Almen Medicin og fremtiden?

Almen Medicin og fremtiden?
0.0 0

#1

Hej alle.
Jeg er ved at afslutte min KBU i praksis; Det er spændende og varieret og kunne godt være et valg for mig. Men er lidt nervøs for specialet og dets fremtid. Man hører jo hele tiden om besparelser, omrokering etc fra regionerne. Har hørt, at fx i England er 80% af GP’erne rykket ind til hospitalerne og arbejder offentligt.
Er det også det, DK er på vej til tror I? Hvordan ser I specialets fremtid?


#2

Jeg står i samme situation som dig og har de samme bekymringer. Over et langt arbejdsliv på 30-40 år kan jeg sagtens se udviklingen gå dén vej. Jeg har drøftet emnet med speciallægerne i den praksis jeg er i, og de kan sagtens følge mig og tør ikke spå om udviklingen.


#3

Jeg tror også at udviklingen går den vej set over mange år.
Man hører jo om forslag til brugerbetaling etc.
Er der andre herinde som er inde i specialet som kan komme med flere input eller overvejelser :slight_smile:


#4

Jeg søger også almen medicin, men er ikke helt overbevist om, at det er den vej vi går i DK. Ingen tvivl om, at der nok skal komme større ændringer, som de ældre læger også har oplevet gennem deres karriere, men jeg tror det bliver på en anden måde end i f.eks. england. Meget kan man sige om udviklingen i UK, men uproblematisk har den ikke været - f.eks. større fokus på registrering og afkrydsningsbokse har delt vandende (lyder det genkendeligt fra sygehusenei DK?).

MEN For det første ser jeg en almen praksis i DK, der er på forkant med meget: der er dels fokus på, at akkreditering lige så meget bliver lægernes projekt som regionernes, hvilket ser ud til at bære frugt i form af mere relevante mål. Der er også stor fokus i almen praksis på at beskrive, hvad der gør vores system så godt mhp at imødegå ændringer, der kunne underminere kontinuitet, helhedsbilledet og læge-pt-forholdet.
Dertil kommer, at jeg mener almen praksis samlet set står ok i forhandlinger. Jovist, der har været store bølger, indterne uenigheder og en til tider ikke særligt gentlemanagtig kamp med regionerne, men der har også været månedsvis med forhandlinger i lange baner. Det store billede bliver for mig en almen praksis, der tager forhandling og samarbejde meget alvorligt, men som heller ikke er bange for at trække en streg - og begge dele er vigtige, hvis vi skal værne om en god almen praksis i DK
Endelig er DK på mange fronter en foregangsnation vdr. almen praksis - og det ved både læger og politikere. Mange steder i verden er almen medicin enten opslugt af andre (sygehus/speciallæger) eller regnet for det sted, hvor man parkere alle de læger, der ikke var ‘gode nok’ til andet, hvilket bliver en selvopfyldende profeti når rekrutteringen derfor svigter. Jeg har snakket med flere udlændinge fra østeuropa, tyskland og balkan, for hvem egen læge blot er et administrativt led mellem patienten og speciallægerne. Der tror jeg ingen vil hen, og det kommer heller ikke til at ske.

Der hvor jeg til gengæld tror vi ender inden ikke alt for længe, er der hvor rammerne ændrer sig, uden at det bliver oplagt synligt udefra: flere ansatte læger og lidt færre selvejende. Mere dokumentation og flere faggrupper - både klinisk og administrativt. Måske udviklingen også bliver mere liberal, da dokumentation giver grobund for direkte konkurrence og da der løbende eksperimenteres. Helt frit bliver det dog ikke, da der også er en lægedækning, der skal tilgodeses. Jeg taler ikke for og imod noget her, men blot hvad jeg ser af ændringer rundt om hjørnet på godt og ondt.
Endelig tror jeg en del regulerer sig selv. Hvis enhederne bliver for store eller hospitalsagtige vil patienterne (læs vælgerne) måske brokke sig. Hvis styringen fra regionerne bliver for stram ryger rekrutteringen til faget og bliver den for slap vil de faglige selskaber nok stramme lidt op for at undgå skandaler.
Den korte konklusion er nok, at vi har en særdeles velfungerende almen praksis i DK med faglige selskaber, der arbejder hårdt på at cementere dette i fremtiden. Det går nok ikke helt så galt som i England.