Århus eller København?

[hide]Hej folkens

Jeg skriver dette indlæg med henblik på at drage lidt på nuværende Stud.Med.'eres erfaringer og tanker vedrørende mine muligheder, således at jeg kan stå bedre rustet til at træffe det bedste valg.

[size=4] LIDT OM MIG[/size]
Jeg er 20 år. Bor i Århus, i egen lejebolg.Jeg ser mig selv som en vaskeægte verdensborger (3 statsborgerskaber og taler 5 sprog flydende, samt yderligere ‘kendskab’ til 3 øvrige sprog)

Jeg kommer fra en decideret ‘lægefamilie’; begge forældre, en tante, og begge søskende er medicinere. Dette har påvirket mig i stor grad, til at vise interesse for lægevidenskaben siden folkeskoletiden. Det er det eneste rigtige uddannelsesvalg for mig. Jeg er akademisk velfunderet. Har altid vidst et eller andet sted, at Medicin var noget der passede på mig. Min ene søsken har læst på SDU, mens den anden i Polen.

Mellem alderen 14-18 boede jeg i hhv. Portugal, Moldova, Italien og Schweiz, hvor jeg gik på internationale skoler (hvor undervisningssproget naturligvis var Engelsk - pånær i Schweiz).

Jeg har en 2-årig HF - fra sommeren 2013 - med et samlet gennemsnit (med kvikbonus [8%]) på 11,0. Deudover opfylder jeg de påkrævede faglige niveauer (Bestået Mat A, Fys B & Kem B), da jeg har suppleret fra sommer til nu (Vinter 2013).

Jeg står med ‘nogenlunde’ sikkerhed til at kunne blive optaget på både Århus Universitet og Københavns Universitet (omend Stand-By), såfremt adgangskvotienterne ikke stiger drastisk.

[size=4] ÅRHUS ELLER KØBENHAVN?[/size]
Jeg har bl.a. leget med tanken om at læse minimum et semester på Ivy Leaue universiteterne i USA, eller måske endda hele postgraduate-graden, og samtidig drage nytte af den, for mit vedkommende, ‘nemme’ optagelse på de danske universiteter.

Hvis dette, af uvisse årsager, ikke viser sig at være ladsiggøreligt, vil jeg stadigvæk have internationale hensigter med min uddannelse, og ser bl.a. meget op til min tante, som har en fastlægestilling på De Amerikanske Jomfuøer, eller min far der har fået sin USMLE, og er GP’er i delstaten Ohio, USA (siden 2004).

Altså ser jeg mig selv læse minimum Bachelor i Lægevidenskab i Danmark (Enten KU eller AU), med henblik på ultimativt at leve/arbejde i Ikke-Danmark efter færdiggjort Kandidat. Sådan ligger landet nu engang.

Jeg kan se mig selv have et aktivt/godt studieliv i begge byer, og er derfor i big-time trouble. Man hører ofte at AU-medicinere har godt sammenhold, mens KU’erne er mere isolerede. Men sådan kan man vel ikke generalisere. Jeg har ikke det store sociale netværk i Århus, og har derfor ikke rigtigt det store tilhørsforhold til byen, pånær min vage østjyske dialekt.

Så langt så godt! Herunder mine spørgsmål i forbindelse med mine aspirationer:

[size=4] SPØRGSMÅL[/size]
[ol]
[li]Er det ligegyldigt om der står Aarhus University eller Copenhagen University, i udenlandsk (evt. amerikansk) optagelsesregi? [Både enkelt semester, postgraduat eller evt. Ph.D] [/li]
[li]Er uddannelsen i København mere internationalt orienteret (mere engelsk), da hovedstaden generelt er således?[/li]
[li]Er studielivet lige sprudlende på begge universiteter?[/li]
[li]Kan man med maksimal udeboende SU, suppleret med SPV vagter, have råd til at bo i egen lejlighed i København? (Indre By / el. tæt på Panum) … Og samtidig have lidt luft i budgettet? [/li]
[li]Vil i tro at der ligger en uskreven (underbevidst) fordel i at man er medicinstuderende, overfor en udlejer af lejlighed? Sender det et pænere signal til udlejeren og evt. forøger en chancer? (LOL) [/li]
[li] Kan København være stedet for mig, taget mit udseende og anden etniske baggrund i betragtning? [/li]
[li]Kan Panum sidestilles med Århus’ sunhedsvidenskabelige fakultet? Har det ene sted ligefrem bedre faciliteter end det andet? [/li]
[/ol]

