Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for dette, men jeg mener at have opsnappet, at forelæsningerne SKAL foregå på dansk. Hvorvidt dette er ophævet til holdundervisning vil jeg lade være usagt, kan kun fortælle hvad jeg selv har oplevet på SDU. Selvom det ikke er KU, så må det også være gældende for alle universiteterne her i DK.
Jeg har oplevet én gang, at en forelæser bad hele forelæsningssalen om lov til at tale engelsk, da hans dansk efter eget udsagn var ringe. Det var der ingen der var utilfredse med så vidt jeg ved.
Til holdundervisning har jeg haft forelæsere som gik direkte igang på engelsk - af og til i svingende kvalitet.
Anatomi er efterhånden altsammen på dansk - både histologi og makroskopisk. En undtagelse er dog neuroanatomi/fysiologi (bogen Sentralnervesystemet) som fås både på norsk og engelsk. Hvad man vælger er efter temperament - jeg tog den norske. Norsk tekst er meget lig dansk, men i starten er det en god idé at holde en lille ordliste over særlige norske vendinger, der ikke lige umiddelbart giver mening (fx. slike, osv.). Ellers er det en god blanding mellem dansk og engelsk. Hvis du køber Netters Anatomi-Atlas, så skal du vælge den tyske som har den anvendte latinske ordstilling. Du skal dog ikke være bekymret over sproget, da det faktisk kun er de anatomiske navne og illustrationerne fra bogen du skal bruge.
På KU er forelæsninger i langt, langt størstedelen af tilfældende på dansk. Jeg mener kun jeg pt. har haft én forelæsning på engelsk, og det var i Tidlig Patientkontakt på 1. semester.
Holdundervisning er (så vidt jeg ved) kun på dansk.
Forsøg er på dansk.
De fleste lærerbøger i starten er på engelsk.
Der kommer mange flere lærebøger på dansk senere i studiet - men også engelske alternativer, hvis man hellere vil det.
Grunden er, at der er tilpas stor en målgruppe til, at det kan betale sig at trykke bøger på dansk… Min stakkels arkæologi-kæreste
er somme tider henvist til tysk, fransk, italiensk m.m., da der ikke er andre muligheder - tak skæbne, embryologi på fransk?! :roll:
hmm… oki, og mange tak for de svar I har disket op med…
Spurgte egentlig fordi mit engelsk er noget værre lort :? og ville høre hvormeget der er på engelsk… men det lyder jo som om meget af “undervisningen” foregår på dansk
Som sagt er der i starten en del engelske bøger, men jeg har endnu ikke mødt nogen, der har problemer med det. Det værste der kan ske er, at man
læser lidt langsommere end ellers. Fagord/specialord er som regel ret ens på forskellige sprog, så det er mere alt fyldet ind imellem, der kan volde besvær.
Vi var mange, der ikke vidste hvad der ville ske, når vi skulle til at læse engelske lærebøger, men der er ingen grund til bekymring. Sproget er som regel ret
simpelt (det er jo naturvidenskabsfolk og ikke humanister, der har skrevet dem) og personligt synes jeg skønlitteratur på engelsk er langt mere besværligt.
En fyr sagde til os da vi startede: “Kan I læse manualen til en brødrister på engelsk, så kan i også læse medicin” Det citat er ikke helt dumt
Mht. sprog i bachelor/kandidatopgaven er det dansk eller engelsk. Der gives desuden særtilladelser til svenskere og nordmænd til div. eksamener (sidst jeg tjekkede).
Officielt hedder det desuden, at sproget i bacheloropgaven skal være i overensstemmelse med den videnskabelige tradition indenfor feltet (eller noget i den stil), hvilket man så kan tolke: nogen mener “bare” man skal bruge fagtermer, mens andre læser ud af dette, at sproget desuden bør være engelsk, da langt det meste forskning publiceres på engelsk.
Mit råd er at skrive engelsk. Det gør det lettere, når al ens baggrundslitteratur (videnskabelige artikler) alligevel er engelske, og i øvrigt er det det, du kommer til at gøre som færdig læge. Endelig slipper man for at oversætte teksten, hvis man vil publicere den. Man kan godt publicere på dansk (eks. ugeskriftet), men det er ærligt talt sjovere at have 500+ millioner potentielle læsere end kun 5 mio…