstår. [/quote]

Der må jeg nok umiddelbart stille mig uening.
Det kræver modenhed at sætte sig på sin flade og studere i indtil flere timer og samtidig opsuge alt den viden man får serveret.

Det kræver modenhed at bruge flere timer til at studere og holde fokus der.

Det er bare min mening.

Hilsen
Larsvk

tja tjoeh, hvis man ligger med et snit på 11 i gym. er man nok også netop klar til teoretiske fag mere end praktiske, så det er vel intet problem (er det ikke et faktum at kvote 1’ere der kommer direkte fra gym klarer sig bedre i det teoretiske fag end kvote 2’erne? ) , da jeg udtrykte mine forbehold overfor at studere medicin som 18 årig var det mere problemet med at kunne socialisere sig med 22-25 årige mennesker (de næste 6-8år), specielt når andre medicinstuderende efter sigende efterhånden bliver dem man hænger mest ud sammen med :slight_smile:

ved ikke om det her har været et show-off indlæg som nogen mener, men skal da ikke skjule at folk der vælger medicin fordi de ikke lige ved hvad de skal efter sommerferien irriterer mig, taget i betragtning til hvordan folk der måske ikke var gode til musik/idræt/oldtidskundskab i gym kæmper i flere år for at komme ind

men synes folk dømmer lidt for hurtig her, reelt er der ingen der har mulighed for at vurdere hendes? motivation for at studere medicin, og hvis det er det man bare gerne vil, og man har snittet til det, tja så ville jeg nok hellere ikke rende rundt og fedte den et par år først

Jeg vil give jensemand ret.

Mizz_Thing burde kunne klare sig teoretisk, hvis det er de sundheds/naturvidenskabelige fag hun har klaret sig godt i og det ikke er:
oldtidskundskab, religion og billedkunst.

Socialiseringsmæssigt kan derogså opstå problemer, hvis hendes medstuderende er væsentlig ældre end hende.

Hendes argumentation for at læse medicin virker heller ikke holdbar:
11 tal og den “berømte onkel” virker ikke som gode argumenter for mediciner uddannelsen.

Motiveret, måske??

Larsvk

Jeg synes måske nogle af kommentarerne er lige hårde nok…

Mizz Thing, jeg mener stadig at du burde starte hvis det er det du vil. Hvorfor tage et år fri, hvis man ikke ved hvad det skal bruges til? Man kan læse nok så meget om studiet, men hvordan tingene foregår ved du ikke før du har prøvet det. Er du for ung eller umoden finder du hurtigt ud af det.

En anden ting er - jeg ved det lyder fedt at kunne kalde sig selv læge som 24-årig, men jeg tror sandheden er en helt anden. Forhåbentligt er det ikke grunden til at du vil starte hurtigst muligt. Men nu går der trods alt mindst 6 år og man kan jo forandre sig meget på den tid.

Jeg vil dog passe på at gå ud fra at et flot gennemsnit i gymnasiet = at medicinstudiet bliver en leg. Kender adskillige som er gået fra de vante 10-11 taller til akkurat at bestå. Dumpe vil de fleste også komme ud for på et eller andet tidspunkt. Gode karakterer på medicin siger heller intet om, hvordan du engang bliver som læge. Det skal man nok nok lige have i baghovedet.

Held og lykke med det.

Alder nogen betydning?

Nej, se dog at komme i gang. Man lærer bedst når man er ung. Alle de menneskelige problemstillinger, som flere af de tidligere indlæg handler om, bliver du rustet til undervejs - hvis ellers du foretager dig andet end blot at læse.

mvh Søren.

Alder nogen betydning???

Nej måske ikke umiddelbart.

Syntes måske ikke umiddelbart at en 17 årig kan være moden nok til at starte på et stort studie som medicin.

Jeg ved at jeg generalisere. Men når man er 17 kan man altså ikke være sønderlig moden, man er jo ikke en gang færdig med at være teenager.

