interessen hælder stadig mest til et kirurgisk fag hvis nogen da gider ansætte en olding til det…
Meeeen, intet er 100% besluttet endnu. Så jeg vil gerne høre jeres erfaringer med fleksible lægelige tilværelser.
Ideen er: hvis man nu kunne tænke sig en vis grad af frihed, hvilket speciale er så bedst? Jeg tænker på muligheden for (eksempelvis) at arbejde deltid, tage noget vellønnet vikar og ellers holde lidt mere fri end de fleste fastansatte. For at rejse eller bruge tid på børn, interesser m.m.
Det er sikkert ikke noget man kan gøre som yngre læge, hvor intro og hu-stilling giver en meget fastlagt rytme. Men hvad bagefter? Mit umiddelbare bud vil være almen medicin, som giver gode vikarstillinger. Eller hvad? Kan man også være specialist og køre den slags liv? Deltid er vel sjældent i de fleste specialer?
Generelt har få læger deltidsansættelse og det er lidt et fy-ord i lægekredse - desværre. Der er fortsat en macho-mentalitet på den konto.
Dit første problem bliver at få en hovedudd.stilling på deltid og de eksistere mig bekendt ikke. Decentralt kan der måske findes løsninger, men ikke på universitetsafdelinger - og en sådan slipper du ikke for at komme forbi i en hoveduddannelse.
En anden parameter arbejder også mod deltidansættelser - overproduktion af læger.
Der bliver spyttet læger ud som aldrig før og nu fra 4 uddannelsessteder. Godt nok er der en pensionsmoden gruppe af speciallæger, men dte kan du ikke bruge til noget, som ikke speciallæge. Hvorfor ansætte en på deltid når du kan få en på fuldtid? Så er der de skiftende arbejdstider hvordan skal en deltidsanættelse være? Skal der være 2 der deler en stilling? De fleste uddannelsesstillinger er vagtbærende med eller uden nattevagter. Så når du er speciallæge begynder dte - allerede - nu at være svært i mange specialer at få en slutstilling. Man centralisere og der er færre mindre enheder, men det betyder også at der er få steder at få en ansættelse og så betyder dit kendskab til afdelingen, din faglige profil, din villighed til at være vagtbærende og tage ansvar mere og mere. Phd er mange steder påkrævet for en slutstilling, men ingen garanti.
Det sjove er den omvendte pyramyde: at det er når man har børn man gerne vil tjene mest da udgifterne er store til f.eks. lån til hus, mens man vil arbejde mindst så man kan få familielivet til at hænge sammmen. Er du plus 50årig (med mindre du først får børn som 40 årig) så kommer der nok et større akademisk overskud grundet manglende belastning af at være børnefamlilie.
Det korte af det lange er at når du er speciallæge kan du nok stille nogle krav, men jeg kender ingen deltidsansætte overlæger. I almen praksis arbejder mange på deltid svt 4 dages arbejdsuge - én ugentlig fridag. Nogen holder reelt fri, mens andre har andre ansættelser den dag f.eks. ved universitet som underviser, eller en lokalforskningsenhed eller andet relevant. Andre tager lægevagt den dag.
Man må jo gøre op med sig selv hvad man finder vigtigst - men praksis har da sin popularitet ikke uden grund. Der er dog i dag et stigende arbejdspress på praksis, hvor arbejdstiden måske ikke er så lang på papiret og man har fri i weekenden, men man er på en sådan dag og givet brugt når man kommer hjem - 20 pt’er en dag 2 hjemmebesøg og en attest. I visse hospitalsspecialer er der måske en anden belastning og bedre tid til patienten (host psykiatri host), men så tilgengæld skiftende arbejdstider. Her begynder overlæger også at være vagtbærende og alle nyansætte ansættes kun i en vagtbærende stilling.
Ok, det lyder ikke så praktikabelt. Så må man jo se hvordan det bliver. Er bare ved at overveje hvilken livsstil man kan/vil have fremover. Havde nu heller ikke troet at det var en dans på roser…
Opsparing af friuger/afspadsering er måske heller ikke så velset? Deltid i forsvaret siger min kammerat, men det er nok lidt langt ude hvad angår faglige udfordringer. :sick:
Jeg har en bekendt der tager vikariater i Norge, langt oppe i landet, hvor det er svært at få læger til. Han tjener vist rimeligt godt på det og er ikke begyndt på HU endnu. Jeg tror det er den løsning der er lettest at effektuere hvis man vil se verden lidt. Efter HU tror jeg det er langt sværere at få alting til at gå op i en højere enhed.
Altså, det skal ikke forstås sådan at det ikke er noget der kan gøres i lang tid. Man kan vel sagtens gøre det i mange år. Problemerne opstår bare når den lange tid mellem færdiguddannelse og søgning om HU-stilling skal retfærdiggøres overfor en arbejdsgiver. Man vil utvivlsomt også miste en masse viden ved at holde fri i et halvt år ad gangen.
[quote=“Eisvogel” post=80705]…
Er dog ikke engang sikker på at 4-års reglen gælder for mig, siden jeg kommer med en tysk uddannelse om et stykke tid. Den tid, den sorg. :-)[/quote]
Såfremt du ikke har opnået selvstændigt virke i DK inden 1/9-2008 (mener jeg det er), er du omfattet af 4 års-reglen.
