Brugerbetaling hos din praktiserende læge


#1

Så er det oppe igen - skal man betale når man går til læge - hos sin praktiserende læge - hvad mener du?

Min holdning er klar - det skal ikke koste noget! Jeg kan ikke se fordelen ved brugerbetaling, hvad vil man vinde ved det… Hvis vi skal nå socialklasse 5, så skal det ikke koste noget. Det er de dårligst stillede der fejler de værste sygdomme… Nu sidder jeg selv i praksis og systemet er da klart. De der løber, cykler og lever et helbredsmæssigt godt liv - de kommer for at få en helbredsundersøgelse. De der måske mest af alt havde brug for den kommer ofte først når det er forsent - vi når da slet ikke de helbredstjek, hvis det skulle koste…


#2

Jeg må indrømme at jeg godt kunne tænke mig hvis der var et 50kr gebyr på at gå til lægen.
Det kunne jo godt lægge en lille dæmper på de sociale visitter og andre tidsspilder i almen praksis.
Der er jo nogen der er mere plaget af den slags end andre.
De 50kr skulle dog kun gælde for selvhenvendelser, ikke for indkaldelser og opfølgninger, det ville jo være yderst uheldigt
for diabetikere og lign. Selvfølgelig heller ikke for udskrivelse af recepter, det er i forvejen blevet meget dyrt at købe medicin,
og den årlige minimum bidragsgrænse er tilmed lige blevet fordoblet per 1. marts…

Mon man ikke også kunne se igennem fingre med 50kr når en gudsbenådet repræsentant fra socialklasse 5 kommer stavrende ind af døren :expressionless:
selvom jeg godt kan se problematikken lige på det punkt.


#3

Synes der mangler div. alternativer i afstemningen. Der er f.eks. mulighed for ordninger i stil med det man har i Norge, hvor man har brugerbetaling op til et bestemt beløb, hvorefter det bliver dækket af sygesikringen, lidt i stil med systemet for medicin her i Danmark. Man kunne også have ordninger baseret på konsultationens art, hvilket vi i nogen grad allerede har, f.eks. betaler ikke sygesikringen for vacciner i forbindelse med udenlandsrejser, og der er også andre ting man allerede betaler for.

Diskussionen er altid svær, men faktum er at vi har begrænsede midler til rådighed i samfundet, og sundhed er et område som stadig koster mere og mere. I tillæg har man i nogle områder af landet svært ved overhovedet at rekruttere praktiserende læger, så vi kan risikere at nå et punkt hvor kapaciteten er sprængt, og vi dermed taber endnu flere på gulvet. Samtidig har vi flere områder som ikke hører ind under sygesikringen, af for mig at se uforståelige grunde. F.eks. er der mange mennesker som er tvunget til at betale skyhøje summe for at få lavet sine tænder, f.eks. efter en ulykke eller pga. sygdomme som parodontose.

Jeg er snart færdig med min turnus, har nu været godt fire måneder i praksis, og min erfaring er at vi bruger alt for mange penge på alt for mange ligegyldige ting… Man kan gå til sin læge med et hvilket som helst problem der generer én i en eller anden grad, og få det behandlet helt gratis. Tag f.eks. patienten der synes det er en smule irriterende med den dims de har på kinden. Man kigger på den og ser et fredeligt, fuldstændig benignt udseende dermalt nævus. Pt. vil have den fjernet, siden det er i ansigtet vælger du at henvise til en dermatolog så det kan se så pænt ud som muligt. Dermatologen laver indgrebet i løbet af første (og ofte eneste konsultation), og sender dimsen til rutinemæssig patologisk undersøgelse, som bekræfter diagnosen. Fordi en eller anden syntes det var lidt skæmmende med en lille dims på kinden har sygesikringen nu betalt ca. kr 1000 for dette, alt inklusive (tal beregnet ud i fra hurtige overslag, kan være forkert).

Jeg ved ikke hvilken slags ordning som ville fungere bedst, om man skal differentiere ud i fra diagnoser, sådan at ren kosmetik som ovenstående eksempel skal koste penge, men mistanke om f.eks. malignt melanom ikke skal, selv om proceduren er den samme (og ofte også slutresultatet), eller om man skal se på indtægt, eller om alt bare skal koste en lille smule… Systemet skal også være til at forstå og ikke koste mere i bureaukrati end man sparer, så det er ikke nemt at komme med en løsning, men personlig synes jeg ikke det nuværende system har en reel fremtid i et sundhedsvæsen som kommer til at koste mere og mere i takt med at vi bliver ældre og ældre, og vi kan behandle flere og flere sygdomme.