Larsvk

11 er virkeligt et flot snit må man sige(uanset om det så er showoff)… Så det er da en god indikator for at du bogligt som sådan ville kunne klarer medicin…, Men jeg mener bare det ville være synd at gå direkte fra gym til stud.med. som 17 årig… jeg skal ikke dømme om du er moden nok eller ej… Det giver bare utroligt meget at rive sig lidt fri fra bøgerne efter gym og prøve noget helt andet… evt. tage til udlandet… prøve sig selv som menneske., Det at komme ud og prøve noget helt nyt, møde nye mennsker og udfordringer gør at man får en personlig ballast som kan betyde mere end et snit på 11… Man udvikler sin personlighed og udbygger sig selv til ikke kun at være 11-snits-personen… Men en mere hel og “bred” person… Så måske du istedet for at bruge 11-tallet til at komme ind på medicin, skal bruge selvtilliden til at prøve noget du måske ikke ellers ville have gjort… Den frihed man har efter gym er en hel unik mulighed for at prøve noget helt nyt og prøve sig selv mhs. andre aspekter end lige det boglige… Nu er modenhed et meget diffust begreb, men det handler vel netop om det modsatte af ensidighed… at man har lidt flere forskellige kort at spille med…
Men jojo… Hvis du virkelig brænder for at studere medicin og virkeligt mener at tiden er nu… så må du jo kaste dig ud i det…, Du får jo uanset hvad et halvt sabbatår…
Men medicinstudiet flytter sig jo ingen steder fordi du prøver noget andet i 1 eller 2 år… Man kan godt blive “snæversynet” hvis man lader sig indoktrinere for tidligt., :smiley: Så mit råd er lige at overveje et par ekstra gange før du beslutter dig for at søge ind på medicin… evt. kigge lidt på andre mulighedder., jeg har ihvertfald haft utroligt meget ud af det… Der er ingen gode grunde til at skynde sig med noget med din alder…(og egentlig i det hele taget)
I alle tilfælde skal du da have held og lykke herfra.,
(det skal selvfølgelig noteres at jeg selv lige har søgt ind… så jeg har kun mine præ-stud-med erfaringer at “øse” af ., :slight_smile: )

Det er da flot at have 11 i snit.
Men det kræver andet end bare en karakter, at stå på en skadestue, hvor der kommer et ældre ægtepar ind, som er blevet kørt over af en lastbil, som ikke så dem i fodgængerfeltet. Det er ikke et kønt syn.

For så efterfølgende at skulle gå videre ind til den næste patient som måske har skåret fingrerne af, pga uheldig omgang med noget værktøj.

Hvor man efter derefter skal ind til en på 32 år, som har prøvet at begå selvmord, hvor man skal snakke/lytte mens man behandler ham.

Efterfølgende går man videre til et barn som har åndedræts problerm.

og så er klokken måske blivet 10 om formiddagen, med masser af patienter indtil frokost.

Det kræver andet end en karakter for at kunne klare det, noget som bare ikke kommer gennem bog.
Det kræver tid, og mere livserfaring end en “læge” som er lige fyldt 23år, fordi han startede med at læge medicin som 17/18årige

@Larsvk: Du virker noget bitter over at blive overhalet indenom af en 17 årig.

[quote]Mizz_Thing burde kunne klare sig teoretisk, hvis det er de sundheds/naturvidenskabelige fag hun har klaret sig godt i og det ikke er:
oldtidskundskab, religion og billedkunst. [/quote] Vi må gå ud fra at Mizz_Thing er matematisk. Hvorfor kommer du så med sådan et indlæg. Man skal trække mange 13 taller for at trække et 8 tal i fysik, kemi, mat og biologi op til et snit på 11.

Mizz_Thing giv den gas og søg ind, lad jantelovsryttere være jantelovsryttere. Hvis du ved hvad du vil, så giv den gas. Det er noget pjat at vurdere modenhed ud fra alder, selvom der nok er en vis sammenhæng. Føler du dig på niveau med dine medstudenter? (fraset at du ikke kan komme ind på disco-dasco :smiley: ).

  1. Du kan altid tage et helt eller halvt sabbatår under studiet. Det er der mange som gør. Og jeg vil mene det er noget federe at kunne tillægge flg. muligheder til sabbatåret docktor in spe i bolivia, indien, afrika; forskningsassistent; et semester eller to i udlandet; you name it.
  2. Hvis ikke medicin er dig, har du ikke brændt et år af bare for at brænde det af. Og du kan starte

Da jeg var rusvejleder for år tilbage var der en pige som var 17 på rusturen, så du er nok ikke den første.

