Af Simon Krabbe, stud.med., [email protected]
Jeg deltog på sidste møde i FADL København, og jeg blev simpelthen så forarget over det seneste vildskud inden for dårlig omgang med FADLs kontingentpenge, at jeg er nødt til at forsøge at starte en debat.
Det drejer sig om, at der er afsat 86.000 kr til ”et projekt om branding af FADL i forhold til ikke-vagttagere og om, hvordan vi skaber øget værdi i medlemskabet for denne gruppe. Gramstrup Design og GCI Mannov står for den praktiske afvikling af projektet, og der afholdes en workshop med deltagelse fra alle tre kredsforeninger i starten af juni måned, så der kan være et færdigt produkt klar til semesterstart i efteråret”.
Medlemmerne af FADLs Hovedbestyrelse har åbenbart et så mangelfuldt organisatorisk talent, at de har fundet sig nødt til at betale to reklamebureauer for at arrangere en workshop. Jeg synes måden man fra FADLs Hovedbestyrelses side har valgt at gribe det an på, er elendig af to årsager: For det første er det latterligt dyrt, og for det andet er det en demokratisk, politisk beslutning, hvordan vores forening skal udvikles – FADL er en forening, hvor medlemmerne bestemmer. Og derfor hører debatten til her, ude blandt foreningens mange medlemmer: Hvad vil vi med FADL? Hvorfor er vi medlemmer? Hvad går mit kontingent til? Er jeg ligeglad?
Som jeg ser det, vil det i sagens natur altid være foreningens mål overenskomstmæssigt, at alle de, der tager vagter på sygehusene, samt lægevikariater, er organiseret i FADL.
FADL kunne godt, som Hovedbestyrelsen nu lægger op til, i højere grad henvende sig til lægestuderende, der ikke arbejder gennem vagtbureauet. Det er ikke en udfordring rent overenskomstmæssigt, men det er alligevel et spændende perspektiv, også for foreningens nuværende medlemmer.
Et konkret forslag, som jeg vil fremføre, er at vores forening skal engagere sig i at varetage vores interesser som lægestuderende. Ikke kun vores interesser som vagttagere gennem FADLs vagtbureau og lægevikarer – men i højeste grad på vores studie. Studiet er det centrale omdrejningspunkt for det at være lægestuderende. Hvis vi turde kaste os ud i det, kunne vi fremover med rette kalde os Foreningens af danske lægestuderende og ikke som nu ”Foreningen af SPV’ere, VT’ere, Codanforsikrede og diverse andre”.
Det vil selvfølgelig skabe en helt ny situation, hvis det bliver således at Medicinerrådet og Demokratiske Medicinere ”lægges ind under” FADL. Det er markant nytænkning, det vil jeg gerne medgive. Men på den anden side er jeg sikker på, at FADL har et netværk og en organisatorisk styrke – og måske til en vis grad en sammenhængskraft her på studiet, der er langt større end hvad Medicinerrådet og Demokratiske Medicinere kan præstere tilsammen.
Endelig burde FADL arbejde målrettet på at sætte kontingentet så langt ned som muligt. Hver en krone man kræver fra medlemmerne skal kunne retfærdiggøres. Jeg har fundet de første 86.000 kr.
Til sidst en opfordring: Tag ansvar selv, hvis du er medlem af FADL, eller tænker på at blive det. Bland dig i debatten. Stil op til FADLs repræsentantskab til efteråret, hvis du tør, og hvis du vil noget. Der er brug for dig.