#4

Jeg synes, at man selv skal betale 100% af prisen - enten i form af forsikring (ud over den offentlige sygesikring, som jeg vil have afskaffet) eller af egen lomme. På dén måde er det kun brugeren af systemet, der kommer til at betale, og han/hun/jeg vil ikke ligge andre til last økonomisk.

Sundhed er i mine øjne en vare ligesom eksempelvis mad og elektronik, som jeg vist også har skrevet en enkelt gang eller to før :smiley: .

apopov


#5

[quote=“apopov”:qtxkk3q3]Jeg synes, at man selv skal betale 100% af prisen - enten i form af forsikring (ud over den offentlige sygesikring, som jeg vil have afskaffet) eller af egen lomme. På dén måde er det kun brugeren af systemet, der kommer til at betale, og han/hun/jeg vil ikke ligge andre til last økonomisk.

Sundhed er i mine øjne en vare ligesom eksempelvis mad og elektronik, som jeg vist også har skrevet en enkelt gang eller to før :smiley: .

apopov[/quote]



#6

wow, studmed er hermed blevet så stort at vi har fået vores egen trold! :lol:


#7

Hvorfor har jeg på fornemmelsen du har aldrig har oplevet fattigdom? Jeg får så meget kvalme af din arrogance, at jeg nok ville tage dig i hånden og vise dig lidt rundt her i DK - har du mødt mennesker der ikke kan købe gaver til deres børn juleaften, har du nogensinde talt med en der bor på gaden, har du nogensinde skulle brødføde 4 børn alene, aldrig kunne sende dem på ferie…? Næ…hvordan i alverden :censored: havde du tænkt dig at disse mennesker skulle betale for lægebesøg? Sundhed en vare? Er det ikke nærmere en ret? Bør vi ikke tage os af de svage? Har arrogancen grænser?


#8

Selvfølgelig skal vi tage os af dem, der virkelig ikke kan klare sig selv. Men jeg nægter at tage mig af alle danskere, for hovedparten har naturligvis råd til at betale en sundhedsforsikring. Det er på dén måde, jeg forestiller mig, at man skal finansiere sine læge- og hospitalsbesøg.

Jeg mener ikke, man kan retfærdiggøre en økonomisk understøttelse med henvisning til, at der skal være råd til julegaver og ferie, da det er en luksus, som samfundet efter min mening ikke skal betale for.

Det gør mig i øvrigt ondt, at du får kvalme så snart der er nogen, der er uenig med dig.

apopov


#9

Det gør mig i øvrigt ondt, at du får kvalme så snart der er nogen, der er uenig med dig.[/quote]

Zofran? Primperan? Hvad anbefaler lægen? :wink:


#10

Selvfølgelig skal vi have et brugerbetalt sundhedssystem. Sygehusene skal efter min mening privatiseres og så er der ellers op til folk selv at betale for en sundhedsforsikring ell. På den måde sørger vi for at folk der bruger sundhedsvæsnet meget også selv skal betale for det. Angående de dårligst stillede skal man stadig kunne forvente at livstruende eller handikappende sygdomme ville blive behandlet på statens regning. Men alle små skavanker og ligende må de enten lære at leve med dem eller skrabe pengene sammen. Hvorfor skal det være staten f.eks. betale for kunstig befrugtning. Hvad angår ferie og gaver er jeg helt enig med apopov at dette må betragtes som luksus og ikke en rettighed.

Ved en 100% brugerbetaling ville det også være muligt at sætte skatten ned og dermed frigive penge til at købe egen sundhedsforsikring. Den øgede konkurrence vil selvfølgelig også skabe mere konkurrence og deraf følgende bedre service. Så alt i alt en win win situation :smiley:


#11

Nu er det ikke fordi jeg vil glorificere den mildest talt farvede “dokumentar” Sicko af Michael Moore - men efter at have set den er der vel næppe nogen tvivl om hvorvidt det er heldigt at have private forsikringsselskaber til at sidde at vurdere hvornår der bør gribes ind medicinsk, og hvornår der ikke skal “punges ud” - det kan vel ikke være i interesse for nogen at gå mod udviklingen af et sådant sundhedsvæsen?


#12

Bare for at spore denne her samtale ind på noget lidt objektivt, så kunne jeg godt tænke mig at se en udregning af hvor meget en forsikring der PÅ ALLE MÅDER tilsvarer den danske ville koste.