Men pas på med ikke at hænge HELE selvtilliden på en flot gym karakter, man står sig bedre med flere broer over livets prøvelser :slight_smile:

RuneMaagensen: nej jeg er ikke bitter overhovedet! Jeg prøver bare at give mit mening. Det er ikke noget med jantelov eller noget!
Hvis jeg havde kunnet starte efter gym, så ville jeg have gjort det.
Men da jeg ikke havde 11 i snit kunne jeg ikke.

Det “tvang” mig til at bruge 3 år til at samle kvote 2 point.
De 3 år har været en rigtig god ting, for mig, da jeg nu er væsentlig mere moden og klar til at studere medicin.

Det er så her at jeg mener Mizz_Thing kunne hente noget inden hun starter. Ud og opleve noget, prøve sig selv af og se sundhedssektoren fra andre vinkler end “lægevinklen”.

Men selvfølgelig hvis hun ikke vil alt det og bare vil igang med studiet, så skal hun selvfølgelig bare go for it.
Hun skal bare være klar over at hun har nogle muligheder for at “se noget af verden” og dermed modnes lidt mere til studiet.
Med et snit på 11 kan hun jo sagtens vente et år eller to.

Mvh
Lars

[quote=“gundestrup”:4pe6ytv1]Det er da flot at have 11 i snit.
Men det kræver andet end bare en karakter, at stå på en skadestue, hvor der kommer et ældre ægtepar ind, som er blevet kørt over af en lastbil, som ikke så dem i fodgængerfeltet. Det er ikke et kønt syn.
[/quote]
Så er der sandsynligvis traumekald og både bagvagten og anæstesien står parat.

Var hun ikke lige kirurgisk forvagt?

Og reglen i skadestuen (i hvert fald Hvidovres som er af den store) er at der næsten ingen pt. er før kl. 10, 90% af ptt. er rutinept., 70%-80% burde slet ikke være kommet i sk.st. men være gået til egen læge.

[quote]
Det kræver tid, og mere livserfaring end en “læge” som er lige fyldt 23år, fordi han startede med at læge medicin som 17/18årige[/quote]

Det som det kræver mest af er selvtillid. Og en 23 årig med høj boglig standard og selvtillid, er langt at foretrække frem for en 29 årig som dårligt tør lægge et drop.

En gang til for prins Knud: Man starter ikke ud med pt. men med kemi og cellebelle! Basta! Så skal modenheden nok komme, og jeg har på fornemmeren at Mizz_Thing på nogle områder er mere moden end nogle af dem som på 9. år løber rundt nede i klubben (KU).

Årh hvor er det sørgeligt at høre den gamle remse som også kørte i gymnasiet om at man blev et bedre menneske af at tage på backpacker ferie i Thailand, end at læse videre uden at blinke. Dem som sang den sang højest sidden stadig hjemme i provinsen og bipper varer i Netto eller tager på rustur lugtende af kanel fra deres seneste fødselsdag.

Mizz_Thing lad være med at lade dig skræmme væk fra et spændende studie. Jeg glæder mig personligt til at se flere special læger i 20’erne.

Jeg tog efter gymnasiet et år til USA og læste på et college, og det var fedt. Jeg ville ud at opleve noget og gjorde det, Men havde ingen planer haft var jeg også startet med det samme.

Hej Mizz Thing

Alder er ingen hindring, og modenhed har intet med alder at gøre.
Så gør det DU mener er rigtig.
Og husk at have dig selv med hele vejen.

MEN HUSK: Du kan være færdig til turnus når du er 23.
Det betyder at du kan være læge i minimum 40 år, derudover.
Det er OVER DOBBELT så lang tid som du har levet indtil nu!!!

Så husk også at tage dig den tid du vil med orlov og forskningsår, og nyd studiet!
For det er ikke fedt at stå som 45-årig, udbrændt læge og savne sin studietid.

:book: :book:

Årh hvor er det sørgeligt at høre den gamle remse som også kørte i gymnasiet om at man blev et bedre menneske af at tage på backpacker ferie i Thailand, end at læse videre uden at blinke. Dem som sang den sang højest sidden stadig hjemme i provinsen og bipper varer i Netto eller tager på rustur lugtende af kanel fra deres seneste fødselsdag.

