http://forlag.fadl.dk/vis_bog.phtml?uid=283
Høiby, N (red.), indbundet, 500 sider,
udgave/oplag: 02/03,
årgang: 1998,
ISBN: 87-7749-176-9
Forlaget skriver:
Høibys mikrobiologibog giver indtryk af at danskere ikke kan skrive lærebøger. Det overordnede indtryk er en trist sort-hvid bog med enormt meget tekst. Dette ville være til at bære, hvis teksten var god, men det er den ikke.
Bogens første del består af en alt for omfattende gennemgang af immunologien og mikroorganismernes “struktur og funktion”. Der er meget biokemi i dette, med beskrivelser af metabolisme og nucleinsyrereplikation. Samtidig er detaljeniveauet meget højt med beskrivelser af de enkelte komponenter i bakteriers cellevæg etc.
Hovedparten af bogen er helliget den systematiske mikrobiologi som beskrives med vanlig sans for detaljer. Teksten er i sig selv ikke vanskelig at forstå, men så sandelig heller ikke inspirerende. For at hjælpe læseren med at skelne mellem relevant og irrelevant har forfatteren valgt at skrive dele af bogen med petit. I pensumsammenhænge (som jo snart ikke eksisterer længere) kan dette have haft en vis effekt, men i praksis finder jeg det noget forvirrende: Det er fint at vide hvilke mikroorganismer der kan overspringes ved læsning, men når jeg læser om de andre er det ikke til stor hjælp at det er “tilladt” at overspringe eller hurtiglæse enkelte sætninger eller sågar halve sætninger (som student skal man eksempelvis vide at en given bakterie identificeres ved dyrkning, men ikke at der skal anvendes chokoladeagar).
Bogen er forsynet med tegninger og skemaer, men disse formår ikke for alvor at lette forståelsen eller tilegnelsen. Typisk indeholder skemaerne megen information og ansporer ikke til systematisk tænkning, men snarere til udenadslære af indholdet.
Sygdomsbeskrivelser og -behandling findes i forbindelse med de enkelte mikroorganismer. Placeringen er fin nok, men de kliniske aspekter bliver aldrig rigtig holdepunkt for den mikrobiologiske viden. De antibiotiske forskrifter er selvsagt gode at kende når der spørges herom til eksamen. Behandlingerne svarer dog ikke altid til hospitalernes instrukser og det er i det hele taget muligt at lære sin anvendte farmakologi andetsteds.
Alt i alt vil jeg anbefale at man for sin egen skyld læser efter en anden mikrobiologibog end “Basal og klinisk mikrobiologi”, hvilket også er fuldt ud muligt.
Hvad skal jeg dog sige om den elendige bog :?:
Jo, hvad med dette: DET ER EN ELENDIG BOG :!:
Det eneste der kan bruges i den bog er parasitologien. Godt og velskrevet kapitel, men bestemt ikke værd at købe bogen blot for det. Bogen bærer bestemt ikke præg af at være skrevet med et pædagogisk mål for øje; den egner sig ikke til kurset i mikrobiologi med mindre man stiler efter de høje karakterer.
Bogens illustrationer kan man selv tegne med en blyant og lukkede øjne. En typograf i DDR ville have sagt: “Spændende tegninger - men dog lidt kedelige” :? Det er bare ikke godt nok i en lærebog i det 21. århundrede. :!:
Jeg må sige at jeg efter at have læst i denne bog, lige da mikro kurset startede, næsten var ved at give op! Men så læste jeg kompendierne fra FADL og så lyset 
Herefter gik jeg igang med at læse HIV, Hepatitis, Herpes, og de vigtigste bakterier i Højby for lige at få helt tjek på det. Desuden læste jeg efter viruslabdagene nogen af de metoder vi havde brugt fx Agglutitationstest osv igennem i Højby. På den måde synes jeg bogen er udmærket, men absolut ikke som “Hovedbog”
Lige mine ord. Læs efter Murray, men når det kniber med forståelsen så supler med Højby. Den er ellers ganske skrækkelig i sin opbygning. Men god som opslagsbog.
Som ovennævnt et topklasse opslagsværk, men derfor også en lidet pædagogisk lærebog.
Jeg læste efter Fadl’s pakke med kompendierne og denne bog, og fandt den kombination ganske tilfredsstillende.