Ved at sammenligne denne forsikring (vel og mærke justeret til danske lønninger!) med hvad vi betaler i skat for sundhedsvæsenet ville vi få af- eller bekræftet det her.

Så kunne vi måske få bilagt den tanke om at man sparer ressourcer ved at privatisere… For når man privatiserer sker der jo det at der er nogen der skal tjene penge 8)

og jeg efterspørger ikke holdninger, jeg efterspørger hårde fakta :doc:


#13

Brugerbetaling er efter min mening et skråplan vi slet ikke skal ud på. Generelt mener jeg ikke at samfundet skal sørge for alting, men vores sundhedssystem er én af de ting vi kan være stolte af, og jeg mener, at behandling er en menneskeret, uanset om man har råd til en sygeforsikring eller ej.
Sundhed er ikke en “vare”, det er en forudsætning for at opretholde livet.


#14

Som det er i dag, er der så til gengæld et kæmpe spild, da det ikke er nogen hemmelighed, at det offentlige system er meget ineffektivt (måske netop, fordi der ikke er nogen, der skal tjene penge på det så vedkommende kan få mad på bordet).

Jeg tror, det bliver svært at lave udregningen, da det jo er det enkelte forsikringsselskab, der skal afgøre, hvad de vil tage for de forskellige forsikringsløsninger, det vil udbyde.

apopov


#15

Pointen er at finde et eller flere forsikringsselskaber der tilbyder en service der modsvarer den vi får i dag i det offentlige.

At forsikringsselskaber har forskellige priser er en selvfølge, men det besværer jo ikke vores undersøgelse på nogen måde, der er jo ingen større udregning, blot en sammenligning mellem forsikringen og det vi bruger per indbygger på sundhedsvæsenet i dag, så din kommentar virker irrelevant.


#16

Det fede ved at overgå til privat er også, at den enkelte kan vælge den forsikringsløsning, han/hun finder mest relevant for vedkommende selv. Således kan den enkelte selv bestemme, hvor mange penge vedkommende vil bruge på sin forsikring, og dermed bliver regnestykket meget individuelt. Det er bl.a. også dét, jeg så godt kan lide ved den private løsning.

I øvrigt kunne det også være, at nogle borgere slet ikke ville have lyst til at tegne en sundhedsforsikring, og det skal man i mine øjne også have lov til, hvis man vil spare pengene af den ene eller anden årsag.

apopov


#17

Sjovt nok er det de mennesker der er dumme/inkompetente/marginaliserede nok til ikke at have sygeforsikring som også har mest brug for den.

Det at man kan vælge flere forsikringer giver større muligheder for forsikringsselskaberne at skabe uigennemskuelige dækninger for at udbyde hinanden på den billigste forsikring. Samtidig vil det gøre de mennesker som allerede har en sygdom til “persona non grata” hos forsikringsselskaberne - selvfølgelig
medmindre de betaler en langt højere pris for deres forsikring end andre gør. Mon ikke vi statistisk set kan finde de personer der har en eksisterende
sygdom nederst i den økonomiske fødekæde i forvejen?

Har du set “Hvordan vi slipper af med de andre”? Genial film. :mrgreen:


#18

måske fint at man har personlig frihed til at fravælge alt sundhedsforsikring - men hvor bliver den personlige frihed af når nu konsekvenserne af din idé viser sig - når folk dør i gaderne af helt banale sygdomme hvor er friheden så (som i USA og i et hav af andre lande verden over) ? hvordan vil du som læge have det moralsk når det sker apopov? Er det virkeligt dit idealsamfund? Og hvad hvis sundhedsvæsnet alligevel koster meget mere end nu (som det gør fx i USA) - er det så stadigvæk smart at privatisere? En fuldstændig privatisering vil også uværligt betyde en øget polarisering mellem syge og raske - er det nu rigtigt smart? - og er solidaritet og medmenneskelighed negativer for dig? For mig at se er hele det vestlige verden endt med en socialliberalistisk samfundsmodel og ikke en udelukkende liberalistisk model af den enkle grund at det kan betale sig økonomisk og udviklingsmæssigt - at samfund har vist sig at udvikle sig eksplosivt i en positiv retning derved - men det er du vil så også uenig i eller…? Tror du også på CEPOS da denne erklærede sig helt enig med statsminister Fogh’s søns bog om USA i dets sjældne postulater om at hjemløse har det langt bedre i USA end hjemløse har det i Danmark og at sundhedssystemet i USA bare var fjong?


