Bøger, hvor meget skal man bruge 1. år?

Kære studmed. :slight_smile:

Som færdig student er ansøgningen sendt afsted, og snittet er forhåbentlig iorden til at få lov at kunne læse. Udover en masse praktiske udgifter i forbindelse med flytning til en større by, hvor mange penge skal jeg sætte til sider til bøger ca.? :slight_smile:

Hej…
Først og fremmest: tillykke på (et snart) optag på lægestudiet :smiley:
Hvis det er KU, hvori du skal læse, så vil jeg tro, at du skal afsætte måske en 1200 kr for 1.semester…måske lidt mindre.
Og bare rolig, det bliver værre jo højere op i hierakiet, du kommer… :wink:

Hvis det er AAU er vi nok oppe i 2 - 3000 kroners klassen, da vi jo har undervisning i fysiologi, anatomi osv. under samme modul (som der er 3 eller 4 af på første semester). Derfor kræver det man har alle bøgerne iorden fra starten. En god bog der i øvrigt kan anbefales til nye studerende på AAU er bogen:

“Ind under huden”
http://www.saxo.com/dk/item/ind-under-h … 3wodm1Rf0Q

Jeg synes den var til rigtig stor hjælp i starten da den har en basal beskrivelse, som er rigtig god startlitteratur. På et tidspunkt igennem semesteret skal man naturligvis finde litteratur ud over denne bog, men den er god at starte med, således man bliver introduceret til den måde, som man skal navigerer på igennem kroppen. Den kan ikke dække hvad man skal lære hundrede procent, men vil man ofre lidt penge på den, vil den sikkert være en god hjælp til at starte med at komme ind i “kroppen” på. Denne bogs opbygning egner sig også ret godt til opbygningen af modulerne, da den har lidt af alt, ligesom modulet har. Den største udfordring i starten var nok at lære i hvilke bøger man skal finde hvad, eftersom der ikke står synderligt meget fysiologi i fx. Munksgaard anatomibog. :stuck_out_tongue:

God fornøjelse med studiet! :slight_smile:

Uhh det svinger meget.

Man kan komme igennem med lånte bøger via bibliotek, man kan købe af medstuderende, man kan søge via nettet etc.

Forvent at købe bøger for mellem 15.000 til 30.000 gennem din studietid.

Nogle er sikkert komme igennem for 0-kr og enkelte bog-fetichister har nok rundet de 40.000…

Køb dine første bøger brugt. Undersøg lige om opdateringer osv. (vi er heldigvis ikke jurastuderende, hvor lovsamlingerne revideres fra tid til anden, hvorfor mange bøger bliver ubrugelige), så du har en bog der matcher undervisningen. Visse bøger fornyes ikke rent indholdsmæssigt fra forlagets side og kan derfor sagtens benyttes, selvom den er 6 år gammel og er gået i arv igennem flere generationer af studerende.