Briller?

Jeg har brug lidt input fra folk med erfaring på området. Der er sket det uheldige, at mit syn er blevet dårligere. Det kom efter fuldtids anatomilæsning på 2. sem (AU). Jeg håbede naivt at det ville gå over igen, men det gjorde det selvfølgelig ikke… Jeg kan stadig ikke fokusere ordentligt på afstande over 6 meter (lidt ærgeligt til forelæsninger). Nu vil jeg gerne høre folks erfaringer på området. Kontaktlinser, flerstyrke, overgang og hvad det nu alt sammen hedder? Skal må gå til optiker eller øjenlæge? På forhånd tak!

Indtil der kommer flere input kan du læse lidt i denne tråd: Erfaringer med glidende overgang i briller til læsning? http://www.studmed.dk/viewtopic.php?t=13422

Jeg løb ind i nøjagtig samme problem omkring 3. semester, og fik kontaktlinser, som jeg så kun bruger til forelæsninger…det er super godt.

Fordelen ved at gå til øjenlæge er, at han altid vil være ærlig mht. om du har brug for briller. Dog er der ofte lang ventetid hos øjenlæger, så hvis du er sikker på, du har nedsat syn, kan du lige så godt gå direkte til optikeren. Jeg har selv brugt briller og linser i over fem år. Jeg er uenig i Smølfine i, at man bare kan bruge linserne til forelæsninger. Enten bruger man linser hele dagen, eller også har man et par briller, som man tager på til forelæsninger.
Linser er ikke meget dyrere end briller i længden, da vi i vores alder stiger ret jævnt i styrke, og derfor skal skifte briller/glas rimelig ofte. Men linser, kan du uden ekstra omkostninger få reguleret styrken hver 6. måned (det kan faktisk let ses, at man efter fx anatomi er steget lidt mere i styrke end normalt)

Jeg er enig med jeong mht til brug af briller/linser. Vil også klart anbefale linser, da du ellers risikerer at skulle skifte glas ofte.

hvis din optiker henviser dig til en øjenlæge, går der oftest kun et par dage, eller mod eventuelt personligt op hos lægen og spil kollega-kortet, det virker et langt stykke hen af vejen.

Mine øjne havde også været stabile i 6 år med samme brillestyrke, før jeg startede på 3 semester (anatomi). Så røg jeg ca en dioptri ned over et år og er nu stabil der. Det samme er sket for flere af mine kammerater.

med linser er det forresten også nemmere at bruge læsebriller, og det er virkeligt noget der hjælper, i hvert fald for mig. Jeg bliver langt mindre træt i øjnene, selv efter en lang læsedag.

Håber du kan bruge det, held og lykke

Tja Jeong…det kan godt være du er uenig i, at man kan nøjes med at bruge linser ved bestemte lejligheder (som feks forelæsninger), men det er vi altså en del der gør alligevel med gode erfaringer. Jeg siger ikke det er godt for alle, men det passer mig fint på den måde.

Er du nærsynet eller langsynet? Det lyder underligt at du har brug for læsebriller ud over linserne når du kun er 25?

nærsynet, nu -4,75.

det er ikke noget problem at læse, men ved at benytte læsebriller, slipper øjet for at akkomodere så meget.
med andre ord skal musculus ciliaris ikke arbejde så hårdt for at holde linsens suspensoriske ligamenter slappe.

Måske et lille sidespring til topic…

Sidder i læsehelvedet på 3. sem. KU, hvor vi bl.a. har om øjets fysiologi, og kan ikke rigtig se grunden til, at man skulle blive nærsynet af at læse meget. Nogen der kan oplyse mig?

Morten

Til MulleG:

Jeg mener også, jeg har læst et sted under neuro på 2. semester (AU), at det ikke er bevist, at det skulle have en betydning.

Men nu har jeg efterhånden hørt det fra mange (og synes det selv), så jeg begynder at tro på at der er noget om snakken.

Men det er stadig et omdiskuteret emne.

En mulig forklaring er at det er normalt for folk at blive mere nærsynede i netop læsealderen 20-30 år, hvorfor det falder sammen. ?

Holdt mig kørerende indtil 9 semester, hvor jeg selv følte jeg var blevet noget nærsynet. Da kæresten ikke længere turde køre med mig i bilen fil jeg et par briller, som jeg bruger til forelæsning og bilkørsel. Det har været alletiders og er en kæmpe forskel fra før.

Optikeren sagde, at de får mange flere henvendelser fra studerende efter eksamensperioderne hvert år, hvilket også er i tråd med egen erfaring om forværring efter langvarigt intenst brug af øjnene på kort afstand. Det kan godt være at videnskabelige bevis mangler, men empiri er der nok af :slight_smile:

[quote=“Hippokrates”:3i1qv3ni]Holdt mig kørerende indtil 9 semester, hvor jeg selv følte jeg var blevet noget nærsynet. Da kæresten ikke længere turde køre med mig i bilen fil jeg et par briller, som jeg bruger til forelæsning og bilkørsel. Det har været alletiders og er en kæmpe forskel fra før.

