Alternativ behandling

Alternativ behandling
0

#1

Ville det ikke være en god idé, hvis danske medicinstuderende fik orienterende undervisning om alternativ behandling i løbet af deres studie?
Altså undervisning med fokus på den alternative behandlings historie og hvilke tankegange der gemmer sig bag de mange behandlingermetoder. Også med fokus på alt den forskning der laves om alternativ behandling i dag verden over. Jeg mener ikke der skal være tilbudt undervisning i selve behandlingsteknikkerne – men som f.eks en ekstra videnskabsteori-blok. Er det der er brug for ikke en helt basal viden?
Alternativ behandling bliver herhjemme mere og mere populært, og det vil selvfølgelig være optimalt at uddannede læger også har en stor og opdateret viden om disse behandlingsmetoder. Patienter spørger jo i dag også direkte lægerne, hvilke alternative behandlere der kan anbefales. Der er også et eller andet absurd i at halvdelen af danske praktiserende læger bruger alternativ behandling – men lægestuderende modtager/tilbydes ikke orienterende undervisning i dette under hele deres lange studie.
Personligt er jeg stor tilhænger af den videnskabelige tankegang og metode, og begriber ikke helt det fantastiske ved f.eks traditionel kinesisk medicin. Jeg tror udemærket godt man kan tage fuldstændig fejl i 2000-3000 år. Men jeg kunne godt tænke mig at høre noget mere om disse metoder. Man kan jo ikke forsvare at have en egentlig holdning, når man ikke har solid viden at basere denne på. Pointen er vel her ikke hvad den enkelte er tilhænger af, men at være nysgerrig nok til at undgå grøftegraveri og dermed sikre en fortsat positiv udvikling.
Hvad mener I?

Oplysninger fra http://www.vifab.dk:

[i]”For fire lande opgives procentdel af praktiserende læger, der anvender alternative behandlingsmetoder i deres praksis. Denne spænder fra 36% (i Frankrig) over ca. 50% i Holland og Danmark til 70% (i Tyskland). Med min. 50% af danske praktiserende læger, der anvender alternative behandlingsformer i deres praksis, befinder Danmark sig midt i spektret i denne henseende”.

“Udover praktiserende læger anvender andre autoriserede behandlere (som fx fysioterapeuter, psykologer og kiropraktorer) tilsyneladende også alternative behandlingsformer i et ikke ubetydeligt omfang. Dette synes også at være gældende i Danmark.På hospitaler anvendes alternative behandlingsformer i større eller mindre omfang i 8 ud af 9 lande, hvorom sådanne oplysninger foreligger. Tyskland markerer sig i denne sammenhæng som et land, hvorfra der rapporteres om alternativ behandlingspraksis på de fleste hospitaler. I de andre 7 lande – herunder også Danmark – anvendes alternativ behandling “på nogle hospitaler”. Brugen af alternativ behandling på hospitaler består hovedsagelig i anvendelse af akupunktur som smertebehandling (i Danmark som noget tilsyneladende exceptionelt også visualisering som smertebehandling)”.

Antal danskere: 25% af befolkningen, har prøvet alternativ behandling

Holdninger i befolkningerne
“Samtlige undersøgelser af befolkningernes holdning til alternativ behandling viser, at langt flere end dem, der aktivt bruger alternativ behandling, har tiltro til, at disse behandlingsformer kan være virkningsfulde og relevante. Mellem 50% og 90% af de europæiske befolkninger har en positiv holdning til alternativ behandling. Desuden viser undersøgelser baseret på patienternes evaluering af konkrete alternative behandlingsforløb, at 60%-80% erfarer positive virkninger overfor det problem, de søgte behandlet. Danske undersøgelser afviger ikke herfra”.

”I forhold til undervisning markerer Danmark sig ved hverken at have kompetencegivende eller generelt orienterende undervisning i alternative behandlingsformer på universiteter og andre højere læreanstalter. Med et stadigt større antal medicinske fakulteter i andre lande, der tilbyder orienterende kurser og/eller kompetencegivende kurser i alternative behandlingsformer, kan det fremover blive nødvendigt at inddrage sådanne kurser i danske lægestudier for at sikre, at danske lægers vidensbaggrund harmonerer med deres europæiske kollegaers”.[/i]


#2

Det store problem med alternativ behandling er at det favner så ekstremt bredt. Der er næsten uenelig mange forskellige behandligstyper.
Det er meget svært at sige hvilke områder man med rimelighed skulle undervise i på studiet, og hvis man valgte som kriterie at det skulle være dokumenterede behandlinger, er vi allerede ved kernen af problemet: Så er det ikke alternativt mere!

Jeg kunne godt forestille mig et fag hvor man aktivt debaterede hvordan man bør forholde sig til emnet generelt som læge, specielt mht. hvor man søger viden på området, da der faktisk efterhånden skrives meget, men også meget lort.


#3

Jeg synes det er rystende hvor mange folk der går til alternative “behandlere”, men endnu mere chokerende er det at der er læger der ordinerer den slags. Kommende læger burde undervises i at være kritiske, så de ikke prakker deres patienter en regulær plattenslager på.

Men desværre er der (efter min opfattelse) ikke særlig mange stud.med’er der ved hvad reel videnskab bygger på - eller gider sætte sig ind i det. De fleste læser bare ukritisk pensum og fyrer det så af til eksamen. Der finder ikke særlig meget kritisk tankevirksomhed sted (f.eks. om nu lærebogens indhold overhovedet er korrekt), da mange ikke evner det.

Medicinstudiet er et videnskabligt studie. Det er ikke kun den kommende forsker der skal kunne vurdere f.eks. behandlingsformer kritisk. Det er også hospitalslægen. Men specielt den praktiserende læge, for det er ham som folk kommer og spørger om vejledning.

[quote]“Alternative medicine is that set of practices that cannot be tested, refuse to be tested or consistently fail tests.”

(Richard Dawkins)
[/quote]


#4

1)Clint - du kan have ret i, at vi ikke trænes til at forholde os kritiske over for alt hvad vi hører. Men derudover vender du tingene på hovedet. Hele vores uddannelse er jo en lang videnskabelig udredning. Hvis vi virkelig skulle være kritiske, skulle vi jo netop stille spørgsmålstegn ved, om videnskaben har alle svarene.

  1. Du lyder endvidere til at være meget begejstret for den videnskabelige metode, så derfor glæder jeg mig til at se lidt dokumentation for følgende påstand :smiley: :

Jeg kender kun KU’s gamle studieordning, men der havde vi da et fag, der hed videnskabsteori. Eksamen lå ganske vist ugunstigt placeret sammen med farma og mikro, men vi fik da lært lidt om videnskabens grundregler. I hvert fald nok til, at din påstand skærer lidt i mine ører. Og endvidere stifter vi jo næsten alle bekendtskab med forskning i løbet af studiet.

3)Det, man ofte glemmer, er at de alternative behandlere har et andet verdensbillede end det, vi er opdraget med. De bruger subjektive betragtninger til at vurdere deres behandling (f.eks. ’fik jeg det bedre/fik jeg livsmodet tilbage af at placere krystalpyramider i mit hjem’), hvorimod vi bruger objektive skøn (f.eks. peak-flow, overlevelse). Og på den måde har de ’succes’. Bedringen skyldes selvfølgelig hverken pyramiderne eller irisanalysen, men den terapeutiske ceremoni, den grundige og empatiske samtale, og følelsen af at ’have gjort alt hvad man kunne’. Kort sagt placebo, men ikke desto mindre en følelse af, at have fået det lidt bedre. Jeg mener derfor sagtens at disse behandlere kan have en eksistensberettigelse, når blot man tager dem for hvad de er.


#5

… Altså en samling platugler der tager penge fra alvorligt syge mennesker og lover dem bedring på trods af at deres behandling er ren placebo?
De har i mine øjne ingen eksistensberettigelse overhovedet, med mindre deres behandling har en dokumenteret effekt eller i det mindste har lavet forsøg for at kortlægge eventuelle bivirkninger!
Hvordan kan de slippe afsted med at sælge udokumenteret “medicin”?
Forestil jer, at Novo kom med et nyt præparat uden nogen form for kontrollerede videnskabelige forsøg for at bevise virkninger og bivirkninger. Og at den eneste dokumentation var Else fra Vejle, som “havde fået det meget bedre efter behandling med præparat X”.
Nej, vel?
Der bør stilles de samme krav til alternative behandlere som til den etablerede lægevidenskab (selvom de så ikke ville være alternative længere). Det er jo nemt for os at indse, at krystalterapi og des lige nok ikke har den helt store effekt på terminal cancer. Den indsigt har mange patienter bare ikke, og bliver derfor snydt for store summer penge. At undervise i alternativ medicin (dvs. uden dokumenteret effekt) på lægestudiet bliver bare en “blåstempling” af den udnyttelse.

Jeg mener, at vi igennem Videnskabsteori (på KU) får redskaber til at bedømme om en behandling har tilstrækkelig dokumenteret effekt til, at man kan anbefale den til sine patienter. Hvis de alternative behandlingsmetoder kunne fremsætte fornuftige resultater, ville jeg da sagtens være åben for at man kunne bruge det i behandling,undervise i det under studiet. For eksempel bruges akupunktur både i almen praksis og på hospitaler mange steder med god effekt.
Summa summarum: Randomiserede videnskabelige forsøg!!


#6

Man kan jo som almennlege anbefale pasienter noe som ikke er vitenskapelig bevist, men allikevel har vist seg å fungere hos mange.

For eksempel er det mange gikt-pasienter som får det bedre, mindre smerter, hvis de holder seg borte fra melk. Sålangt har man ikke funnet noen vitenskapelige bevis på at melk “skaper” smerte i leddene, men man kan da godt anbefale sin pasient å prøve et kosthold uten melk i noen uker for å se om det fungerer.

Som forrige innlegg også sier, akupunktur blir vel også regnet som alternativ behandling, men blir brukt på sykehus, og det er vel ingen tvil om at dette hjelper på mange problemer.


#7

Le meuf skrev:

Jeg tror du undervurderer patienterne. Personer med længerevarende uddannelser er overrepræsenterede blandt de, som opsøger alt. behandlere, hvorimod de ufaglærte er underrepræsenterede. Flertallet bruger (gudskelov) behandlingerne som supplement til det etablerede sygehusvæsen. Folk ved ofte godt, at der er tale om noget hokus pokus, og ofte er de tilmed flove over at diskutere det med lægen.

I en ideel verden kunne alle med alvorlig sygdom komme til læge- eller psykologsamtaler så ofte de ville. Men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvilken belastning det ville være for budgetterne.

Og så lad mig slutteligt slå fast, at jeg bestemt ikke mener, at den alternative behandling har nogen plads i det offentlige sygehusvæsen.
Vi skal forsøge at bevare en klar adskillelse mellem de to.
Jeg ville heller aldrig anbefale en patient at opsøge en alternativ behandler, men omvendt ser jeg ingen skade i, at de har muligheden for det.


#8

En interessant tråd med mange spændende indlæg! Jeg overvejede at skrive et seriøst og velbegrundet indlæg, men fandt faktisk alle mine argumenter på Lægeforeningens hjemmeside, som jeg vil varmt anbefale:

Lægeforeningen om alternativ behandling

og

Redegørelsen fra Hovedbestyrelsen vedrørende alternativ medicin

Rent videnskabsteori-pensum!

Blandt andet nævnes:

[i]"Det grundlæggende i lægegerningen er at behandle og helbrede, redde liv, hvor det er muligt. Derfor er lægegerningen baseret i naturvidenskaben og i brugen af lægemidler og metoder, der har en sikker og videnskabelig dokumenteret effekt. Manglen på dokumentation og videnskabelige beviser er den grundlæggende årsag til, at læger er meget skeptiske over for det alternative, der ofte bygger på tro og håb.

Men lægegerningen er også omsorg og en bestræbelse på at lindre og trøste, styrke håb og livsvilje. Det betyder, at læger inden for visse grænser også må acceptere alternative former for medicin og behandling. Det er Lægeforeningens holdning, at patienterne skal rådgives og hjælpes omkring alternative behandlinger og at lægerne også kan anvende visse former for alternativ behandling, hvis det skønnes, at det kan hjælpe patienten og hvis patienten ønsker det. Problemet er afgrænsningen, fordi det alternative går lige fra det okkulte og kvaksalveriet til sund mad og kosttilskud."

“Det kan se ud til, at den teknologiske udvikling i hele samfundet og inden for sundhedssektoren fører til en forventning om, at alle menneskers lidelser kan repareres. Mange patienter synes således at have overtaget den udskældte apparatfejlsmodel. Dette, kombineret med lægernes voksende åbenhed omkring usikkerhed i forbindelse med diagnose og behandling, har ført til det paradoks, at en del patienter vender sig mod alternativ behandling, der næsten altid har en forklaring og et behandlingsforslag.”

“Befolkningen bør oplyses også fra lægelig side. Det “bombardement”, den udsættes for fra medier og annoncer, er for ensidigt. Charlataneri (dvs. at narre patienter for vindings skyld) bør afsløres og stilles til skue.” [/i]

Sådan, Lægeforening! Virkelig godt arbejde.