Okay RuneMaagensen, jeg kan lige som fornemme at vi aldrig bliver enige. Men det er også okay, man behøver ikke være enig med alle.

Jeg kan ligesom fornemme at citatet ovenfor er myntet på mig, så jeg vil gerne lige forklare mig en gang til.
Jeg skrev at det var min mening at man belv mere moden af at benytte nogle år på at “finde sig selv”. Det er ikke for at synge en gammel sang, men bare for at fortælle min erfaring.
Jeg har selv ventet 3 år på at komme ind og jeg er væsentlig mere moden nu en jeg var den gang.
Det er ligesom den erfaring som jeg prøver at fortælle.
Så kan Mizz_thing tage den til sig eller lade være.
Nu har jeg i hvert fald fortalt min menig og hvis du ikke sviner mine indlæg, så skal jeg nok lade dine være 8)

Mvh.
Larsvk

Jeg vil ikke bidrage synderligt til debatten, men blot lige erklærer mig enig i, at alder ikke nødvendigvis har noget med modenhed at gøre. Mizz_Thing, du har de bedste forudsætninger for at komme ind og hvis du har lyst og mener du kan magte det, så go for it.

Jeg synes denne debat her har handlet meget om at være moden.
Nu findes der umodne læger som er både dygtige og indlevende.

For det der kræves for at blive en god læge er: faglighed og medmenneskelighed.

Og det er ikke noget man nødvendigvis finder på en strand i Thailand, ved kassen i Netto eller på medicinstudiet.

Man trenger vel mange “typer” leger? Det får man vel ikke om man dogmatisk krever f.eks at man skal være minimum 20?

Jeg blir straks 26, og begynner nå i sept. på studiet. Blir jeg en “gammel” medicinstudent eller er det mange andre på den alderen?

den dag jeg beskrev var reel, på glostrup, ang. trakfik uheldet, så kørte ambulancen forkert, de skulle have været på riget :frowning:
min pointe er bare:
Selv om man er et 11 eller 13 tal, betyder det ikke at man kan klare mosten som 23årige.
Jeg mener ikke at nogen andre end dig selv kan bedømme, om du er paret til at læse medicin.
til trods for at din onkel er læge i london, eller du har høje karakterer.
Jeg min x-kæreste for nogle år tilbage, var et 11 eller 11,5 fra gynmasiet, hun gik direkte videre på antropologi, brændte ud, og blev guide, sidste jeg hørte fra hende.

Hvis du mener at du kan magte det, så gør det, hvis ikke, så lad være.
Drop at høre på hvad alle mulige siger.

Mit råd er at vente lidt med at starte på studiet. Ikke pga. alder, men fordi man begynder på det, man skal beskæftige sig med til man er 67 år (med mindre du finder ud af at du alligevel ikke vil være læge og dropper fra)
Ja, selvfølgelig kan man holde pauser i studietiden, men de bliver oftest brugt på at tage vagter, vikariat eller rejse til Afrika for at være frivillig på et hospital. Det er ikke fordi der er noget galt med de ting, men det er bare også relateret til medicin… Ligesom det meste af ens omgangskreds bliver efter lidt tid på studiet :smiley:
Hvorfor have så travlt med at begynde på noget, man alligevel skal lave resten af sit liv? Jeg valgte efter gymnasiet at vente 1,5 år med at starte på studiet for at tage på højskole, rejse etc.
Ikke for at “finde mig selv” (eller andet backpacker-pladder), men fordi jeg gerne ville prøve noget andet, inden jeg skulle starte på “resten af mit liv”.

:frowning: Ok jeg syntes i har misforstået mig totalt, hvis i tror at jeg vil prale. Jeg kom her for at få gode råd, og når jeg så vælger at fortsætte da det jo er min drøm og har arbejdet hårdt for det. Så begynder de fleste af jer at kritisere mig og det er bare ikke fair. Men hvis det er sådan i vejleder folk her ved at kalde dem “Show off” så er de fleste af jer vist heller ik særlig moden selv… Nåå men vil stadig sige tak for jeres besvar, fordi jeg er blevet mere klar over, at jeg nok skal tænke lidt mere over det før jeg vælger at fortsætte. No hard feelings :slight_smile: