Endnu en motiveret ansøgning :) På forhånd tak!

Hej alle de venlige sjæle på studmed!

Jeg er også på jagt efter en af de eftertragtede pladser på Kvote 2 og mangler derfor noget kvalificeret feedback på min ansøgning! Jeg er sygeplejerske, 24 år gammel og har arbejdet i et år på en neurologisk afdeling. Jeg har ikke været i udlandet og frivilligt arbejde har jeg heller ikke. Fik afsluttet 2 x GSK; Kemi B, hvor jeg fik 10 og Mat A hvor jeg fik 10 i mundtl. og 7 i skriftl. Skal disse info med i ansøgningen?
Jeg kan se at min ansøgning er kortere end mange af de andre på sitet, men den fylder lige over en A4 side med dobbelt linjeafstand og str. 12.
Nåh men, må hellere poste selve ansøgningen.

Jeg værdsætter alle kommentarer! :slight_smile:

Sygeplejerske med stærk teoretisk ballast samt relevant erhvervserfaring

Under mit sidste år som sygeplejestuderende fandt jeg ud af, at jeg gerne ville læse medicin. Efter kort betænkningstid besluttede jeg mig for at satse helhjertet på en plads gennem kvote 2, hvorfor jeg samtidig med at jeg skrev min bachelor, supplerede faget kemi. Efterfølgende supplerede jeg matematik imedens jeg havde et fuldtidsjob som sygeplejerske på en medicinsk afdeling . Jeg har dermed søgt at arbejde meget målrettet for at få muligheden for at blive optaget på det studie, som jeg mener jeg på mange områder egner mig til!

Jeg har igennem mit tidligere studie, samt min nuværende stilling, bevist at jeg formår at omsætte teoretisk viden til praksis og at jeg derfor har et godt blik for de overordnede teoretiske sammenhænge i et sygdomsforløb. Der hvor jeg unægteligt kommer til kort, er detaljerne og de mere implicitte aspekter – og jeg er overbevist om at medicinstudiet vil give mig de muligheder for fordybelse og udfordringer, som jeg har savnet.

Siden januar 2010 har jeg arbejdet på en neurologisk afdeling, hvor jeg meget hurtigt har erfaret, at jeg har en stor interesse for den lægelige del af et indlæggelsesforløb. Trods at jeg har stor respekt for sygeplejen som fag og er glad for mit arbejde, har mit nuværende arbejde blot bekræftet, at jeg søger større udfordringer og at jeg skal søge ind på studiet. Gennem mit arbejde har jeg udviklet mig både fagligt men også personligt. Jeg har lært at tage ansvar og lede en gruppe, som ansvarshavende på to afdelinger, hvor jeg ofte har måtte træffe svære beslutninger og agere som en leder. Jeg gør mig dagligt nye erfaringer i at disponere og prioritere min tid, hvorfor jeg har en meget fokuseret tilgang til at skulle læse medicin.

Den ballast jeg har med mig, vil kunne hjælpe mig gennem et studie, hvor jeg vil møde udfordringer i den tunge teoretiske del, da jeg på trods af at have gennemført en professionsbachelor i sygepleje på normeret tid, er klar over den store mængde tid og fokus medicinstudiet kræver. Jeg ønsker optagelse på netop KU, idet jeg mener at opbygningen af bachelorstudiet, med indledningsvis Bla bla bla med samtidig kombiantion af bla bla bla er optimal, idet den muliggør et stort bla bla. (Her ses det at jeg mangler lidt konkret viden om, hvor KU adskiller sig fra de andre universiteter :slight_smile: )

Alt dette kombineret med et meget stærkt og velovervejet ønske om at læse til læge, gør at I skal give mig muligheden for at komme ind på det studie som møder alle mine krav!

Søde sygeplejerske - der går flinkepigeskole i den ansøgning.
Hvad er det præcist du har fundet ud af som sygeplejerske i dit samarbejde med lægerne? Hvad er det, du kan allerede nu, som du gerne vil arbejde videre med - altså; skriv hvor god du er - du har om nogen, mulighed for at beskrive hvordan du har observeret lægestanden på godt og ondt - ergo er det evident at bruge de observationer til at skabe din egen perfekte rolle som læge. Så mit bedste råd er, læg den flinke sygeplejerske væk og gå benhårdt på - som du har bevist du kan, ved at tage flere fag mens du både arbejder og skriver speciale. Venligst fra Mahni

Hej i kloge folk. Jeg har nu siddet i flere måneder og knolket med min motiverende ansøgning. Jeg har nu brug for at der er nogle flere der ser på, og kommer med feedback:0)

Er der nogen der er så søde at bruge noget af deres værdifulde tid på at kigge min ansøgning?

Skriv gerne tilbage til mig så sender jeg den over mail.

mvh Jasmin:0)

Hej Mahni

Tak! Det var lige hvad jeg havde brug for at høre :slight_smile: Jeg havde selvfølgelig læst mange indlæg vedr. motiverede ansøgninger herinde inden jeg gik igang - og fandt hurtigt ud af, at jeg havde et rimelig godt kort på hånden ved at være sygeplejerske. Så tror nok, at jeg fik spændt lidt ben for mig selv ved at køre lidt for meget rundt i det samme ævl. Ville du anbefale at jeg gjorde mere ud af min interesse for neurologi? Det har jo ikke været et kald - var bare lykkelig for at få arbejde i disse tider.

Men starter (næsten) på en frisk og vil endnu en gang sætte pris på konstruktiv feedback når den nu er klar til offentliggørelse.

Tak for det gode råd

Hej Beribay

Næh, jeg synes egentlig ikke, der er grund til at uddybe nærmere omkring neurologien, jeg tænker, det vigtigste er at du kommer med en masse forudsætninger, de andre studerende ikke har og det er dem og din “modenhed” indenfor den hvide verden, du skal slå på. Vh Mahni