#9

Min personlige mening er:

Det ville være ønskeligt med en vis økonomisk styring, så alternative behandleres honorar begrænsedes til dække, hvad der er rimeligt for lindring og omsorg. (F.eks. højest 400 kr. i timebetaling)
Den anden del “Charlataneriet” må da kunne stoppes! (F.eks. ikke noget med 800 kr. for to minutters terapi, og en regel om at ingen sten i butikken må koste over 5000 kr.)
:wink:
Ja, jeg ved godt at det åbenlyst er i strid med alm. markeds-regulering. Og nej, jeg lider ikke af brødnid!

Men det er altså urimeligt at tage ågerpriser for et glas fortyndet vand! Nogle patienter sælger deres sommerhus, bruger pengene på en charlatans mirakelløfter og får en helt uværdig sidste tid af deres cancer-sygdom. Det er et samfundsproblem og skal løses herfra!


#10

Ja, den videnskabelige metode er rigtig god, for den kan luge ud i en masse useriøst og direkte overlagt løgn.

[quote]så derfor glæder jeg mig til at se lidt dokumentation for følgende påstand :

Jeg kender kun KU’s gamle studieordning, men der havde vi da et fag, der hed videnskabsteori. Eksamen lå ganske vist ugunstigt placeret sammen med farma og mikro, men vi fik da lært lidt om videnskabens grundregler.[/quote]

Jeg skriver udtrykkeligt at det er min egen opfattelse. Altså en subjektiv udtalelse. Og sådan en kan jo ikke dokumenteres, hvilket du kan huske fra videnskabsteori. Jeg prøver ikke at prakke nogen noget på, men giver bare mit input. Den slags kræver altså ikke evidensbaseret dokumentation.

Der var også en lillebitte anelse af provokation i mit indlæg, og jeg er positivt overrasket over manglen på flaming rettet mod mig for det.

Den forskning man støder på i studiet får man jo kun det ud af som man selv lægger i det, og det er her jeg påstår at mange ikke helt gør nok, hvorvidt det skyldes manglende evne eller mangel på tid.

[quote]Man kan jo som almennlege anbefale pasienter noe som ikke er vitenskapelig bevist, men allikevel har vist seg å fungere hos mange.

For eksempel er det mange gikt-pasienter som får det bedre, mindre smerter, hvis de holder seg borte fra melk. Sålangt har man ikke funnet noen vitenskapelige bevis på at melk “skaper” smerte i leddene, men man kan da godt anbefale sin pasient å prøve et kosthold uten melk i noen uker for å se om det fungerer.[/quote]

Ja, der findes da anvendte behandlinger som (endnu) ikke kan vises rent evidensmæssigt at have en effekt, men vurderingen bygger jo ofte i sig selv på anden viden som ér dokumenteret. Altså ligger disse ikke-dokumenterede-lægeordinerede-behandlinger som regel milevidt fra alle mulige new age-agtige terapiformer. Det er ikke rimeligt at et skattebetalt sundhedsvæsen - i en moderne verden - kan henfalde til at tilbyde “behandlinger” som langtfra holder når de endelig undersøges.

Smoller om Le meuf:

Jeg tror at flertallet af patienter rent faktisk overvurderes. Efter nogle år på medicinstudiet “glemmer” man hvor lidt man faktisk selv vidste inden man søgte ind. Det kan jeg selv se på min omgangskreds fra før studietiden. Overfør så dette til folk som ingen sundhedsmæssig indsigt eller særlig dybtgående interesse har.

Mht. at folk med længerevarende uddannelser er overrepræsenterede i alternativ behandling modsat f.eks. ufaglærte, så kan det simpelthen skyldes at de tjener mere og dermed har penge til overs efter deres faste udgifter.

Det kommer jo an på om der er tale om “invasive” alternative behandlinger (f.eks. kosttilskud). Desuden skader det da at betale for ingenting. En placeboeffekt kan købes billigere andre steder. Alternativ behandlings placeboeffekt skal ikke give disse terapeuter grønt lys til at bilde folk ind, at det var krystallernes “energier” eller hvad de nu bilder folk (eller sig selv) ind, der var årsagen til bedringen. Den slags gør nemlig at den brede befolkning får en øget skepsis over for “den kolde og upersonlige videnskab”.

Direkte fupmagere inden for alternativ behandling har forlængst opdaget Internet. Så jeg er bange for at moderne medicin har en hård tid i vente. Folk sidder derhjemme og søger selv information på Internet og finder uden besvær tusindvis af alternative terapier som lover guld og grønne skove. Der er bare det at almindelige folk ikke kan dele fårene fra bukkene.

Jeg synes ikke at Internet skal “reguleres” (et modbydeligt “pænt” ord for censur). Der skal derimod oplysning til. Men denne “oplysningskampagne” skal ikke foregå på de alternative behandleres vilkår (dvs. på Internet), da den bare vil drukne i informationsmængden. Den skal finde sted gennem en seriøs indsats i skolerne. Det vil altså tage mange år før der ses et resultat.

