Hej Sawa,
Tak for et spændende indlæg og en række spørgsmål, som jeg tror mange studerende har stillet sig selv i tidens løb.
Valget af artikler, herunder om de skal være på dansk, engelsk eller et tredje sprog, afhænger i høj grad af, hvilket emne / problemstilling man beskæftiger sig med, hvilke råd man får fra sin vejleder og selvfølgelig ens personlige præferencer. Det er vigtigt, at dit første videnskabelige arbejde - bacheloropgaven - bliver en god oplevelse, så du bliver inspireret til også at forske i fremtiden.
Vedr. 1:
Valget af artikler afhænger i høj grad af, hvilket emne / problemstilling man beskæftiger sig med samt de råd som du får fra din vejleder. I forbindelse med både bachelor- og kandidatopgaven er vejlederen din vigtigste sparringspartner. For at øve kritisk videnskabelig tankegang er det vigtigt, at du forholder dig til originalartikler. Reviews kan være gode til at give dig et overblik over emnet samt til at sætte din egen problemformulering ind i en større sammenhæng, men for at producere ny viden, må man så at sige arbejde sig igennem noget råmateriale - i dette tilfælde originalartikler om emnet.
Selvfølgelig er det (i hvert fald i starten) nemmere at læse artikler på dansk, men som du selv skriver opfylder mange danske artikler ikke kravet om at være originalartikler.
Alene det peger på, at du bliver nødt til at læse et antal artikler på engelsk. Jeg kan berolige dig med, at man hurtigt vænner sig til at læse artikler på engelsk. Man lærer også hurtigt at fokusere på netop de aspekter, som er relevante for den aktuelle problemstilling.
Som jeg forstår det, får du et meget stort antal artikler, når du laver din søgning på f.eks. PubMed. Måske kan du bede din vejleder om at hjælpe dig med at definere en lidt mere fokuseret søgestrategi. Systematik er meget vigtig. Du kan lave en liste over inklusions- og eksklusionskriterier, som du vurderer de potentielle artikler efter. Det vil også gøre det nemmere når du skal redegøre for din søgestrategi i opgaven.
Litteratursøgning kan bibliotekarerne på KUB Nord også vejlede dig i, foruden kurser i litteratursøgning samme sted. Din vejleder har måske også 2-3 rigtig gode artikler liggende med brugbare referencelister, der kan danne basis for videre litteratursøgning.
Afslutningsvis vil jeg også sige, at næsten ingen artikler er spildt læsning. Man kan altid blive klogere - det være sig omkring resultater, metode, forsøgsdesign osv. Selvom du ikke bruger artiklerne i din opgave, kan de alligevel vise sig at være gode senere, når man skal skrive andre videnskabelige arbejder.
Vedr. 2:
Ja, fra 4. januar 2010 skal man abonnere på Ugeskriftet for at få adgang til alle artikler. Dog mener jeg, at KUB Nord har papir-eksemplarer liggende, som man kan låne.
Vedr. 3:
Et rigtig godt spørgsmål.
Desværre findes der nok ikke noget præcist tal for, hvor mange artikler man skal bruge. Man kan skrive en fremragende opgave med 25 referencer og en middelmådig opgave med 80 referencer (eller omvendt). Det er et spørgsmål om kvalitet frem for kvantitet.
Det vigtige er, at man får belyst emnet på en god måde, at man udviser videnskabelig tankegang og inddrager så mange vinkler på problemet som muligt og diskuterer ligheder og forskelle. Din vejleder har formentlig et godt overblik over, ca. hvor mange artikler der findes om det pågældende emne.
Vedr. 4:
Jeg havde selv den mest engagerede og inspirerende vejleder man kunne ønske sig - både i bachelor- og kandidatopgaven. Det betød utrolig meget og jeg er blevet motiveret til at fortsætte med forskningen i mange år fremover. Det er vigtigt, at man kommer til at arbejde godt sammen med sin vejleder og lytter til hvad han/hun foreslår.
Det er en stor glæde at kunne præsentere resultatet af et forskningsprojekt, som er ens eget. Selvfølgelig kan det virke som et stort stykke arbejde, men man kan også se sådan på det, at man allerede så tidligt på studiet får muligheden for at blive ekspert inden for et afgrænset felt: Når du har læst 50 artikler om et bestemt emne ved du jo mere om emnet end de fleste!
Det kan også være en kærkommen mulighed for at tage en kort pause fra læsningen 
Med hensyn til arbejdsprocessen kan det være en god idé at lave delmål med deadlines for sit arbejde.
Mit budskab kan vel i grunden opsummeres ret kort:
- Forskning - og bacheloropgaven - kræver en arbejdsindsats, men det er faktisk også sjovt at lave noget, der er helt unikt.
- Etabler et godt samarbejde med din vejleder og lyt til hvad han/hun siger. Brug vejlederen som sparringspartner og spørg, når du har brug for hjælp til at komme videre i processen.
- Få hjælp til at definere en hensigtsmæssig søgestrategi, så du får nemmere ved at identificere de artikler du skal bruge og læs gerne engelsksprogede artikler. Systematik er vigtig.
- Husk den kritiske videnskabelige tankegang, husk referencerne og husk at nyde lærings- og forskningsprocessen.
Med venlig hilsen
Dr Doctor
…
at jeg kommer til at bruge dem i min opgave. Jeg vil helst have artiklerne i dansk så de fleste artikler jeg finder når jeg søger i pubmed er fra ugeskrift for læger… og de er ikke originalartikler, de fleste er review artikler og jeg har fået at vide af min vejleder at artiklerne skal være originalartikler for at kunne bruge dem i bacheloropgaven.