Den vigtiste beslutning i mit liv

Hej!

Sidste sommer overvejede jeg at søge ind på Medicin-studiet. Valget stod mellem det og en “buisness/innovation” uddanelse. Jeg valgte sidstnævnte…

  1. Semester har været super fedt og ektremt givende. Alligevel er det som om tågen ligger sig nu her og jeg kommer i tvivl. Jeg er simpelt hen ved at brække mig over buisness, innovation, og flyvske modeller der ikke har andet konkret holdepunkt end forfatteren (tænk dig at læse en bog på 4 sider, der handler om at få en ide!). Jeg føler med andre ord lidt jeg har mistet interessen og det billede jeg har fået af uddanelsen resultet, stemmer ikke rigtigt overens med det jeg gerne vil.

Derfor overvejer jeg at skifte til medicin til sommer. Det er bare vigtigt at det er den rigtige beslutnig. Starter jeg er der ingen vej tilbage! Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har evnerne, tålmodigheden og motivation til at gennemføre et studie som medicin (har et snit over 12 fra gym :roll: ).

Nok snak. Det jeg gerne vil have svar på fra jer:

Hvad er de rigtige grunde til at starte på medicin? de forkerte?

Hvori ligger jeres største glæde ved studiet?

Hvad føler i er “det værste” ved studiet (hvis det findes)?

Jeg har set at adgangskravet bl.a. er MAT A. Undre mig over hvor man skal bruge integraleregning på et medicinstudie?

Altså vil jeg bare meget gerne have nogle udsagn der kan hjælpe mig lidt på vej, og bekræfte at jeg tager den rigtige beslutning :slight_smile:

Skal det være, søger jeg ind i århus…! (har også planlagt at deltage til U-days nu her…)

Simon

Der er mange på medicin der har et snit over 12. Dette gør dig ikke særlig speciel eller giver dig nogen speciel fordel på studiet. Dette er blot et udtryk for hvor stor din indsats var i gymnasiet og ikke hvordan du vil klare dig på medicin.

Have lyst til at arbejde med mennesker.
Have lyst til at udfordre dig selv med Danmarks måske mest krævende uddannelse, både hvad angår pensum (ingen hjælpemidler til de store eksaminer), og din udholdenhed når studiet virkelig bliver træls og tidskrævende (og det vil det blive!).

De forkerte grunde er hvis du ønsker at føle dig bedre end andre (folk er lige så intelligente som dig). Ønsker at blive rig (her skal du holde dig til økonomi eller andet.

Den ligger hos mig når jeg har stået i pressede situationer, eg. hjertestop og bagefter finder ud af at man har handlet korrekt og roligt. (Kan ske i klinik og hvis du tager vagter igennem FADL)
Men det bedste må dog være alle de dejlige medstuderende i Århus og det sociale miljø i verdensklasse.

Det værste ved studiet er de endeløse terperier på 2. semester. Her er længslen til klinik meget stor og det er også her folk finder ud af om studiet er noget for dem. Du får nogle eksaminer der er meget voldsommere end i gymnasiet hvor du kunne snakke dig fra alt. Her er der folk der bryder ned psykisk. Men bagefter føler man virkelig at man har bevist sit værd.
Derudover var tømmermændene efter rusturen blandt de voldsomste jeg har prøvet :smiley:
Man vænner sig dog hurtigt til tømmermænd i Århus da vores fredagsbar er voldsomt fed!

Det har ikke været noget krav i undervisningen at man kan integralregne, men man kan dog udnytte dette hvis man kan tænke selvstændigt i bl.a. Biofysik på 5. semester.

[quote=“RSimon”:1q60i3th]Altså vil jeg bare meget gerne have nogle udsagn der kan hjælpe mig lidt på vej, og bekræfte at jeg tager den rigtige beslutning :slight_smile:

Skal det være, søger jeg ind i århus…! (har også planlagt at deltage til U-days nu her…)[/quote]

Århus er også et rigtigt fedt sted, og U-days er en god ide for at se stedet.

