Hej allesammen
Jeg har undret mig over hvorfor biologi ikke er et adgangskrav på med. uddannelsen. Jeg har bio A fra gymnasiet, og synes det er ærgerligt, det ikke er et krav, da det er det, der i første omgang gør mig interesseret i medicin, og så synes jeg da også, at det er mere relevant end fysik.
kender i grunden?
Mvh.
Ja det kan man mene. Men den mængde biologi du har i gymnasiet, selv på A-niveau er en kun en brøkdel af den fysiologiske og biokemiske viden du skal have i forhold til studiet.
Men klart nok er biologi som valgfag ofte en god intro.
Fysik og kemi er ganske vigtigt at have et kendskab til, hvilket du nok vil opdage hvis du får hjertelunge-fysiologi, eller om glykolysen, tca osv.
Personligt havde vi en marimbiolog til biologi-undervisning i gymnasietiden, og gav ikke så meget relevant viden for os, ifht. lægeskolen. Skolen skal nok fortælle dig hvad du bør vide, de forventer ikke man kan alt som en selvfølge 
Intet kræves, udover at man skal have en vis intelligens niveau og kan lægge 2 og 2 sammen. At kunne stæve er ingen gang et krav, så…
:shock:
hvis det var så let, så ville jeg nok ikke svede nu … :?
:shock:
hvis det var så let, så ville jeg nok ikke svede nu … :? [/quote]
Det jeg nævnte var kravene til at kunne klare sig til lægestudiet. Man skulle jo holde folk ude på en eller anden måde.
Ok, det er en hel anden problematik. For os der står og tripper udenfor i kulden, er det at få lov at komme ind det største forhindring og udfordring…
Lige inden den her tråd tager sporet helt ud i det forkerte så vil jeg da lige byde ind.
jeg har hørt at grunden til biologi ikke er et krav er fordi biologi på B og A niveau har et alt for bredt udvalg af emner som gymnasierne lærerne kunne vælge ud fra så man endte med at have nogle elever som havde bestået biologi A og som kun havde haft om kulstof 14 og havtang. Derfor kunne man ikke sætte det som krav at folk havde haft bio A eller B da der stadig ville være folk som ikke havde haft det relevante.
Når det så er sagt er det aldrig en dårlig ting at have haft biologi, der er mange ting i de første semestre man nikker genkendende til. På samme måde er det med kemi, med de sjove bindinger og pH regning, og fysik når man kommer til hjerte lunge.
Vil man ind handler det i bund og grund om at være strateg og vælge de fag hvor man ved man kan få det bedste afgangssnit. Thats it!
Evt må man så efter studiet supplere op med relevant “manglende” fag eller fag på manglende niveau.
Biologi er da et meget sympatisk fag, men adgangskrav skal defineres som fag der udbydes på alle gymnasielle uddannelse på samme niveau. Jeg ved ikke om man på htx kan have biologi på A, B, C-niveau eller slet ikke?
[quote=“Rosenlund”:3o3vthvb]Fysik og kemi er ganske vigtigt at have et kendskab til, hvilket du nok vil opdage hvis du får hjertelunge-fysiologi, eller om glykolysen, tca osv.
Personligt havde vi en marimbiolog til biologi-undervisning i gymnasietiden, og gav ikke så meget relevant viden for os, ifht. lægeskolen. Skolen skal nok fortælle dig hvad du bør vide, de forventer ikke man kan alt som en selvfølge [/quote]
Jeg er forstående overfor at have kemi som adgangskrav, men ved fysik er jeg uenig. Hvor gør fysik sig gældende på medicinstudiet? Jeg læser ikke selv medicin og er selv i gang med at komme ind. Men, for at forstå glykolyse, TCA og EKT, er fysik overhovedet ikke nødvendigt. For at forstå de enkelte trin, kan jeg godt se idéen med kemi, men hvor relevant er forståelsen af de enkelte trin for at lære den fysiologiske sammenhæng? Vi er enige om, at en detaljeret baggrundsviden danner et fint grundlag for forståelsen af disse processer, men snarere vil jeg argumentere for at biologi-undervisningen på gym har givet mig nogle gode redskaber til at få overblikket - nemlig hvorledes disse processer er relevante i helheden.
Biologi burde, imho, være krav i stedet for fysik. Fysik kan bruges i bevægelsesanalyse og til at forstå sportsskader, men ellers ser jeg ikke det vildt relevante.
