Demokrati og valg på KU

Rumlepotte: Hele pointen er jo netop at i et repræsentativt demokrati behøver vores organisation ikke at kunne rumme folk der er fundementalt uenige med os. Det er klart at vi skal behandle alle ordenligt, men vi behøver ikke opstille andre kandidater end dem vi kan stå inden for. Hvis personer der er dybt uenige med os vil opstille, kan de lave deres egen liste. Det er jo netop det der er så smart ved repræsentativt demokrati - når Uffe Elleman er uenig med Nyrup kan han smart nok stille op for et andet parti.

Problemet med ikke at kunne rumme folk der er uenige er derimod langt større i et enkeltparti-system som MSR har været de sidste mange år. Hvis alt politisk arbejde død-pine skal foregå i en organisation er man nødt til at kunne rumme alle. Husk lige på, at der ikke har været valg i mange år fordi MSR har afholdt valg på deres generalforsamling, og har været de eneste der har indsendt en opstillingsliste. Men hvilken nytte har det at afholde valg på generalforsamlingen, når man ikke annoncerer hvad der skal foregå på generalforsamlingen i dagsordenen? Det giver ingen mening at MSR ud af det blå kan stille mistillid til Simon uden at optage punktet på dagsordenen - det ligner mere et kup end noget andet.

Suppli startede tråden?! Så definerer han da emnet… Han vil diskutere DM’s påstande om at MSR er udemokratisk, og hvordan DM mener sig mere demokratisk end MSR - ikke alt muligt andet (ret mig hvis jeg tager fejl).

Hvis MSR internt holder valg, er det så ikke repræsentativt demokrati? Det er jo netop her hvor etparti-fortalerne mener at man kunne få sig en repræsentant i MSR, men udadtil (i studienævn m.m.) fremstå som en samlet, stærk studenterorganisation i stedet for at have en masse fraktioner, som bekæmper hinanden offentligt. Jeg frygter at taberne bliver de studerende, fordi sager som Simon Krabbe så skal hives frem og peges med til hvert eneste forp… studienævnsmøde når listerne er uenige. Den slags kunne man holde til MSR-møderne og fremstå meget mere enige og afklarede over for resten af KU.

MEN… det kræver som du er så heftig fortaler for, at der er en mere formaliseret repræsentativ struktur i MSR. Sådan er det måske ikke i dag, men mon ikke det kunne lade sig gøre at indføre den?

Jeg er egentlig modstander af et étpartisystem, men jeg er tilhænger af at man holder alle sine Simon Krabber indendørs og får dem afklaret dér, så man kan nå lidt længere end til pattebørnsskænderierne når man er til studienævnsmøder og deslige. Jeg kan i øvrigt ikke gennemskue om forløbet i netop dén sag er fremstillet ærligt og fyldestgørende her på siden, så jeg har ikke nogen holdning til om I og Simon eller MSR er de onde.

Annoncerer MSR ikke når der er valg?

Til suppli:

Du kan læse i den anden tråd, hvorfor det ikke forholder sig sådan. MSR valgte på mødet at “stemme om om man kunne stemme om” at jeg ikke længere kunne repræsentere MSR, selvom jeg ikke havde brudt noget mandat. 15 for 2 imod 2 blank.

Og selvom det kom som en overraskelse, så var det da et ganske interessant indslag på den generalforsamling! Lidt ligesom Robinson Ekspeditionen på TV3.

MSR kunne måske lokke flere folk til, hvis de hyrede Thomas Mygind som ordstyrer, næste gang de stemmer nogen ud :lol:

Denne diskussion er blevet lidt langhåret. Jeg vil opfordre til at læse listernes valgprogrammer mm. igennem, for nu holder jeg juleferie.

God jul!


MVH
Simon Krabbe
http://www.medicinerlisten.dk

Rumlepotte: Først og fremmest vil sager som mistillidssagen til Simon aldrig blive diskuteret i studienævnet. Studienævnet er ansvarlig for studieordningen, undervisningen, dispensationer, evalueringer mv. Studienævnet har således slet ikke noget med interne sager i MSR at gøre. Som jeg har skrevet før vil Demokratiske Medicinere naturligvis samarbejde med alle vi overhovedet kan blive enige med. Dette indebærer naturligvis også at vi (såfremt vi kommer i studienævnet) inden studienævnsmøderne vil forsøge at blive enige med MSR, således de studerende er så samlede som muligt. Alt andet ville være ukonstruktivt.

Du spørger om MSR ikke annoncerer når der er valg? Nej, det gør de tydeligvis kun hvis det passer dem. Iflg. MSRs vedtægter skal alle punkter normalt være optaget på dagsordenen, netop fordi alle studerende skal have en chance for at vide hvad der skal debateres og stemmes om. Det blev ikke annonceret nogen steder at man ville lave en mistillidsafstemning mod Simon Krabbe. At en sådan mistillids-sag i øvrigt lader til at være umulig iflg. vedtægterne gør så bare sagen endnu værre.

At det er svært at fremstille sagen fyldestgørende skyldes jo at MSR gør alt hvad de kan for at undgå overhovedet at tale om denne sag. Vi har gentagne gange bedt om en forklaring, ligesom Simon selv har bedt dem redegøre for sagen herinde - alligevel vil de ikke svare på hvorfor sagen ikke var optaget på dagsordenen. De har heller ikke svaret på hvordan det kan lade sig gøre at stemme om hvorvidt det overhovedet er muligt at stille mistillid iflg. vedtægterne.

Nej, jeg fik vist sagt noget andet end det jeg mente. Pointen var at man ikke behøver ret meget fantasi for at forestille sig at personsager og andet rod lige pludselig bliver et issue i et forum hvor det slet ikke hører hjemme, netop fordi de forskellige lister forsøger at udmanøvrere hinanden.

Og nu vil jeg følge Simon Krabbes eksempel og trække mig ud af denne meget indviklede debat, og ønske jer allesammen god jul og pøj pøj med valget :slight_smile:

Citat Suppli: "Ang problemet i MSR drejer problemerne sig om forvaltningen af MSR hvilket vi alle har indflydelse på og ikke konstruktionen.

Hehe - er du nu også sikker på det??
Enten må man så kuppe sine holdninger frem, eller også risikerer man måske at ende som Simon… :roll:

Ja jeg har forsøgt at definere diskutionen da jeg ikke følte I svarede fyldestgørende.

Tak! Jeg tror du er som den eneste som er helt med på hvorfor jeg forsøger at tage den principielle diskussion.

Hvornår? Jeg insisterer ikke på noget som helst. Jeg påpeger kun at I IKKE diskuterer det.

Du kunne jo gå til et møde og prøve? :wink:

Men i øvrigt tak for en fornøjelig diskussion selv om jeg åbenbart er for langhåret. DM kom da ud af busken til sidst med deres argumenter for hvorfor de mener basisdemokrati ikke fungerer. Den må vi tage efter jul :slight_smile: Jeg vil også trække mig tilbage til julens fornøjeligheder. Håber alle folk som har fulgt med på sidelinien også har fået noget med inden det spændende valg.

God jul.

Suppli: Grundlæggende finder jeg bare ikke at en teoretisk diskussion er særlig vigtig i dette tilfælde, hvor jeg oplever at der er meget langt mellem teori og praksis. Studenterpolitik er grundlæggende ret konkret - det handler om din og min hverdag lige nu. Det er derfor vigtigt at vi alle har indflydelse lige nu i praksis.

Som alle jer andre vil jeg også foreslå at vi stopper diskussionen her, og i stedet holder jul. Jeg tror ikke vi kommer så meget længere lige nu.

God jul!