En ny lægeforening?

De yngre læger diskuterer det, de medicinstuderende diskuterer det, FADL diskuterer det - måske skulle vi også diskutere på dette forum? (se fx. En ny lægeforening?)

I lyset af Lægeforeningens accept af 4-årsreglen føler jeg mig personligt mere fremmedgjort fra Lægeforeningen end nogensinde før. Sjældent har andre mennesker skuffet og forrådt mig så meget - endda mine kommende lægekolleger. Derfor bør vi måske overveje, om man skulle se på mulighederne for at oprette en alternativ lægeforening, der kunne varetage vores interesser efter endt studietid?

Er selv i tvivl om fordele og ulemper, men synes alligevel, at det er en seriøs diskussion værd!

Og er der noget bedre sted at starte en diskussion end i dette forum?

Derfor: hvad siger I? Fordele? ulemper? Kan vi overhovedet moralsk forsvare at blive i en lægeforening, der bevidst overhører vores massive protester og latterliggør os i et ethvert svar, de sender os?

/dfn

Hejsa…

Jeg har selv tænkt tanken - måske ikke en ny lægeforening men en ny underforening… Foreningen af Yngste Læger - ikke gruppen af Yngste læger, som allerede findes i lægeforeningens regi, men mest er en parodi, set med det kendskab jeg har. YL dækker for bredt, som det er i dag - der er store forskelle mellem at være nystartet læge og en 1. reservelæge der er nær færdig med sin hoveduddannelse…

Hejsa.

Har også tænkt tanken. Jeg har personligt meget svært ved at skulle melde mig ind i en forening, der på den måde har forrådt mig. Men på den anden side, så er det vel dem der forhandler overenskomst, har en a-kasse og laver ugeskriftet oa. Vil det ikke blive en ordentlig mundfuld(Hvilket selvfølgelig godt kan lade sig gøre)?. Men det vil uanset hvad være, et klart signal at sende til alle parter(Nok er nok!).

Men jeg er ihvertfald ikke færdig med at kæmpe mod reglen. Håber bestemt heller ikke i andre er det. Derfor synes jeg alle skal komme med til demonstrationen i september.

Mvh. Christian.

er meget enig med jer andre. Reelt regner jeg ikke med at melde mig ind i lægeforeningen, ligesom jeg ikke pt. er medlem af FADL (der dog i den seneste tid har gjort sig fuldt fortjent til deres kontingent) idet jeg ikke ønsker at være medlem af en foreningen der for mig at se overhovedet ikke varetager mine interesser, en forening, som krelle så smukt siger, der har “forrådt os”

Derfor er tanken om en ny lægeforening også fristende, også bare for at vise lægeforeningen og YL graden af vores harme over deres indgåede forlig som stadig sælges af bestyrelsesmedlemmerne (dem er er tilbage) som en succeshistorie til min store irritation.

Imidlertid tror jeg at det rent praktisk vil være så godt som umuligt, det vil kræve meget stort organisatorisk arbejde fra eventuelle ildsjæle og foreningen skulle hurtigt kunne tæle et stort antal medlemmer for ikke at være en vandrende joke, desuden vil det nok, alt andet lige, splitte lægerne som en samlet gruppe og give os dårligere forhandlingsgrundlag i fremtiden - derfor, reelt selvom det er fristende, tror jeg ikke stiftelse af en hel ny forening er en god ide.

Tror heller ikke det umiddelbart kan lade sig gøre, da det vil kræve fandens masse arbejde, og laaang tid før folk vil skifte fra YL til den nye forening.

Jeg er enig i at den nye 4 års regel er skidt, og faktisk også 1 års turnus (synes mere om ideen at man kan blive overall doktor inden man går igang med diverse specialer)…

men derudover synes jeg faktisk ikke at YL er så ringe som folk gør dem til Selvfølgelig kunne de ha’ protesteret mere etc etc… men på den anden side, så havde de under alle omstændigheder INTET at skulle ha’ sagt. Vi må derfor hellere [color=red] [/color]alle stemme S-ocialforvaltningen ind som regering [color=red] [/color], hvis vi skal ha’ ændringer, eller støtte op omkring de demonstrationer, der er arrangeret… Tror det er måden at få politikerne til at fatte hvad de har gjort…

YL virker på mig, som en solid forening, og synes de gør meget for deres medlemmer mht. advokatbistand, vejledning, lønforhandling osv… Jeg er ikke i tvivl om at jeg bliver i YL - og tror der går længere tid før jeg skifter til en anden forening - erfaring er godt, det er i hvert fald min holdning.

A-kasse er derimod mere tvivlsom… den tror jeg sgu jeg hopper over til 1100 i kvartalet… :smiley:

Jeg ved ikke hvordan det ser ud blandt stud. med. kredse, men personligt har jeg svært ved at se at jeg skulle blive medlem af en forening der har vedtaget det her.

Men nu ved jeg heller ikke forfærdeligt meget om hvad det egentligt er man går glip af. Men tager jeg helt fejl hvis men går glip af:

1)Ugeskrift for læger

2)A-kasse

3)Forhandling af overenskomst(som man selvfølgelig ikke går glip af…)
Andre forhandlinger(Hvor det er tvivlsomt om de har noget at skulle have sagt…)

  1. Noget middag med YL når man bliver færdig som kandidat.

Er der nogle der kan smide mere på?

Mvh- Christian

A-kassen har ikke noget med DADL/YL at gøre, ud over at der gives noget rabat til YL/DADL medlemmer i AAK (akademikernes arbejdsløshedskasse) de første par år.

Derudover kan DADL tilbyde:
Juridisk bistand
Medlemsrabatter hos div. benzinselskaber mv
Gruppeforsikring hos Tryg
Billige kurser
Mulighed for medlemskab af Forbrugsforeningen

Der er givetvis mere, men jeg har ikke gennemtrævlet læger.dk.