Men hvem ved, måske lurer der i det danske samfund samme modstand over for undervisning i videnskab i skolerne som der helt åbenlyst gør i USA. Jeg vil ikke lægge skjul på at denne oplysningskampagne vil blive en indoktrinering. Det er al undervisning sådan set. Der er bare en verden til forskel mellem at undervise små børn i at gøre deres egne observationer samt at stille sig kritisk over for nye oplysninger og så at lade undervisningen bygge på indbildning og fornemmelser (hvilket i chokerende grad gøres i biologiundervisningen i USA).

“Oplysningstiden” var i gamle dage, hvor der var godt brug for den. I dag hedder det “informationssamfundet”, men dette ord har efterhånden en ret negativ klang i mine ører. Hvilken nytte er information, hvis man ikke kan sortere kritisk i den? Det enorme bombardement af information i dag giver paradoksalt nok en ny mulighed for middelalderlige tanker at florere og indfange folk. Der er simpelthen brug for en genfødsel af oplysningstiden. Det er ikke nok at kun “elitære intellektuelle” på universiteterne får mulighed for at tænke selvstændigt. Hele befolkningen (i det mindste dens børn) skal med.


#11

Personligt kan jeg ikke forstå at det ikke er strafbart at slå mønt på at snyde sine syge og lidende medmennesker - hvilket præcis er hvad mange alternative behandlere gør i mine øjne.

Og det med at der er mange højtuddannede blandt de “alternative patienter” er efter min mening ligegyldigt. Bare fordi man er akademiker kan man da vide lige så lidt om videnskabsteori og den humane organisme som alle andre!


#12

Ja, selvfølgelig er der en masse pladder og det kan være svært for folk ikke at blive snydt.
Nu har jeg ikke læst medicin så længe, men vil påstå at jeg ikke kan løbe helt uden om alternativ behandling, da det nu har vist sig at kunne hjælpe. Om det så bare er folks underbevidsthed der pilles ved, så hjælper det jo stadifvæk! Så er der jo åbenbart et eller andet vi kan lære af det!


#13

Tja, om det bare er folks underbevidsthed der pilles ved, så er det noget lægestanden har besluttet sig for at er uetisk. Derfor giver man ikke længer behandling man ved ikke har anden effekt end placebo-effekt. Der er intet vi kan lære af det, for vi ved det i forvejen. Vi laver dobbelt blindede forsøg netop for at undgå at give en behandling som ikke har nogen fysiologisk effekt.

Og såfremt det patienten egentlig har brug for er nogen der lytter til deres problemer og tager sig tid til dem, så synes jeg vi skal erkende at det er det, det drejer sig om, i stedet for at lade som om det virkelig handler om krystaller, sukkerpiller, auramassage eller andet gøgl.

Det tror jeg nu ikke. De fleste jeg kender til som benytter sig af alternativ behandling i større udstrækning har sørgeligt lidt viden. Ikke bare om sygdom, fysiologi, og medicinsk behandling, men også om de alternative behandlinger de bruger.
De færreste kender f.eks. til det fulde grundlag for den homeopatiske behandling, og de to behandlingsprincipper den følger. Mange tror at det er det samme som naturmedicin.

Personlig har jeg lidt svært ved at se et sammarbejde mellem skolemedicinen og alternativ behandling så længe de alternative behandlere ingen selvjustits har overhovedet. Kiropraktik startede som en alternativ behandling der skulle kunne kurere alt gennem manipulation af rygsøjlen. Først når de erkendte at man kun kunne fikse visse ting i selve rygsøjlen ved deres teknikker vandt de en vis anerkendelse. Samme gælder akupunktur. Det er ikke længer en behandling til alle sygdomme, men primært en smertebehandling, hvilket det meget vel kan være et rationale for.
Øvrige alternative behandlere insisterer stadigvæk på at de kan helbrede alt via det de nu udøver, det være sig trykken på fødder, nåle i øret, krystaller under puden eller tåbelige små sukkerpiller. Og så er det svært for mig i hvert tilfælde at skulle udtale mig positivt om mine patienters eventuelle valg af sådanne behandlinger.

Sveinar


#14

Hvis du er forkølet og drikker 2 mL af min magiske Kiwi-likør to gange dagligt, så garanterer jeg, at du er rask om en uge!

Når noget ikke har dokumenteret effekt, så bør man kun anvende det til lindring, omsorg og trøst (jvf. ovenstående).

SKÅL!