Bog at læse som forberedelse til studie?

Kan nogen anbefale en eller flere bøger som skulle være gode at læse inden man gik i gang med studiet. Jag har tilsagn, og ved jeg skal starte til september. Så jeg har masse af tid til eventuelt at forberede mig på. :slight_smile:
Kan nogen derude anbefale bøger som er gode at læse, inden man starter studie?
vh
Mathias

Jeg ville nok mene at det ikke er en god ide at læse forud. Til selve studiet er der masser af læsning, der kan være spørgsmål og forvirring ved at læse allerede nu, spg. man ikke kan får svar på fra en lektor, eller man kan fx køre træt i det…Det nok være gavnligt at repeterer lidt organisk kemi fra Kemi B/C (hvis man er total blank), MEN det kommer man alligevel til at gøre i studiet.

Personligt ville jeg slappe af og nyde de næste 6 måneder.

Hvis du gerne vil læse “forud”, så vil jeg anbefalde dig, at læse studieordningen, på dit kommende uni, så du ved hvilke fag du starter med.

Men, anatomi vil jeg ikke råde til dig, at læse. Brækkede selv halsen på den…
Men måske du kunne læse lidt cellebiologi, som evt kunne supl. med opøvning af den engelske læsefærdighed.
“The cell” af Alberts er en meget tyk, men meget pædagogisk bog, som jeg tror man vil kunne læse alene ( i små stykker).
Ellers kan du læse fysiologi, hvor der findes udmærkede danske bøger (som dog ikke er pensumdækkende).

Muligvis kan du også kaste dig over histologien, hvor Genesers bog er fin (dog er der meget delte meninger om denne bog)

Har også fået tilsagn og skal begynde til september, men jeg synes godt at man kan læse lidt i Bevægeapparatets anatomi: Finn Bojsen-Møller inden studiestart.

Tjen en masse penge - Rejs eller gør alt det du ikke har umiddelbar mulighed for de næste 6 år! Højskole anything!

Bruges Hole’s “essentials of human anatomy and physiology” stadig på 1.semester?
I så fald kunne det være en god start som ikke giver for meget sved på panden.
Bortset fra den: hold ferie :lol:

“Fysiologi - en grundbog” af Olav Sand er måske en idé hvis man bare ikke kan udholde ventetiden :mrgreen: synes selv det er en rigtig god og inspirerende bog på pæredansk der begynder helt fra bunden - masser af billeder :smiley:
Diverse anatomikort kan man måske også nørde i med fordel (f.eks Netter’s Anatomie-Lernkarten)
En lille bog i cytologi/cellebiologi er måske også en god ide (eller de første kapitler i Geneser’s HISTOLGI om cellen - men den er en rigtig feriedræber :twisted: )

Lad for guds skyld vær med at læse anatomi inden studiestart!!! Når man først får forelæsninger i anatomi er det mere simpelt end forventet (det er dog stadig svært og hårdt at lære :wink: )
Men som det allerede er sagt, så er det en god ide at læse op på kemien især, men også lidt på biologien.

Som du kan høre, kommer det meget an på, hvor dine interesser ligger :slight_smile:
Vælg efter, hvad der har fået dig til at vælge medicin - og skel så lidt til bøgerne på 1. eller 2. semester på det universitet, du er kommet ind på.
Personligt ville jeg nok vælge ‘Hole’s Essentials of Human Anatomy and Physiology’ eller en tilsvarende bog, som giver en grundlæggende indføring i menneskekroppen med både lidt basal fysiologi, anatomi og en anelse cellebiologi også… Så er man ikke helt på bar bund, når man starter - og så er det dér, min interesse ligger, så jeg ville rent faktisk kunne komme igennem den frivilligt :wink:
Elsker du kemi, så læs op på det - det kommer altid i starten. Cellebiologi er også grundlæggende, men både det og anatomi kan være ret svært at starte på, hvis man ikke enten er meget interesseret i det eller allerede har en god forståelse for/viden om det.

Ellers så find universitetsbiblioteket og snus lidt til det hele :slight_smile:

Og tillykke med optaget i øvrigt!

-Cæcilie

Undgå faglitteratur. Det vil du få rigeligt af mens du læser.

Du kan evt blive inspireret med Samuel Shems House of God

http://en.wikipedia.org/wiki/The_House_of_God

Held og lykke.

Tak for de fine svar. :slight_smile: Det blev jeg rigtig glad for.
Jeg tror, at jeg vil læse op på kemien. Jeg har rejst, arbejdet og lavet alt muligt forskelligt, så bare rolig.
Da jeg alligevel altid har en bog at læse i, så hvorfor ikke tage en studierelevant bog, bare for at få vækket interessen igen.
Til alle jer andre tilsagnsmennesker - Vi ses til september! :smiley:
/Mathias (Skilærer i Sälen, mohahaha)

Mit gode råd:

Sæt dig i en blød lænestol og se Scrubs, House, ER eller evt. Greys Anatomy… :wink: Det er det bedste tidsfordriv inden studiestart… :wink:

Sjov bog, men gem den til du har haft de første klinikophold. Begreber som “Buff and turf” giver først rigtigt mening når man har set dem udført i det virkelige liv…

oschjerning

Dostojevskij har skrevet rigtig meget godt.

Jeg vil anbefale dig, at læse skønlitteratur frem for faglitteratur - det skal der nok komme så meget af, at det hænger dig ud af halsen alligevel.

Min erfaring er, at det er ret godt, at læse noget inden ethvert semesters start - bare for at holde ‘læseformen’ lidt ved lige.