Bor i Odense, KBU i Esbjerg eller Aabenraa?

Jeg har fået et ringe nummer i lodtræknigen, og må se frem til KBU i Esbjerg eller Aabenraa. Jeg regner med at pendle i bil - men hvilket sygehus er nemmest at køre til i myldretiden om morgenen kl 7:45?

Esbjergmotorvejen er altid øde, men at skulle gennem Esbjerg by må være slemt. Motovejen mod Aabenraa er måske proppet med lange køer hver morgen, eller hva?

Har nogen erfaring med kørsel til nogle af stederne?

Har hørt om flere der pendler til Esbjerg fra Odense, men til Åbenraa kun en enkelt og det hed afsted kl. 5.45 eller noget i den stil - eller måske var det sønderborg - det var i hvertfald hovedudd. i øjne delt mellem et sted i Sønderjylland og OUH.

Uden videre kendskab er min formodning at pendleri til Esbjerg er nemmest…

Lyt nok lidt mere hvis der kommer konkrete erfaringer…

Tak Frold :slight_smile: Jeg tror det har været Sønderborg, for der siger krak 2 timer med færgen. Nu går der motorvej E45 stort set lige til døren på Aabenraa sygehus og krak siger 1:20. I Esbjerg skal man trods alt et stykke igennem byen. Spørgsmålet er så hvor der er mest myldretidstrafik.

Jeg fandt lidt statistik: http://talbanken.wordpress.com/2006/10/09/motorvejene/

Ca. dobbelt så mange biler ved Haderslev som ved Holsted. Men stadig kun halvt så mange som ved Vejlefjordbroen, som er kendt for sine morgenkøer. Så i teorien burde der ikke være kø-dannelser på E45 efter Kolding (efter de er færdige med at renovere den her til Juni).

Lyder også som om Aabenraa er en bedre arbejdsplads, efter hvad jeg kan læse mig til på Dagens Medicin KBU-guide (man kan fx. afspadsere sit overarbejde!) - nogen der har noget at sige om det, i øvrigt?

Mojn,
jeg kommer oprindeligt fra Aabenraa-egnen og i mine øjne er det klart nemmest at komme til Aabenraa sygehus. Det ligger lige ved motorvejen, og der er ingen kø om morgenen.
Hvad angår at kommer til esbjerg sygehus i morgenmyldretid har jeg ikke selv prøvet at køre turen, men hørt fra andre mens jeg arbejdede der, at det kunne tage temmeligt lang tid, da sygehuset ligger midt i byen

Steen

Når det handler om at finde ud af hvilken køretur, der er lettest, kunne du så ikke blot prøvekøre de to ture under morgentrafikken, og så træffe dit valg ud fra det? Det kan være, der er andre, der har det bedst med lidt hidsig trafik i byen, mens andre foretrækker lidt lystig leg på motorvejen. Det må vel næsten være den bedste løsning, hvis du da kan klare to køreture for naturens skyld :slight_smile:

Hvad angår det bedste hospital, må du nok læne dig lidt mere op af andres erfaringer.

[quote=“steen”:2ug6xfjh]Mojn,
jeg kommer oprindeligt fra Aabenraa-egnen og i mine øjne er det klart nemmest at komme til Aabenraa sygehus. Det ligger lige ved motorvejen, og der er ingen kø om morgenen.
Hvad angår at kommer til esbjerg sygehus i morgenmyldretid har jeg ikke selv prøvet at køre turen, men hørt fra andre mens jeg arbejdede der, at det kunne tage temmeligt lang tid, da sygehuset ligger midt i byen

Steen[/quote]

Tak Steen, lige det jeg regnede med :slight_smile: Så må jeg jo bare finde ud af hvilket sted der er den bedste arbejdsplads…

Jeg ved at http://www.studmed.dk/bruger/Koch har været i turnus i Esbjerg, ham kan du evt forsøge at kontakte…

Hvad angår kvaliteten af uddannelsen på stedet kan jeg ikke udtale mig.
Jeg ved at aabenraa indtil for få år siden var plaget af stor intern uro med overlægeflugt til følge, men om det stadig er sådan kan jeg ikke udtale mig om.
Jeg fik et godt indtryk af esbjerg o-kir mens jeg var i vikariat derude i skadestuen, men som frold nævner er det en super ide at kontakte lars koch. Han må være relativt opdateret med det nyeste YL sladder, og selv om han ikke er for klog, er han flink nok :lol:

Viel glück

Hvad valgte du til din KBU??

Nu ved jeg ikke om du har valgt… men kan tale MEGET godt for Esbjerg. Der er et tre-delt vagtlag med 2 forvagtslag (medicinsk og kardiologisk) samt mellemvagt og bagvagt.
Havde selv turnus herovre, og det er var super godt. God mulighed for at blive superviseret etc… Jeg ville ikke være i tvivl (hvilket også er grunden til jeg har taget en intro herovre :slight_smile: )

Pøj pøj med valget…

ps. jeg ville hellere pendle 10 min ekstra om morgenen for at ende et sted jeg er glad for :smiley:
pps. pendlede selv i 3 mdr. i turnus. Synes ikke det var et problem med trafikken. Tog nærmest præcist 1 time og 22 min. fast (med den trafik der nu engang er…)

Hov, glemte helt at jeg havde startet den her tråd :smiley:

Jeg fik Svendborg ortopædkirurgisk og Rudkøbing, Langeland almen praksis. Kunne ikke blive bedre, og det var også det sidste forløb på fyn, så det var bare fantastisk! (og uhørt med nr. 295, men med det nye system kan man åbenbart ikke regne med noget)