Jeg tog specialet (11. semester) samtidig med slutning af 8. semester + sommerferie + starten af 9. semester (forskning i “fritiden”). Derefter havde jeg et lille fag på 2 uger med 2 obligatoriske dag (klinisk beslutningslære) som jeg tog i starten af 12. semester lige inden jeg gik på barsel (gik faktisk i fødsel under den ene obligatoriske dag, men fik lov til at bestå alligevel 
)
Så på den måde cuttede jeg 6 mdr. af kandidaten. Jeg var faktisk i samme situation som dig. Jeg begyndte ikke at få SU før 5. semester. Altså havde jeg 2 år uden SU. Jeg valgte at ligge de 2 år uden SU i starten af studie og så arbejde der i stedet. Grunden til det er at du er mere herre over hvornår du vil møde til undervisning. Derved kan du nemt holde “fri” 1-2 gange om ugen og arbejde i stedet. Det er sværere på kandidaten da du har meget obligatorisk klinik, dog ikke umulig. Jeg har dog været glad for at have gemt min SU til kandidaten.
Jeg fortale min mand som også læser på 12. semester at du gerne ville skære et år af bacheloren. Hans svar var: “Hvis man gerne vil øge sin risiko for at droppe ud/blive smidt ud, så er det vejen frem”.
Du kan ikke bare kombinere de semestre du vil på bacheloren. F.eks. må du vidst ikke starte 3. semester uden at have bestået 1. og 2. semester. Derudover risikere du en “snowball effect” hvor hvis du dumper 1 eksamen vil du bare være konstant bagud fordi pensum er så stort. Jeg kan beskrive semestrene således:
- semester: Rimelig enkelt, overfladisk og lige til. Det er her du lærer studiet at kende og din første eksamen er “bestå/ikke bestå” som det eneste tidspunkt på studiet.
- semester: Detaljeret, væsentlig større arbejdsbyrde end 1. semester.
- semester: Skiller bukkene fra fårene. Her indser du virkelig hvad studiet handler om og det er her de fleste dumper. Det er anatomi og CNS. CNS har den højeste dumpe% på studiet og en af de højeste på hele KU. Her indser du også hvor dedikeret man skal være.
- semester: Her mærker du for første gang hvad en stor læsebyrde er. Pensum er stort, men sjovt (hvis du spørger mig).
- semester: Bachelorens STØRSTE pensum. Tæt på de 2000 sider. Derudover har du til sidst immuno/pato/farma der ligesom CNS har en høj dumpe% fordi folk er så trætte efter nyre/endo/repro.
- semester: Nu bliver det sjovt. Nu begynder du at føle dig som en læge. Du skal væk fra de tunge teoretiske bøger og i stedet dykker du ned i de forskellige sygdomme. Det er sjovt, spændede og ekstremt givende. Men læsebyrden er ikke lille af den grund. Du vil stifte bekendtskab med FADLs medicin og Kirurgi eller medicinsk kompendie. Den skal du bruge de næste par semestre, men ja du kan jo selv slå op hvor tykke de er
Derudover skal man huske at der på hvert semester af bacheloren er obligatoriske laboratorieøvelser.
Det er jo op til en selv hvor meget tid man vil bruge på at læse osv., men jeg siger bare, bacheloren er ikke et nemt sted at dumpe da man nemt ender i en ond spiral.
Jeg har hørt om 1 person der skar 1 år af medicinstudiet ved at “fjerne” et semester fra bacheloren og et fra kandidaten. Men det var på gammel ordning. Han var ekstrem klog og er i dag ham der i en alder af 27 har opfundet et eller kardiologiskvidunder/ballonudvidelses ting som skal bruges i akutmedicin. Og han synes det var hårdt (han har skrevet en bog om det) og jeg kender hans søster.
Jeg håber det kan give lidt perspektiv og ellers må du endelig spørge løs <3 <3