Eksamen i grundlæggende klinik

Hej,

Ville høre om nogen kunne fortælle lidt om hvordan eksamen i grundlæggende klinik på 7. semester foregår. Jeg kan læse mig frem til at man skal optage en anamnese på en patient og lave en objektiv undersøgelse. Men er der en som kan fortælle lidt mere detaljeret hvordan det foregår? er eksamen let/svær/middel? kan man virkelig allerede udføre en korrekt objektiv undersøgelse med stetoskopi, palpation osv på nuværende tidspunkt?
På forhånd tak!

Jeg går ud fra at du er KU-studerende…
Selve eksamensform afhænger en del af hvilken afdeling du er i klinik på og bliver eksamineret på. Jeg selv var f.eks. eksamineret på kardiologisk afd. hvorfor den objektive undersøgelse var primært fokuseret på de problemstillinger der blev afdækket ved anamneseoptag.
Desuden fik jeg forelagt bl.a. blodprøver og EKG-optagelser til fortolkning og skulle redegøre teoretisk for den problemstilling patient havde (min patient havde STEMI i LAD og det viste sig at han var 3-kars syg, hvorfor han skulle få lavet CABG).
Og ja, man kan faktisk lave en rigtig fin obj. undersøgelse på 7. semester, det øver man sig på under sit kliniske ophold :slight_smile:
Pøj pøj

1 Synes om