#19

Sådan er det jo også med alle andre forsikringer, så det kan jeg ikke se noget problem i - man kan heller ikke forvente at kunne tegne en forsikring på sit allerede nedbrændte hus (jeg henviser hér til mine tidligere bemærkninger om, at sundhed er en vare ligesom så meget andet).

Ja, den har jeg set, og jeg er enig med dig i, at det er en genial film (jeg er også kæmpefan af Søren Pilmark). Men jeg vil understrege, at jeg på ingen måde går ind for aflivningen af folk, der giver underskud - og det var der vel heller ingen, der troede, før jeg skrev det.

Jeg kan ikke huske, om jeg tidligere har skrevet det følgende her på studmed.dk, men nu kommer det i hvert fald: Jeg går ind for, at man som standard skal betale for sin sygeforsikring af egen lomme, hvis man vil have en sådan. Hvis man dog ikke har råd til en forsikring, der garanterer livreddende behandling skal den minimalt store offentlige sektor træde til og betale. Jeg mener, at det er de allerfærreste, der ikke vil have råd til denne forsikring, så det skulle ikke blive det store økonomiske problem. Men jeg går bestemt ikke ind for et samfund, hvor folk dør på gaden.

Det skal dog understreges, at folk skal prioritere ferier, biografture og anden luksus lavere end deres sundhedsforsikring, således at der bliver råd til denne, hvis det på nogen måde er muligt, da staten ikke i sådanne tilfælde skal betale.

Lige så snart jeg bliver TVUNGET af staten, mafiaen, naboen eller andre sammenlignelige organisationer eller personer, er svaret et rungende JA! Men når det er frivilligt er svaret nej. På den måde kan jeg selv bestemme, om jeg vil donere penge til en organisation med en lav administrationsprocent, eller om jeg vil smide pengene i et sort hul som f.eks. den danske statsorganiserede ulandsbistand, som ikke hjælper en disse ifølge undersøgelser. Dette blot for at tage et eksempel.

Jeg tror på det meste, der står i den bog, ja. Det er jo underbygget af statistikker. Har du slet ikke noget problem med at stjæle andres penge, når pengene går til et formål, DU synes er godt? Det kan jo være, at ham, du stjæler pengene fra, mener, at formålet er dårligt. Det kan også være, han har en meget bedre, billigere og mere effektiv løsningsmodel (i hvert fald i hans øjne). Det er dérfor, jeg synes at pengene ligger bedst i den enkeltes egen lomme, for således kan vedkommende selv bestemme, hvordan de skal bruges - både på ham selv og andre. Tænk, hvis det er ham, der har ret (det kan vi jo ikke vide, og derfor må det optimale være at lade folk selv bestemme, så alle kan gå de veje, de finder rigtige).

apopov


#20

apopov - et af de store problemer med at privatisere hele sundhedssektoren er at det er ganske svært at tro på at det ikke bliver helt utroligt meget dyrere end det er nu - at den samlede udgift til sundhed for den enkelte ikke vil stige helt uforholdsmæssigt meget. Når sygdom rammer bliver helbredet det vigtigste man overhovedet har og folk vil naturligvis give ALT hvad de ejer og har for at blive raske igen. Derfor vil især læger og forsikringsselskaber SKOVLE penge ind når der i det private bliver sat en pris på deres sygdom - befolknings helbred bliver taget som gidsel. Du skriver at livstruende sygdomme skal behandles af det offentlige system stadigvæk - ok det er da altid noget. Men du vil altså så stadigvæk stå med korslagte arme når mennesker fra den såkaldte socialklasse 5 (som selvfølgelig aldrig vil få råd til eller prioritere en sundhedsforsikring - som denne gruppe heller ikke kan gøre det i USA og alle andre lande med tilsvarende system - og som også er gruppen med de flest kroniske sygdomme) når disse bliver ramt af sygdomme der gør dem handicappede for livet/mister arbejdsevnen hvis ikke de får en behandling? Måske du gerne vil have situationen i Indien til Danmark - at de fattigste ligger ude foran hospitalerne med et spinkelt håb om at der netop i dag vil komme en læge med overskud efter arbejdstid og give behandling? USA kan aldrig få råd til at tilbyde alle lige adgang til et sundhedsvæsen som vi kan i Danmark fordi de har så åbne grænser og så stor indvandring - der vil aldrig være penge nok til den service - men det kan vi herhjemme og hvorfor så ikke udnytte det? Er det ikke både amoralsk og samfundsøkonomisk dumt hvis vi ikke gør det? ja jeg spørger bare fordi det er der jo bred enighed om - hvis altså lige man ser bort fra CEPOS og de religiøst ultraliberalistiske :wink: