Ansøgning og engelsklæsning

Ansøgning og engelsklæsning
0

#1

hej.

Er der et sted man kan hente ansøgningsskemaet til medicin ned?

Er der mange af lærebøgerne der er på engelsk, eller andre sprog end dansk, læser man overhovedet bøger på dansk. Og hvad med undervisningen, hvad sprog foregår det på.

Og hvad med latin? Er det en noget man mangler hvis man som mig er matematiker.

Det er fedt I har denne her side, jeg får svar på en masse ting jeg ikke engang vidste jeg ikke vidste…


#2

Hej
Der er en del af bøgerne på studiet, som er på engelsk. Alt fysiologi jeg har læst har været på engelsk og det samme med biokemi.
Neuroanatomi var efter den norske “Sentralnervesystemet”. Ellers har resten af anatomien været på dansk, så vidt jeg husker.
Mht latin så er det intet problem. Jeg havde heller ikke haft latin. Man lærer alle de “dejlige” ord man skal kunne alligevel og det eneste det måske kniber lidt med er endelserne ved flertal osv. Og det er sgu’ det mindste problem.


#3

http://www.optagelse.dk - der kan du finde alt relevant for din ansøgning.


#4

De fleste af mine bøger (1. sem.) er på engelsk, undtagen kemi!! Og jo længere hen man kommer, så vidt jeg har forstået (??), bliver der færre og færre danske/skandinavisk sprogede bøger!!
Og nej, det er ikke nødvendigt med latin!! Vi tolker eller analyserer ikke… :smiley: Man lærer det hurtigt, det er bare lige at få udtalt det rigtigt!! :lol:


#5

Det er ikke helt rigtigt, at jo længere du kommer hen, desto flere bøger er engelske… Medicinsk Kompendium, Basisbog i Medicin og Kirurgi, samt mange af bøgerne i sansefagene er på dansk…

Det at læse bøger på engelsk betyder vist ikke så meget, så længe man har nogenlunde engelskkundskaber - det svære er det faglige, ikke det engelske…


#6

[quote=“Skovsen”:2ilq6wxp]
Det at læse bøger på engelsk betyder vist ikke så meget, så længe man har nogenlunde engelskkundskaber - det svære er det faglige, ikke det engelske…[/quote]

Jeg er helt enig. Jeg er bedøvende ligeglad med, om bogen er engelsk eller dansk, så længe den kan formidle stoffet på en forståelig måde.


#7

Synes nu det er netop omvendt… spec. på kandidat delen er der mange danske alternativer, mens biokemi og fysiologi, cellebiologi bør læses efter engelsk litt.


#8

Hvis man nu er bedst til engelsk og tysk, er det så muligt stort set kun at læse pensum på disse sprog? Har nemlig hørt, at der kun er “pensumforslag”…

De bøger man bruger på KU på engelsk er det egentlig også dem man bruger ved amerikanske uni’s, f.eks. Harvard? :slight_smile:


#9

ja, jeg ville mene at det var muligt kun at bruge engelske bøger. Hvis man virkelig vil er det nok også muligt at nøjes (næsten) med danske. Det er vist en smagssag. Personligt synes jeg ofte at de engelske er de danske bøger langt overlegne.


#10

Jeg vil også mene det er muligt udelukkende at bruge engelske bøger, hvis man vil. Og jeg er også enig i, at de som oftest er overlegne til de danske.
Jeg ved ikke hvordan anatomi undervisningen er i Kbh og Aarhus, men jeg vil mene at man har mest ud af, at bruge de danske bøger lige akkurat i dette fag på SDU. Læseplanen lægger sig så meget op ad de bøger (Finn Bojsen, Indre Organer, Geneser osv.) at det er nemmest hvis man følger disse bøger.
Men ellers kan man holde sig helt til engelsk hvis man lyster.

Jeg tror de bruger nogle af bøgerne på de amerikanske universiteter, men jeg ved det ikke præcist. F.eks. er der så mange fysiologi bøger at det gør helt ondt. og de er jo som regel skrevet af læger og professorer fra amerikanske universiteter, så gud ved om de ikke også bruger nogle af dem der.


#11

Gå efter de engelske bøger!

  1. Der er stor konkurrence på markedet hvorfor de er pædagogiske og gennemtænkte, og ikke mindst billige.
  2. Der er ofte en “essentials” version som er alt rigeligt. Prøv at sammenlign Histology (Stewens og Lowe) med Geneser. 1/4 bogstaver, 2x billeder (intet behov for histologi atlas) og man får det samme ud af det. Folk har også været glade for Grays anatomi i forhold til Bojesen.

Minusset ved engelske bøger er at forfatterne får penge pr. side og så ender man op med The Cell.

Jeg har gennemførte 1-5 sem. normeret KU (der hvor man er i tvivl om bøgerne) med følgende princip: Den tyndste, billigste bog, gerne på engelsk og købte først en måned inde i semstret.


#12

Rune >>>

Hvorfor tror du egentlig der er så mange, som ikke klarer bachelordelen på normeret tid?

Hvordan klarede du den på normeret tid? Altså, hvor meget læste du i gns. per dag? Altså, var du sådan en superelev eller havde du bare en sund indstilling til læsningen (lidt forenklet, men håber du forstår hvad jeg spørger om:)) ?


#13

Jeg ved ikke om der er mange som ikke klarer den på normeret tid. Vi var vel en 5-6 stykker ud af 24 tilbage max efter 5. En del 5-6 var holdt helt op og resten var dumpet en eller flere eksaminer. Det handler om at kunne tilegne sig stoffet, og kunne se ud over at det er SUPERKEDELIGT at sidde og læse.

At jeg kørte normeret var blot for at illustrere at det pladder som man af og til hører med at de tynde engelske bøger ikke er dækkende ikke passer. Eller at den og den fysiologibog (Guyton &Hall=kanonbog)ikke er dækkende for mave-tarm er noget plidder. Det vigtigste er at man forstår pædagogikken i bogen, så at sige der er god kemi mellem bogen og en selv.

Mht. læsningen så kørte jeg efter et skema som hed: 5 måneder pr semester:

  1. måned lidt undervisning, mange øl, ingen bøger
  2. måned lidt undervisning, mange øl, bøger købt ikke læst
  3. måned mere undervisning, færre øl stadig ingen læsning
  4. måned undervisning, øl, og afhængig af stofmængde på semester og udenadslærekvotient (aka anatomi= høj, kemi,fysiologi (nyrer, hjerte,lunge )= lav) ingen til en del læsning 0-4 timer dagligt
    sidste måned før eksamen: 14 timers daglig læsning, al relevant undervisning som afbræk (boede 5 min fra Panum).

Det fungerer for mig, men jeg vil sige at det er få andre jeg har mødt som kører samme tur. Det kræver nok en smule klæbehjerne og forstående kæreste hvis sådanne haves.

Selvom ovenstående funger, så er jeg selv begyndt på at læse i semestret og kommer personligt til 95% af undervisningen, hvis ikke lige det er mavetarm patologen fra RH.


#14

Damm… 14 timer? Kan det overhovedet lade sig gøre at absorbere så meget stof på én dag? Hvordan arbejder man med stoffet når man læser så mange timer (altså med hvilken metode - læser man det bare, skriver man noter til det hele, søger man at lære det uden af eller søger man blot at opnå en grundlæggende forståelse for det stof man læser?)? Og så et andet spørgsmål: Hvor mange dumper ca. i løbet af de første semestre, og hvad er hovedårsagen dertil?

Mvh,
Falkon


#15

De fleste har læst stoffet før, når de læser til eksamen. Så går det lidt hurtigere. Men der findes ikke en sikker opskrift på, hvordan du skal læse. Alle har deres egne metoder, det finder man ud af efterhånden.
Ligesom Rune lægger jeg det store arbejde i tiden op til eksamen.
Jeg læser bedst om aftenen, derfor står jeg op ved 9 tiden i eksamensperioden, spiser lidt mad, læser, spiser frokost, læser, laver kaffe, læser, spiser aftensmad, læser, laver mere kaffe, læser, og ved 2-3 tiden om natten går jeg i seng. Dette gør jeg 7 dage om ugen, men kan dog godt holde et par timers pause for at dyrke lidt sport eller lignende et par dage om ugen.
Du finder ud af, hvordan du skal læse når du er startet. Der er vist også et læsekursus, hvis man er til den slags…


#16

Du kan vedr. studieteknik se denne tråd: http://www.studmed.dk/viewtopic.php?t=12872

Generelt arbejder jeg ud efter en 6 timers regel.

Enten 6 timers undervisning eller 6 timer læsning. Eller 3 undervisningstimer og 3 læsetimer.

Jeg læser aldrig før kl. 8 og læser aldrig efter kl. 18.

Jeg er endnu ikke dumpet en eksamen…

Det flid skovsen og Rune skriver om må også udmønte sig´i karaktere på den anden side af 10.


#17

Ikke for mig, jeg kan stort set aldrig læse mere end 6 timer per dag (undervisning inkluderet), måske 8 de aller sidste dage før en eksamen, men selv det er efterhånden sjældent. Er enig med frold, for den knap så ambitiøse studerende er der ingen grund til at læse mere, det vigtigste er egentlig at man kan fokusere på det essentielle og lade detalierne være. Det kræves sjældent voldsomt meget for at bestå, men man skal kunne det vigtigste.