Bacheloren på Medicin i Odense

Jeg bor i Aarhus og skal til at søge ind på Medicin på AU, men jeg overvejer også at søge ind i Odense. Hvad der betyder noget i min overvejelse, er at jeg helst kun vil ansøge, hvis jeg kan blive boende i Aarhus imens. Jeg forsøger derfor at finde ud af hvor mange dage om ugen jeg ville skulle pendle til Odense? Er det muligt at få til at fungerer, uden at jeg ville skulle flytte?

Hej Sofie og velkommen til :smiley:
Det korte svar er, at det sagtens kan lade sig gøre at pendle Aarhus - Odense. Der er flere fra SDU der pendler frem og tilbage mellem København og Odense (pendlere Aarhus - Odense er der ikke ligeså mange af), og de fleste klarer det rigtig fint. Flere af pendlerne oplever over tid at flytte permanent til Odense fordi pendleriet alligevel bliver for surt, men det er jo helt individuelt og det afhænger jo i høj grad også af hvad der “binder” én i Aarhus/København.
På studiet er der generelt meget lidt obligatorisk undervisning, men det skal dog siges at der generelt er meget undervisning. Pendlerne kommer sjældent til det hele, men udvælger det de gerne vil høre om og bliver væk fra andet. Igen er det individuelt om man får meget med fra forelæsningerne/holdtimerne eller om man lærer mere ved selv at sidde med tingene.

I starten af studiet (modul 1) der er nogle ting der er obligatoriske så der skal du regne med at tage frem og tilbage en del. Sidenhen er der ikke meget obligatorisk undervisning, men som sagt stadig meget undervisning som du sikkert gerne vil til.

Sidst skal et nævnes at man socialt næppe integreres helt på samme måde når man pendler. For mange er starten på et nyt studie også starten på en ny by og i den forbindelse dannes der mange (gode) venskaber.

Kan kun støtte op om at søge ind flere steder på én gang. Hvis du kommer ind i Aarhus er alt jo bare godt. Hvis du ikke kommer ind i Aarhus, men får tilbudt en plads på SDU så kan du tænke lidt over hvad du helst vil (mht. at bo), og du kan jo altid starte som pendler og så blive fynbo senere hvis du har lyst. Igen handler det jo meget om hvad det er der “holder dig i Aarhus”.

Håber at du kan bruge mit svar :slight_smile:

Venlige hilsner
KmK

2 Synes om

Det var et virkelig godt svar! :slight_smile: Tusind tak for det @KirurgenmedK :slightly_smiling_face:
Det du skriver, har dannet mig et rigtig godt billede af, hvordan det kunne se ud, at studerer i Odense som pendler og jeg tror faktisk jeg vil ansøge. Så må tiden vise hvad der sker.
Igen, tusind tak.

Mvh Sofie

3 Synes om

Hej Sofie,

Jeg er glad for at du kunne bruge mit svar (der dog ikke blev så kort igen :stuck_out_tongue:
Hvis du har brug for yderligere oplysninger omkring studiet i Odense eller for den sags skyld i Aarhus så må du give lyd :slight_smile:

Ellers er der bare tilbage at sige God Vind med optagelsen :+1:

/KmK

2 Synes om