Pfeeew… Det er godtnok mange spørgsmål på én gang, og noget af en omgang at sluge for jer travle doctors-to-be og andre. Jeg håber at i vil rive få minutter ud af jeres dag, og trykke lidt på knapperne foran jer. Det ville jeg være evigt taknemmelig for. [/hide]

Jeg kan ikke svare på alle dine spørgsmål men når der kommer til USA ved jeg en del. Jeg færdiggøre til Maj en bachelor i Biological science - pre medicine fra University of Missouri. Jeg stod selvfølgelig og skulle tage valget om jeg ville studere videre i USA eller læse medicin i Danmark. Jeg har valgt Danmark på den baggrund at de i USA sagde at som international studerende skulle jeg betale $200.000 med det samme som en form for sikkerhed for at jeg ikke ville løbe fra regningen når jeg bliver færdig med uddannelse.
Ud over det lyder det skam flot at du vil læse på Ivy League skolerne i USA, men det skal bare lige siges at de ikke er de bedste indenfor medicin, de er gode men ikke de bedste. De bedste er skoler som John Hopkins (den bedste i USA indenfor medicin) og Washington University i St. Louis, men de skoler er tæt på umulige at komme ind på. Ivy League skoler som Harvard er gode skole indenfor specielt Jura, imens den skole jeg kommer fra er den bedste i USA indenfor Journalisme og det er ikke en Ivy league.
Om det betyder noget at der står Copenhagen eller Århus så burde det ikke betyde meget men de vil genkende Copenhagen mere.

Som Københavner genne hele mit liv skal du nok klare det fint here. Du kommer noget til at spise meget pasta da det er lidt dyrt at bo her men det er jo ens for alle studerende.

Håber dette hjælper lidt og held og lykke med det hele :slight_smile:

Velkommen til!

Jeg kan ikke rigtig sammenligne København med Aarhus, da jeg aldrig har haft min daglige gang i Aarhus. Men jeg kan da give mit besyv med ang, København:

  1. Jeg kan ikke svare på om Kbh er mere internationalt orienteret end Aahus. I kbh foregår næsten al undervisningen på dansk. På kandidatdelen er det muligt på nogle semestre at komme på internationale klinikhold.

  2. København er en fantastisk by at være studerende i. Selve byen giver rigtig mange muligheder for at opleve kultur og rekreation i de fleste afskygninger uanset hvad man er til. Mulighederne for at gå i byen en gang imellem og have det sjovt er også rigtig gode og varierede. På selve uni er der også gode muligheder for at møde sine medstuderende i Studenterklubben (hygge og fest) eller basisgrupperne (interessegrupper for meget forskellige ting f.eks. forskellige specialer eller fritidsting som dykning).

  3. Jeg kan lige så godt sige det som det er. København er en rigtig dyr by hvad angår boliger. Egen lejlighed centralt er normalt er en dyr fornøjelse at sidde alene i med mindre man er ude i forældrekøb eller er heldig at man “kender nogen som kender nogen” der lejer billigt ud. Umiddelbart vil jeg på SU + SPV eller lign. foreslå bofællesskab eller kollegie.

  4. Jeg tror bestemt ikke det gør ens chancer mindre :slight_smile: Men som sagt er der mange om buddet til lejelejligheder.

  5. Umiddelbart virker København som en relativt tolerant by mht. til at have anden etnisk baggrund. Men nu har jeg jo også lyst hår og blå øjne :slight_smile: Men ud fra hvad jeg hører fra bekendte er der vist ikke større problemer i København, end andre steder. Jeg er sikker på du vil falde godt til i København!

Det her virker som sød musik i mine ører. Er der andre der har øvrige kommentarer, så kom gerne med dem :smiley:

Well, jeg kan da svare på et af dine spørgsmål:

Jeg er selv sorthåret og har boet i KBH det meste af livet. Her finder du rigtig mange nationaliteter, specielt omkring Nørre Campus. Et stenkast derfra finder du den anden verden, midten af Nørrebro, hvor folk af anden etnisk baggrund end dansk/nydanskere fylder meget godt i bybilledet. Afspejles glimrende i det kommercielle udbud gennem butikker.

Så intet problem der i hvert fald. :wink:

Og jeg kan svare på at nej: du kan ikke få råd til en lejlighed i indre by, med mindre du kender nogen, der kender nogen der VIRKELIG synes godt om dig!
Københavns eneste ulempe er boligsituationen! Led efter bolig på Nørrebro, det er ved panum og mere realistisk rent prismæssigt… Alternativt i udkanten af Kbh…

1 Synes om