Angående hjertelunge-fysiologi, så handler det om småting såsom tryk, fx Boyle’s, Dalton’s og Henry’s love. Det kan man da snildt lære på en dag, hvorimod det store overblik fra biologi ikke er noget man umiddelbart får hurtigt.
@dysp: der må være grænser for mængden af sludder der ignorant lukkes ud. Fysik er et kerne element (blandt flere) til forståelsen af kroppen. Faget har også stor betydning i en lang række parakliniske undersøgelser mm.
Mvh
Benjamin
[quote=“BS”:14u061a8]@dysp: der må være grænser for mængden af sludder der ignorant lukkes ud. Fysik er et kerne element (blandt flere) til forståelsen af kroppen. Faget har også stor betydning i en lang række parakliniske undersøgelser mm.
Mvh
Benjamin[/quote]
Jeg er ikke uenig i, at det kan være relevant for nogle ting. Men, for at sikre “den bedst mulige start”, må biologi da være mere relevant end fysik. Ellers kan vi godt blive enige om, at fysik, kemi og biologi på A alle ville være favorable fag at have haft.
Der findes selvfølgelig biologi-lærer med forskellige fokusområder, og kan også være at gymnasiernes læringsmål er blevet anderledes med den nye reform.
Min erfaring siger mig blot, at det biologi vi havde ikke var en særlig god opstart til medicin-studiet, men jeg kan kun snakke uden for egen erfaring.
Her må jeg nok tilslutte mig Benjamin, det er klart nødvendigt at have fysik for at kunne forstå en lang række aspekter i især fysiologien. I TCA, glycolyse og lign. har du ret der er det ikke så relevant, men dette er jo heller ikke hele pensum, og samtidig vil kemi b være langt mere relevant end biologi b. Det virker lidt som om du bare gerne vil brokke dig over du ikke kan bruge dit biologi A til noget…
Tak for alle jeres svar.
Jeg valgte nemlig biologi, fordi det var det, som jeg mente, jeg ville få den højeste karakter i, i forhold til kemi og fys. Da jeg studerede adgangskravene til medicin nærmere, selvfølgelig for sent, opdagede jeg, at det ikke var et adgangskrav. Jeg fik 12 mundt. og 10 skr. i biologi. 7-taller gælder for samme i både fysik og kemi 
, hvilket er ærgerligt, når jeg til marts søger ind på kvote 2.
HELDIGVIS, ser SDU bort fra gennemsnitskarakteren i relevante fag. Mine danske sprogkundskaber er stærke, så jeg håber kun, at det er en fordel for mig, ved første skridt (MCQ) på ved hen mod drømmestudiet.
Jeg vil tilslutte mig argumentet vedrørende relevansen af biologi(set i forhold til medicinstudiet) på gymnasialt niveau.
Biologien dækker jo ikke kun over mennesket, men også en række andre (stadig set i forhold til medicinstudiet) fuldstændigt irrelevante emner. Man kunne i princippet være uheldig, kun at have haft en brøkdel af hvad andre har arbejdet med. Og så ville det være surt, hvis der er en høj forventning til studentens kunnen inde for så vitale dele af lægestudiet - inden man er startet.
Jeg tror pensum er mere fastlagt, hvad angår matematik, fysik og kemi. Hvad de forskellige fag så bliver sat i relation til, er nok afhængig af institutionen.
På AU (gammel ordning) er det min overbevisning at det overhovedet ikke relevant med biologi.
Man starter med anatomi det første år og her har en basal biologisk forståelse som der gives på gymnasiet ingen relevans.
Når man kommer til emnet fysiologi/biokemi kunne man så tænke, nu kommer min biologi-viden til sin ret, det mener jeg nu ikke. Man starter med et kursus i organisk kemi og får desuden noget ret så langhåret biofysik kastet ind. Når man så bagefter kommer ind til de fysiologiske emner er biologi-viden fra gymnasiet alligevel for forsimplet at det ikke just er noget der hjælper en med eksamen - og det er altså 1½-2½ år inde i studiet der først dukker noget fjernt biologi-relevant op.
Jeg havde derimod store problemer med biofysikken og forstod aldrig rigtig den organiske kemi (som eksamen heldigvis ligger lidet vægt på) - med mit B-niveau fysisk og C-niveau kemi. Trods stor indsigt i hvordan den biokemiske/fysiologiske krop fungerer virkede min manglende fysik/kemi forståelse som en kæmpe hæmsko for mig selv til eksamen.
I tilfælde af at man skulle være i tvivl er jeg af den ganske bastante opfattelse at biologi fra gymnasiet er helt og aldeles overflødigt på medicinstudiet, mens kemi og fysisk indsigt faktisk kan være ret gunstigt på den teoretisk tunge bachelor del.
Trods nye ordninger og andre fakulteter tvivler jeg på dette er væsentligt anderledes.
Og med al respekt dysp så vejer dine argumenter omkring hvad der er vigtig og mindre vigtigt på medicinstudiet unægteligt noget mindre når du ikke selv har siddet og kæmpet med de i flere år som de andre debatører i denne tråd. Derfor har du selvfølgelig stadig ret til argumentere for dine holdninger 
[quote=“frold”:2si5ukbg]Vil man ind handler det i bund og grund om at være strateg og vælge de fag hvor man ved man kan få det bedste afgangssnit. Thats it!
Evt må man så efter studiet supplere op med relevant “manglende” fag eller fag på manglende niveau.
Biologi er da et meget sympatisk fag, men adgangskrav skal defineres som fag der udbydes på alle gymnasielle uddannelse på samme niveau. Jeg ved ikke om man på htx kan have biologi på A, B, C-niveau eller slet ikke?[/quote]
På HTX er der ikke biologi A, men B og C-niveau. Jeg går på HTX, og har dog biologi A, men det kører over STX-reformen…
Jeg har bestemt ikke nogen erfaring at basere mine argumenter på vedrørende medicinstudiet, hvorfor jeg da heller ikke kan diskutere ordenligt med. Men, på mit studie, idræt, har det været en ekstrem fordel at have haft biologi på højniveau. Jeg kan dog kun tale for egen erfaring og egen gymnasietid, hvor fokus var rigtig meget på humanbiologien. I gymnasiet gennemgik vi bl.a. cellen og nogle af dens organeller inkl membranen, energiprocesserne, muskelkontraktion, genetik (herunder mitose og meiose), proteinsyntese, DNA, hjertekredsløbssystemet (dog overordnet) med fokus på blodtyper, antistoffer etc, en smule immunologi og en masse andet, som jeg ikke kan huske ordenligt, da det snart er 3 år siden jeg færdiggjorde gymnasiet. Det kan være, at jeg har været ‘heldig’ i biologi A i henhold til medicinstudiet, fordi min lærer interesserede sig så meget for menneskekroppen. Der har selvfølgelig overhovedet ikke været en systematisk gennemgang af relevant anatomi og fysiologi, men det har bestemt været en introduktion og givet mig et overblik, som jeg ikke har kunnet være foruden på mit studie. Mit studie er selvfølgelig ingenting i forhold til medicin, hvorfor jeg også ønsker at skifte, men det er nu alligevel anatomi og fysiologi vi har haft om.
På mit studie kan jeg også let se forskel på folk der har haft biologi og folk der ikke. Folk fra Handelsskoler har langt sværere ved at se tingene i et overordnet perspektiv.
En bekendt begyndte medicin på KU i sommers og siger, at hun meget let kan se om folk har haft biologi eller ej - dem med biologi har lettere ved at forstå dele af studiet. Jeg skal dog ikke kunne udtale mig om i hvilken grad det har været en fordel.
Mit argument, dog mest i henhold til mit studie, som er ‘medicin light’ på nogle punkter, bygger derfor på at biologien har været til langt større hjælp end fysik/kemi. Jeg har kun brugt min fysik-viden til at forstå dele af lungefysiologien, ellers har jeg ikke rigtig brugt det. Der kommer nok en del på de højere semestre, hvor vi har bevægelsesanalyser og skader, hvor kraftpåvirkning er meget relevant - det ved jeg så ikke om I har på medicinstudiet. Det håber jeg dog snarest på at finde ud af
Dysp
Jeg kan ikke meget andet end ryste på hovedet… Biologi A er ikke vigtigt som fag på medicin, jo 1. sem måske, men 1.sem er også bare et introduktionssemester hvor detalje graden slet ikke kan sammenlignes med følgende semestre. Jeg tror efterhånden du har fået svar på dit spørgsmål om hvorfor Biologi ikke er et krav: Det er slet ikke ligeså grundlæggende som kemi og fysik, med kemi b har du nok biokemisk indsigt til at kunne forstå biokemien. Desuden nævner du en række biologiske emner som sådan set også er en del af pensum biologi c. På medicin er fysik relevant på i i hvert fald 2,3,4 semester, kan ikke udtale mig om de følgende semestre. Fysik er jo grundstenen i f.eks biofysik, lungefysiologi, hjertefysiologi, neurofysiologi .