Og jeg troede mit snit var flot… :stuck_out_tongue: way to go!

Kloge ord fra Daltonbroderen d. 4. i øvrigt. Her er mit bud:

Først nogle små kommentar til introen: 1) der er altid en vej tilbage. 2) “tågen” som du kalder det, og følelsen af, at det man laver ikke rigtigt hænger sammen med noget som helst, er nok ret universel for lange studier (noget skal de jo fylde 5-6 år ud med :roll: ). Har selv været en lille smule i tvivl midt på bachelordelen, men det fortog sig nu hurtigt igen.

De rigtige grunde? F.eks. at man synes menneskekroppen er vildt fascinerende, at man er på hjemmebane som teamleder, at man elsker at gøre noget for andre og med andre samt at man føler sig godt tilpas i et akademisk (forsknings-)miljø. Der er sikkert også mange andre grunde :slight_smile: Man skal kunne tåle blod og ulykkelige mennesker, og gøre op med sig selv, om man kan stå med vigtige beslutninger. Den realitet er ved at gå hastigt op for os på 9. semester :slight_smile: Man har ligesom mistet uskylden.

De forkerte? Hmm… jeg vil sige hang til penge som det første. Eller at man higer efter det kendte og trygge - der kommer mange udfordringer.

Største glæde? Det må være Klinikken (praktikken) hvor man ser, at det man lærer kan bruges. Det er sååå fedt. Og mange folk er så glade for den hjælp de får - det er rart. Generelt synes jeg studiet er blevet bedre og bedre for hvert semester. De mange jobmuligheder er også godt. Og så er det jo spændende det man lærer.

Det værste? Kulturen om at man aldrig må lave en eneste fejl. Det er selvfølgelig noget man ved på forhånd, men det når et niveau hvor det skader. Mange er nervøse for at deltage i undervisningen af frygt for at “slå patienten ihjel”, og det gør, at megen diskussion og læring faktisk går tabt. Det er lidt for kompetitivt.

Mht. Mat A handler det om, at nogen snedige administratorer har tænkt, at folk på sundheds- og natur-videnskabelige studier skal kunne tænke logisk. Det er vist blot endnu en konsekvens af en elendigt gennemtænkt gymnasiereform og forsøg på regulation/styring af optaget. Og nej, du har efter min mening [i]intet[i] at bruge mat A til på medicin. Mat B er til gengæld et must.

vh. Peter

Der er mange på medicin der har et snit over 12. Dette gør dig ikke særlig speciel eller giver dig nogen speciel fordel på studiet. Dette er blot et udtryk for hvor stor din indsats var i gymnasiet og ikke hvordan du vil klare dig på medicin.
[/quote]

Fortryder jeg skrev noget om gennemsnit(gør det sjældent). Man bliver straks angrebet… I virkeligheden tror jeg mange af dem der kæmper med at få et højt nok gennemsnit til at komme ind, fortjener pladsen lige så meget, om ikke mere end mig der “kunne snakke sig til” et højt gennemsnit i gym…

Men mange tak for svarene. Blev bekræftet på nogle af de ting jeg savner der hvor jeg er nu :slight_smile: Om end tråden nok lige så meget var mig der skulle ud med et eller andet :wink:

Jeg vil godt lige forsvare dig lidt, for det er da ulækkert, at der bestandigt skal gå jantelov i den, når man kan læse om, hvor dygtige folk faktisk er - det burde da være noget positivt, at der er nogle folk, der kan… Jeg synes et snit på (langt?) over 12 er superflot, og selvfølgelig er det da en fordel for dig med så højt et gennemsnit, for det vidner om, at du er i stand til at sætte dig på din flade og studere igennem, og det er en klar fordel på medicinstudiet! :slight_smile:

apopov