Optikeren sagde, at de får mange flere henvendelser fra studerende efter eksamensperioderne hvert år, hvilket også er i tråd med egen erfaring om forværring efter langvarigt intenst brug af øjnene på kort afstand. Det kan godt være at videnskabelige bevis mangler, men empiri er der nok af :slight_smile: [/quote]

Det kan jo også skyldes, at det er i eksamensperioden, man opdager at synet er forringet, og først kommer til lægen efterfølgende…

Det forringede syn kan jo godt have været der i længere tid, men først når øjnene for alvor skal bruges, lægger man mærke til det.

Jeg fik i øvrigt selv briller i 2 klasse, og har ikke lagt mærke til nogen speciel forværring op til eksamen.

I flg. politikkens lægebog (ja - ved godt der er en lidt tynd kop kaffe…) men der er ca, 20% af “normalbefolkningen” nærsynede mens ca. 50% af “mennesker med længerevarende uddannelser, der har læst meget unders studierne” er nærsynede. Tendensen er arvelig, og læning øger risikoen. Har fra anden kilde hørt noget med, at pga at musklerne trykker øjet i samme retning i så mange timer daglig, bliver øjet “fladere” og billedet dannes derfor foran nethinden…men det ved jeg nu ik om der er hold i…

Mere vigtigt er vel, om der er nogen der kender en optikker som smider om sig med studenterrabatter???
For det er sq dyrt, sådan et stativ!!!

Louis Nielsen har briller inkl. glas fra 288,-

Nu er det jo ikke videnskab, når vi deler anekdoter, men…

Ja, jeg gætter på man opdager det her, fordi perioden forværrer det. Hvorfor skulle man ellers opdage det specielt i eksamensperioden? Det er vel ikke utænkeligt, at det er relateret hertil, når det er i denne periode man opdager det. Det er jo, når man bruger synet på lang afstand, man opdager det - ikke når man bruger det meget på kort afstand, som under læsning.

Ja, når de bruges på kort afstand meget, lægger man mærke til at det bliver dårligere på lang afstand. Hvis det har været dårligt gennem længere tid uden forværring i eksamensperioder, ville folk nok melde sig hos optikeren løbende - ikke kun efter eksamen.

Nu må de rigtig kloge snart på banen.

PS. Louis Nielsen kr 288 - ca. 1700.

Jeg kender også mange der har fået briller under den intensive læsning, mig selv inklusiv, men det mystiske er at jeg er langsynet og er steget i styrke under tiden på uni… Men ellers kan louis nielsen klart anbefales, god service og billige briller og kontaktlinser…

Det kan klart anbefales at bruge læsebriller (altså mod langsynethed), hvis man læser med kontaktlinser i. Jeg er under studiet blevet mere nærsynet (fra -2,5-4,0 :frowning: ). Som ekstra bonus er jeg også blevet langsynet (sv.t “gammelmands”-langsynethed). Begge forklares af min øjenlæge, fik ikke lige den fysiologiske årsag med, som værende pga. jeg har læst med kontaktlinser i.

Hvis man har brug for dyre briller og bor i Kbh /Sjælland kan det betale sig at tage et smut til Polen. http://www.dentour.dk

Handler man samtidig sprut og cigaretter så er rejsen hurtigt tjent hjem.

[quote=“Lotus”:3uz3ihge]Har fra anden kilde hørt noget med, at pga at musklerne trykker øjet i samme retning i så mange timer daglig, bliver øjet “fladere” og billedet dannes derfor foran nethinden…men det ved jeg nu ik om der er hold i…
[/quote]

Det er vist ikke kun ammestuesnak…

Jeg er selv let langsynet (-1.50 og -1.75 tror jeg det er), og fik (også under eksamenslæsningen til anatomi sjovt nok) problemer med at fokusere på afstand, når jeg havde læst et stykke tid (½-1 time).
Jeg gik på hold med en tidligere optiker som fortalte at det kunne dreje sig om “falsk nærsynethed”, som vist skulle gå ud på at man trak så meget i linsen (hehe - så er det med at huske optikken og øje-anatomien/fysiologien fra fase-1 :? - altså at linsen spændes ved fokusering tæt på og afslappes ved fokusering langt væk) at linsen bagefter ikke kunne gå helt tilbage i sin afslappede facon med det samme.
Hun sagde at det kunne blive permanent hvis man ikke ændrede vaner eller fik læsebriller.

Så jeg købte et par læsebriller (efter at have fået 2 uafhængige optiker-synsundersøgelser som heldigvis var enige om styrke osv. :wink: )

Jeg købte de billigste (dog med fiberglas og anti-refleks) så det kostede mig vist 700 kr hos Synoptik (100 kr for stel og 300 kr per glas)

Det hjalp på mit problem og det går stadigvæk fint (faktisk meget bedre) - nu kan jeg godt engang imellem læse i over en time uden læsebriller uden at få problemer - men det er jo nok kun fordi at jeg bruger dem det meste af tiden - og linsen derfor sjældent bliver “fuldt belastet” eller hvad det nu skal kaldes.