Hej!
Først lige two thumbs up til Frold og alle brugerne af denne side. Det er simpelthen kanon at man kan få hjælp og finde så meget om studiet herinde.
- marts nærmer sig hastigt, så jeg har som så mange andre forsøgt mig ud i kunsten at skrive en motiveret ansøgning, og vil rigtig gerne have kritik for den. Kan den bruges? for meget prosa? For lange sætninger?? lige i vinkel??
På forhånd tak, Thomas
Jeg har ikke hele livet igennem vidst at det var medicin jeg gerne ville læse. Modsat mange andre der søger medicinstudiet er det en erkendelse jeg først er nået til i løbet af de sidste to år. Men at det er medicin der er det rigtige studie for mig, er jeg efter grundige overvejelser ikke et sekund i tvivl om.
Som nybagt matematisk student i 2004 (D) var jeg ikke helt klar over hvad jeg ville. Jeg havde en forventning om at det var en universitetsuddannelse jeg skulle tage, men vidste ikke hvilken. Derfor tog jeg et sabbatår, og det skulle vise sig at lede mig på sporet af det rigtige studie.
Jeg havde modtaget indkaldelse til aftjening af værnepligt fra februar 2005, så jeg havde et halvt år til at arbejde i. I løbet af det halve år prøvede jeg bl.a. at stå ved et samlebånd, og dette bekræftede mig yderligere i at jeg skulle tage en videregående uddannelse, i stedet for at ende på en fabrik.
Under værnepligten lærer man mange nye sider af sig selv at kende, og jeg blev faktisk så glad for at være i Forsvaret, at jeg søgte om at komme på sergentskole. På sergentskolen lærer man bl.a. at tage hurtige beslutninger selv under pres. Noget jeg bestemt mener kan gavne mig i mit fremtidige virke som læge. Endvidere får man i det fag der hedder ledelse og uddannelse mange nyttige informationer om hvordan man kommunikerer og samarbejder med andre mennesker, hvilket også er en vigtig del af lægegerningen og -studiet. For det tredje opbyggede jeg igennem værnepligten og tiden på sergentskolen en høj selvdisciplin, som jeg stadig besidder, og som jeg også mener vil kunne gavne mig under studiet.
Under forløbet på sergentskolen var jeg dog stadig i tvivl om, hvad jeg skulle læse, når jeg havde opfyldt min korttidskontrakt med Forsvaret. Det var først da jeg som bedst bestået nyudnævnt sergent i februar 2006 (D) fik et hold værnepligtige, at det begyndte at gå op for mig, at det var mennesker, i form af lægegerningen, jeg ville arbejde med. Man har rigtig meget kontakt med sine værnepligtige under deres fire måneders værnepligt. Den glæde jeg oplevede ved at undervise dem, se deres udvikling og gøre dem til soldater, fik mig til at indse, at jeg skulle have et job hvori jeg kunne hjælpe andre mennesker.
Jeg havde et år tidligere kort haft kig på medicin, dog uden at blive varm på studiet, men denne gang blev jeg mere nysgerrig, begyndte at undersøge studiet nærmere og rådførte mig med to kammerater fra min gymnasieklasse, der begge allerede læste medicin. De var begge ovenud begejstrede for studiet, og deres entusiasme kombineret med de oplysninger jeg fik om studiet fra internettet mv. gjorde, at jeg blev mere og mere sikker på, at medicin var det rigtige studievalg for mig. At studiet kræver seks års hårdt slid med megen læsning af teori og læsning op til eksaminer afskrækker mig ikke, da jeg i hele gymnasietiden havde en høj studiedisciplin. Jeg kan godt lide at fordybe mig i interessant stof, og kan bruge mange timer på at søge og læse information om mere eller mindre relevante emner, hvis det bare har fanget min interesse.
Det øjeblik hvor jeg virkelig sandede, at medicin var det rette for mig, kom da jeg skulle køre en menig på sygehuset, fordi han havde brækket benet på forhindringsbanen. Allerede ved ankomsten til sygehuset havde jeg mange tanker i gang om, hvor spændende det måtte være at arbejde et sådant sted. Jeg var både med til indledende undersøgelse og nede på røntgenafdelingen, og undervejs faldt brikkerne simpelthen på plads. Det var læge jeg skulle være.
Siden den dag har jeg så undersøgt studiet nøje – mest på internettet, men også ved samtale med bekendte der var på studiet og ved kontakt med studievejledningen. Den nye studieordning med de integrerede kurser virker meget tiltalende på mig, da det lyder som en rigtig god måde at lære stoffet på. Jeg er stadig overbevist om, at medicin er det rigtige studie for mig, og at jeg kan gennemføre det.
Efter værnepligtsholdet fortsatte jeg med HRU-uddannelse af nogle af de soldater, der nu er udsendt for Danmark. Jeg sidder pt. i en oversergentstilling (D), hvor jeg kører missionsorienterende uddannelse for de soldater der skal udsendes til august.
Jeg håber inderligt på at blive optaget på medicinstudiet på Københavns Universitet.
